Nyt forhold mellem sygehus og de praktiserende læger

Når lægen sidder i sin praksis med en patient, der har en række alarmerende symptomer, er det fagligt korrekt at lade patienten indlægge, så man på hospitalet kan gennemføre de nødvendige undersøgelser. Sådan er det, og det sætter sygehusdirektør Lars Dahl Pedersen, Regionshospitalet Silkeborg, ikke spørgsmålstegn ved.

»Nej, hvis den praktiserende læge vurderer, at en patient skal indlægges, er det fortsat det, der skal ske. Lægerne i praksis får blot endnu en mulighed, nemlig at lade patienten gennemgå en række ambulante undersøgelser, der kan gennemføres på en enkelt dag og uden indlæggelse. Samtidig får den praktiserende læge mulighed for at kontakte en speciallæge her og nu ved simpelthen at ringe og drøfte patientens situation og hvad, der er det bedste. Her kan der så eventuelt planlægges en undersøgelsespakke. Men det kræver noget af begge parter, og der vil i det hele taget blive tættere samarbejde mellem primærsektoren og sekundærsektoren. Hvis vi skal kunne gennemføre en hel pakke af undersøgelser på en enkelt dag, skal vi for eksempel have de nødvendige blodprøver mv. fra de praktiserende læger«.

Der stilles også store krav til kommunikation mellem lægerne på den ene side og patient og pårørende på den anden side. Når de ambulante udredningsforløb foregår ambulant og uden indlæggelse, kan det opleves, som om patientens situation ikke tages alvorligt. Borgerne er jo vant til at blive indlagt til undersøgelser, hvis der er mistanke om noget.

»Vi skal være gode til at forklare, at der ikke er tale om nedprioritering. Tværtimod vil der blive foretaget alle nødvendige undersøgelser, og patientens situation gennemgås af læger fra forskellige specialer. Men kan det klares ambulant, er det godt, for vi ved jo, at er patienten først indlagt, kan det trække ud. Der sker noget, når man ligger i en seng og er langt væk fra hverdag og hjemlige omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå indlæggelse der, hvor det er muligt, og vi ved jo fra undersøgelser, at hver fjerde indlæggelse kunne have været undgået«.

Færre sengepladser

De ambulante udredningsforløb vil kræve store ressourcer, men til gengæld er det forventningen, at der frigives ressourcer på grund af færre akutte indlæggelser. Faktisk bliver der indirekte færre sengepladser allerede fra 1. april, hvor Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Silkeborg tager fat på rollen som Center of Excellence:

»Medicinsk i Skive lukker, og patienter fra dette område skal til Viborg. Til gengæld skal Viborg ikke mere have patienterne fra Kjellerup, de skal til Silkeborg. Der lukkes 15 sengepladser ned i Skive men oprettes kun fem i Silkeborg«, fortæller Lars Dahl Pedersen.

Han var i sin tid chef for den afdeling i Region Midtjylland, der skulle udarbejde forslag til sundhedsplan og dermed også til akutplanen. I den forbindelse opstod idéen til et Center of Excellence, og Lars Dahl Pedersen var således med til at slå de første streger i planerne. Nu er han som sygehusdirektør med til at føre dem ud i livet.

Praktiserende læge: store forventninger

Men hvad siger de lokale praktiserende læger til initiativet med Center of Excellence? Formand for Silkeborg Lægeforening, Margit Højland, er ikke i tvivl:

»Det forventer jeg mig meget af. Problemet er jo, at det i dag kan blive nogle lange forløb, når patienten indlægges og bliver undersøgt for først det ene og så det andet. Det kan være meget belastende. Nu får vi muligheden for nogle udredningsforsøg, hvor vi er i dialog med hospitalslægerne om patienten. Vi har haft lidt af det tidligere, hvor skrøbelige ældre i forbindelse med hjemsendelse fra sygehuset kunne komme igennem forskellige undersøgelser. Dette er jo muligt, fordi alle medicinske specialer er til stede på afdelingen, og det er en stor styrke. Hermed kan patienten ses som en helhed, og det er lidt at gå imod strømmen, hvor der som bekendt tales meget om specialisering«.