Skip to main content

Nyt råd skal sætte skub i prioriteringsdebatten

Lægeforeningen præsenterer i dag et bredt sammensat sundhedsfagligt prioriteringsråd, der i løbet af 2023 skal komme med bud på, hvordan de nødvendige prioriteringer kan foretages. For der er »behov for at få skabt bred samfundsdebat« om dilemmaerne, siger Camilla Rathcke.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke skal være formand for det nye prioriteringsråd, der med sine forslag og analyser skal klæde politikerne på til de kommende års beslutninger om prioriteringer i sundhedsvæsenet. Foto: Jesper Schwartz
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke skal være formand for det nye prioriteringsråd, der med sine forslag og analyser skal klæde politikerne på til de kommende års beslutninger om prioriteringer i sundhedsvæsenet. Foto: Jesper Schwartz

Af Jens Nielsen jen@dadl.dk

5. dec. 2022
5 min

Hvad skal vi prioritere, og hvordan skal vi prioritere? For prioriteres skal der i sundhedsvæsenet i der kommer. Den konstatering er baggrunden for Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der lanceres i dag, og som er blevet til på initiativ af Lægeforeningen.

Rådet, der består af 20 repræsentanter for bl.a. patienter, sundhedsforskning, erhvervsliv, fagbevægelse og NGO’er, skal sætte skub i debatten om de prioriteringer, der skal foretages i sundhedsvæsenet i de kommende år. På en møderække skal rådets medlemmer »drøfte forskellige veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af arbejdskraften i sundhedssektoren«.

Lange og voksende ventelister og udsigten til et stigende antal patienter de næste årtier gør det strengt nødvendigt at komme i gang med diskutere, hvordan det bedst gribes af, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:

»Det store pres, som sundhedsvæsenet oplever, har gjort det klart, at der er brug for, at læger, og i høj grad også andre samfundsaktører, kickstarter en debat om prioriteringer for at fremtidssikre sundhedssektoren. Det er politikerne, som har det endelige ansvar for, at sundhedsvæsenet fungerer. Men der er brug for flere forskellige perspektiver, hvis vi skal tage hul på en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad vi skal bruge den tilgængelige arbejdskraft på i sundhedsvæsenet. Fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd tilbyder vi netop de perspektiver fra en bred skare af repræsentanter, og jeg har en klar forventning om, at politikerne vil lytte til rådets anbefalinger«, siger Camilla Rathcke, der bliver formand for rådet.

Bred sammensætning

Hun glæder sig over den brede opbakning til rådet:

»Det vidner om, at der på tværs af samfundet er et ønske om en velfungerende sundhedssektor. Vi tager handsken op, og forhåbentlig følger politikerne efter«, siger hun – og understreger, at det har været vigtigt at få mange perspektiver med i rådets arbejde.

»Vi har behov for at få skabt bred samfundsdebat, og derfor skal der i rådet både være nogle med, der har indsigt i det læge- og sundhedsfaglige, men også andre med forskellige blikke udefra, som kan se sundhedsvæsenet i et andet perspektiv – borgere patienter og organisationer – og også få de etiske perspektiver og erfaringer fra andre områder, hvor man diskuterer prioritering. Det skal ikke være et råd, der består af sundhedsvæsenets organisationer – det er ikke interessant i sig selv, for vi har brug for mange vinkler på sundhedsvæsenet for at forankre prioriteringsdebatten bredt og få politikerne til at tage handsken op bagefter. Derfor skal vi have eksperter fra mange forskellige vinkler«, siger Camilla Rathcke.

Hvad er det mere konkret, du forventer, at dette råd skal byde ind med, som ikke ville kunne komme på banen i et forum under f.eks. Sundhedsstyrelsen eller ministeriet?

»Vi tror, det giver mening i første omgang at håndhæve armslængdeprincippet. Rådets primære opgave bliver at se på prioriteringen i sig selv. Prioritering indgår i en række andre sammenhænge som en biting – det gælder f.eks. Robusthedskommissionen. Men kerneopgaven for rådet her, er at diskutere, hvordan vi får efterspørgslen efter ydelser i sundhedsvæsenet til at matche med, at vi har en arbejdsstyrke, der kun er af en vis størrelse og ikke nødvendigvis vokser. Det er jeg sikker på, vi kan få en mere direkte og på nogle områder mere konkret drøftelse af, når vi har det politiske niveau lidt på afstand«.

»Vi vil gerne nå frem til nogle råd og anbefalinger, men også gerne kunne pege på områder, hvor der f.eks. kan være brug for yderligere analyser, der samlet kan sikre, at politikerne har en ordentlig platform at stå på i den politiske dialog. Det at bede politikerne om at prioritere i dag er en rigtig vanskelig opgave for dem, for de har også brug for at få kvalificeret det her: Hvor er det, det giver mening at tale prioritering og hvordan, og hvor giver det ikke mening? Det skal vi klæde politikerne på til«, siger Camilla Rathcke.

Rådets retning

Planen er, at rådet skal mødes fire gange i løbet af 2023. Det første møde holdes 11. januar, og her skal rådsmedlemmerne aftale, hvilke emner og temaer rådet skal arbejde med.

Hvilke emner vil du møde op med som Lægeforeningens topprioritet på det første møde?

»I første omgang ser jeg frem til, at rådet træder sammen, så vi kan drøfte kommissoriet og de temaer, vi vil sætte på dagsorden. Det er klart, at vi fra Lægeforeningen har vores lægefaglige perspektiv og en stor indsigt i den kliniske hverdag, den konkrete patientbehandling og sundhedsvæsenets ramme, mens de øvrige har flere andre perspektiver. Jeg har spillet ud med at sige, at vi skal diskutere, hvor mange opgaver vi har, og hvordan matchet er i forhold til den arbejdskraft, der er. Jeg har også været inde på differentieret behandling, behandling i hjemmet og på, hvilken rolle teknologien skal spille, og måske skal vi også drøfte, hvor vi kan og skal løfte i sundhedsvæsenet i det hele taget. Men jeg glæder mig til at se, hvad alle de øvrige medlemmer af rådet spiller ind med, for de skal selvfølgelig i høj grad have mulighed for at være med til at sætte retningen, når vi mødes første gang«, siger Camilla Rathcke.

Faktaboks

Sundhedssektorens Prioriteringsråd