Skip to main content

Nyt etisk nævn for industri-læge-samarbejdet

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. mar. 2011
5 min.

Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL) har siden 2008 holdt den etiske fane højt, hvad angik lægemiddelindustriens og lægernes samarbejde på områder såsom deltagelse i efteruddannelse og kongresser m.m., men det er slut nu. NSL lukker 1. april.

I stedet henviser Lægeforeningen til Lægemiddelstyrelsen, mens Lif - Lægemiddelindustriforeningen - har etableret et nyt nævn efter armslængdeprincippet bestående af læger og jurister samt en tidligere ansat i branchen, der alle skal være uafhængige af medicinalindustrien. Det får navnet Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).

Det var Lif, der trak stikket for NSL sidste år.

»Det gjorde vi, fordi det simpelt hen blev for tungt for os. Samtidig med etableringen af NSL vedtog den europæiske lægemiddelindustri et etisk kodeks. Det er vi forpligtet til at følge i Danmark. Vi var i den situation, at vi faktisk skulle etablere to parallelle nævn - og så blev det selvsagt meget tungt for os administrativt«, siger Lifs direktør, Ida Sofie Jensen.

Det var ikke muligt at inkorporere det europæiske kodeks i det samarbejde, der lå bag det gamle NSL nævn - så nu kommer der et nyt.

Nyt: høring, anke og andre bøder

Virksomhederne skal fortsat anmelde efteruddannelseskurser, konferencer m.m. - efter den 1. april til det nye ENLI-nævn. Ditto for reklamemateriale. Men der indføres en høringsret, som betyder, at en virksomhed vil blive hørt, før nævnet træffer afgørelse i en sag.

Og som noget nyt får virksomhederne mulighed for at anke en afgørelse.

Måske mest markant ændres bødesystemet. Små forseelser - f.eks. at komme et par dage for sent med en anmeldelse - udløser ikke længere automatiske bøder. Til gengæld bliver bøderne større, når der er tale om egentlige overtrædelser af de etiske regler. Det vil sige bøder i størrelsesordenen 15.000-75.000 kr. for brud på reklamereglerne og 30.000-150.000 kr. for brud på reglerne for efteruddannelse og kurser m.m. for lægerne.

Desuden står der i ENLIs statutter, at der foretages stikprøvekontrol af de samarbejder, som virksomhederne anmelder - det er en ændring fra det gamle nævn, hvor alle anmeldte samarbejder blev gennemgået.

Selvkontrol

Ikke alle er begejstrede for det nye set up.

»Det er et tilbageskridt. Jeg kan være lidt betænkelig ved, at industrien skal kontrollere sig selv«, siger forskningsleder og professor ved Syddansk Universitet, Jens Søndergaard, som også er praktiserende læge og medlem - så længe det varer - i det nu snart hedengangne NSL.

Men Lif siger jo, at ENLI er uafhængigt af lægemiddelindustrien? Og at virksomhederne i en konkurrencepræget branche, overvåger hinanden, så der skal nok blive klaget, hvis der er noget at klage over?

»Det kan der være noget om. Men vi kan jo ikke vide, i hvor høj grad det sker, og om systemet er fintmasket nok«, siger Jens Søndergaard.

Det gælder også for den anden side af bordet - lægerne selv.

»Hvis der ikke havde været nogen tilfælde af uetisk opførsel, havde vi jo ikke været nødt til at følge op på de etiske standarder«, siger Jens Søndergaard.

Hos Lægemiddelstyrelsen, som nu så at sige overtager kontrollen med lægedelen af det tidligere samarbejde, siger kontorchef Henrik G. Jensen, at »det, der nu bliver holdt øje med, er giversiden. Lægerne skal ikke indsende nogen ansøgninger til os. Men lægemiddelvirksomhederne skal anmelde til deres eget etiske nævn«.

»Det nye nævn kan heller ikke giver læger bøder. Vi i Lægemiddelstyrelsen vil have mulighed for at anmelde til politiet. Den slags anmeldelser kommer oftest via konkurrenter til de pågældende virksomheder. Det er små beløbsstørrelser, vi ser i Danmark«, siger han.

Tre spørgsmål til Yves Sales næstformand for Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg

Hvorfor opretter Lægeforeningen ikke sit eget etiske nævn, nu hvor NSL ophæves?

Det er vigtigt for os, at det ikke er Lægeforeningen selv, der står for den vurdering. Det bør være en uvildig instans, der vurderer og eventuelt sanktionerer. Vi lægger vægt på at opretholde et armslængdeprincip for at sikre, at der er tillid til afgørelserne og for at forebygge enhver mistanke om, at vi er de hvide kitlers klub, som beskytter egne medlemmer.

Hvem skal så kontrollere lægerne?

Fremover bliver det Lægemiddelstyrelsen, som har reklamebekendtgørelsen at holde sig til. Den kan sanktionere, hvis den selv får oplysning om en sag eller får en forelagt. Men der bliver ikke samme gennemgang af alle aktiviteter som før, fordi det nye nævn kun kontrollerer virksomhederne. De har ansvar for at beskrive de arrangementer, som de udbyder til lægerne, og de skal stå inde for, at sponsorering overholder reglerne. Lægeforeningen vil gøre en indsats for at rådgive lægerne om, hvad der må og ikke må søges om.

Hvori består reglerne for lægerne?

De skal overholde Lægemiddelstyrelsens regelsæt. Derudover skal de leve op til Lægeforeningens etiske regler, som fastslår, at læger ikke må ansøge lægemiddelvirksomheder om økonomiske midler til ikkefaglige forhold. Det er for at undgå de såkaldte tiggerbreve med ansøgning om tilskud til julefester og lignende.

Fakta

Det nye nævn består af to instanser: et Granskningsmandspanel bestående af op til to jurister og op til to læger. Samt et Ankenævn med fire medlemmer: en jurist som formand, en læge, et medlem, der tidligere har arbejdet i lægemiddelindustrien, og endnu en jurist. Sammensætningen repræsenterer det såkaldte armslængdeprincip, som skal sikre, at industrien ikke kan påvirke nævnets afgørelser.

Lægemiddelvirksomheder skal anmelde alle samarbejder og sponsorater mht. f.eks. kurser og efteruddannelse samt reklamemateriale.

I det gamle NSL er der kun behandlet ét tilfælde med en læge, der reelt forbrød sig mod reglerne, og en række tilfælde, hvor læger ikke overholdt orienteringspligten, men ikke forbrød sig mod selve indholdet i aftalen.