Nyt fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Rådets væsentligste opgave har siden dets første møde i februar 2001 været udmøntningen af den nye videreuddannelse, på basis af Speciallægekommissionens betænkning. Rådet skal først og fremmest give råd , til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Men i praksis er arbejdet udformet således, at Rådets sekretariat varetager samarbejdet med de enkelte speciallægeselskaber om målbeskrivelserne. Desuden udfører Rådets arbejdsgrupper og udvalg et betydeligt arbejde med udstikning af retningslinjer, principielle beslutninger undervejs og endelig godkendelse.

Status for målbeskrivelserne

Selskabernes arbejde med at lave målbeskrivelser og logbøger skrider godt fremad. Mange læger er engageret. De fleste af de 37 »specialebærende« selskaber har ikke kun et uddannelsesudvalg i gang, men også et antal arbejdsgrupper, som kender til workshopper eller at være indemuret en weekend.

Det er en vanskelig opgave at gå fra en tidsstyret til en målstyret (kompetencestyret) uddannelse. Overordnet skal der selvfølgelig fastlægges en samlet tidsramme for uddannelserne, men de kendte angivelser af at man skal opholde sig på en række afdelinger bestemte antal måneder, ophører. Specielt er det vanskeligt at håndtere det forhold, at de kompetencer, som listes i målbeskrivelsen, er minimumskompetencer, hvilket ikke betyder, at vi skal have speciallæger med minimal viden. Det betyder, at ethvert speciale udvælger et antal kompetencer, som er indikatorer for specialets krav og som alle efter endt uddannelsesforløb skal mestre. Det er ikke forbudt at kunne mere, tværtimod er det forventet.

Det har været svært for alle, både i selskaberne og i Rådet. Ingen af os har prøvet det før, og vi har kun i beskedent omfang kunnet trække på erfaringer fra andre lande. De sværeste opgaver har ligget i beskrivelsen af den medicinske og den kirurgiske fællesuddannelse, men også her er man ved at finde løsningen.

Det Nationale Råd har bemyndiget sit Udvalg for målbeskrivelser og logbøger til at godkende netop målbeskrivelser og logbøger, dog således at principielle spørgsmål kan bringes op i Rådet. I udvalget er repræsenteret de samme institutioner som i Rådet, men antallet af personer med direkte kendskab til videreuddannelsen er relativt større.

Den første målbeskrivelse er færdig. Det blev i samfundsmedicin. De næste seks forventes at følge i løbet af oktober. Og i januar skal alle være afsluttet og godkendt.

Arbejdsgangen

Når et selskab indsender sin målbeskrivelse og logbog, gennemgår de en audit (kritisk vurdering) i sekretariatet. Resultatet af denne audit indskrives i et skema, hvorefter målbeskrivelse og logbog med auditskema forelægges Udvalget for målbeskrivelser og logbøger. I auditskemaet er fremhævet de områder, som udvalget skal være særlig opmærksom på. Det samlede sidetal estimeres i øjeblikket til 4.000!

Inden et selskab når dertil, har der selvfølgelig været løbende kontakt mellem selskabet og sekretariatet i processen under skriveriet. Det har vist sig nyttigt at systematisere denne kontakt i et pre-audit team , hvor tre medarbejdere i sekretariatet gennemlæser alle udkast og derved samler en stor erfaring. Disse tre har også samlet kontakten til de 37 selskaber mellem sig. På den pædagogiske side er teamet netop blevet styrket til den sidste fase af arbejdet.

Bekendtgørelse og ikrafttræden

Arbejdet med målbeskrivelser, bekendtgørelse og den praktiske udformning i de tre regioner forsøger vi at gennemføre som tre parallelle processer. Da de naturligt burde ligge i forlængelse af hinanden, et langsommeligt forløb, kræver det en betydelig koordination. Det ser ud til, at Rådet kan tilstille Sundhedsstyrelsen de sidste godkendte målbeskrivelser i januar 2003. Den nødvendige ændring af bekendtgørelsen om speciallægeuddannelsen foreligger allerede i udkast og kan formentlig sendes til høring i november 2002.

En væsentlig forudsætning for, at regionerne kan gå i gang med at implementere de nye uddannelser, er, at der foreligger dimensionering af både turnusuddannelsen og de forskellige introduktions- og hoveduddannelser. Regionernes sekretariater har herudover udfærdiget en række andre forudsætninger, som Sundhedsstyrelsen og Rådet er i gang med at finde svar på. Det er naturligt, at regionerne har behov for en forberedelsestid fra den nye uddannelsesbekendtgørelse foreligger. Alle arbejder intensivt på, at de nye hoveduddannelser kan starte primo 2004.