Skip to main content

Nyt Studie: Lægers alkoholvaner kortlagt

En femtedel af alle læger har ifølge en ny undersøgelse et »risikobetonet« forbrug af alkohol eller medicin. 2,5 pct. har et skadeligt alkoholforbrug. Kun få af dem søger hjælp – men det bør de gøre af hensyn til patientsikkerheden, siger Lægeforeningens formand.

For første gang har en undersøgelse kortlagt lægers forbrug af bl.a. alkohol - den daglige frikadellevin såvel som det skadelige storforbrug. Foto: Klaus Larsen.
For første gang har en undersøgelse kortlagt lægers forbrug af bl.a. alkohol - den daglige frikadellevin såvel som det skadelige storforbrug. Foto: Klaus Larsen.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

28. aug. 2015
8 min.

Ifølge en undersøgelse, der bl.a. er økonomisk støttet af Lægeforeningen, og som offentliggøres i denne uge, har hver femte læge et forbrug af alkohol og/eller medicin, der af forfatterne betegnes som »risikobetonet«.

Ifølge undersøgelsen, som er den første af sin slags herhjemme, omfatter gruppen af læger med et »skadeligt eller afhængighedspræget forbrug«, dog kun ca. 2,5 pct. af lægerne. Det svarer til 675 af de erhvervsaktive. Ikke mange – men de udgør en potentiel risiko for patientsikkerheden.

Lægeforeningens formand opfordrer derfor til at sætte ind over for »den lille gruppe med det høje forbrug«.

For få i behandling

Alle, som Ugeskrift for Læger har talt med, understreger, at problemets omfang er meget lille, en pointe, der understreges af tal fra Sundhedsstyrelsen.

Har man som læge på fornemmelsen, at en kollega har et misbrugsproblem, vil man i de fleste tilfælde forsøge at løse problemet lokalt. I mere alvorlige tilfælde kan der ske indberetning til Sundhedsstyrelsen. Det kan igen føre til en såkaldt egnethedssag og i sidste ende fratagelse af autorisation.

Og det sker relativt sjældent, viser Sundhedsstyrelsens opgørelser.

Sidste år blev der i de tre embedslægeregioner indledt i alt 30 såkaldte egnethedssager. Det er et væsentligt færre end i 2010 og 2011, da der i begge disse år blev indledt 46 sager.

Disse tal fortæller dog ikke meget. For det første handler sagerne ikke kun om misbrug, men også om f.eks. psykisk sygdom, hjerneskade og demens. Om der er tre eller 13 sager om misbrug, fremgår ikke.

At for få af de egentlige misbrugere blandt lægerne søger behandling, er psykiater Finn Zierau dog ikke i tvivl om: »Af storforbrugerne er der stort set ingen i behandling«, siger han. »Og af de egentligt afhængige, er måske en femtedel i behandling. Resten er ikke. Men de burde være det«.

Se på funktion – ikke forbrug

Finn Zierau var indtil for nylig behandlende overlæge på alkoholenhederne i Københavns Kommune. Skulle en læge i behandling for misbrug, foregik det i de fleste tilfælde hos Zierau. Gennem 20 år har han behandlet flere læger og andre sundhedspersoner med misbrug, end han har tal på. Og han mener, at det er forfejlet at definere et bestemt antal ugentlige genstande som en risiko for patientsikkerheden. For drikkes genstandene som et par daglige glas vin til maden? Eller drikkes der igennem lørdag og søndag?

Ifølge Finn Zierau er det forhastet at slutte, at et dagligt overforbrug af alkohol nødvendigvis resulterer i en øget risiko for patienterne.

»AUDIT-skemaet (Alcohol Use Disorder Identification Test, som anvendes i undersøgelsen, red.) er udmærket. Men det bruges til at screene, og så kan man bagefter stille en diagnose«, siger han.

»Man skal ikke se på antal genstande, men på folks funktionsniveau. Og da læger sjældent arbejder alene, men sammen med andre læger og sygeplejersker, har systemet en intern overvågning, der hurtigt opfanger, hvis man ikke fungerer godt – det være sig pga. misbrug, stress, influenza eller andet«.

Undersøgelsen viser klart, at man især skal koncentrere sig om de 2,5 pct. – den lille gruppe med det høje forbrug Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

- Hvornår begynder en læge med et overforbrug at være ikkefunktionsduelig?

»Når han er beruset eller har abstinenser. Afhængighed er en kronisk lidelse med tilbagefald. Personer, som har et misbrug og er i arbejde, kan have lange perioder, hvor de ikke rører alkohol, og hvor de fungerer godt. Hvis eller når de så vælter, må man gribe fat i dem, før de kommer i kontakt med patienterne«.

Ifølge Finn Zierau kan man godt overskride Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser og alligevel være en velfungerende læge.

Problemet er de 2,5 pct.

Professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, tænker i lignende baner:

»Jeg synes ikke, at man skal fokusere på den meget store gruppe læger, som har et lettere forbrug af alkohol«, siger han.

»Det reelle problem er de 2,5 pct., som er alkoholafhængige, for det er også den gruppe, der har brug for en genstand, når de står op om morgenen. Dem skal vi have særlig bevågenhed på, fordi de er læger, som skal arbejde med patienter – lige som der f.eks. skal være særligt fokus på taxichauffører og piloter«.

Morten Grønbæk, som er alkoholforsker og formand for Vidensråd for Forebyggelse, mener ikke, at man uden videre bør kategorisere de knap 20 pct., som har et let til moderat forbrug, som havende et forbrug, der udgør en risiko for patienternes sikkerhed.

- Men man bør vel stille særlige krav til læger?

»Det er klart. Og har man drukket igennem om aftenen, skal man selvfølgelig ikke operere næste dag. Men det er jo heller ikke tilfældet for ret mange. Man kan sagtens befinde sig i den såkaldte risikokategori med et forbrug, der overskrider de nye genstandsgrænser fra Sundhedsstyrelsen, uden at være alkoholpåvirket dagen efter«.

Morten Grønbæk mener til gengæld, at der bør fokuseres langt skarpere på de 2,5 pct.:

»Det er dem, der kan være til fare – primært for sig selv, men også for patienterne. Dem skal man gøre en meget større indsats for at få i behandling. Men løsningen er ikke skrappe regler og kontrol. Jeg tror mere på at have et netværk, der kan samle folk op, hvis der er en kollega med et alkoholmisbrug«, siger Morten Grønbæk.

- Kræver det ikke, at den enkelte arbejdsplads er meget bevidst. For selv om det kun er 2,5 pct., kan den enkelte læge jo udgøre en alvorlig risiko for patienterne?

»Præcis. Men det vil jo typisk være lægens kolleger, der skal være opmærksomme på det. Og det kunne man sagtens arbejde mere med«, siger Morten Grønbæk.

Begrænset problem

Er et moderat overforbrug skadeligt for lægens eget helbred på langt sigt? Formentlig er svaret ja. Men er lægen til fare for patientsikkerheden? Ikke, hvis man spørger overlæge Jens Lundby Frandsen, Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers, som gennem mange år har været tillidsrepræsentant for sine kolleger.

»Jeg synes, at problemet har et meget begrænset omfang. Jeg aner ikke, hvad mine kolleger drikker. Men i de senete 20 år har jeg kun hørt om én, hvor alkohol kunne udgøre et reelt problem i forhold til arbejdet«, siger han.

»Jeg gætter på, at der er overlæger, der får mere end de syv eller 14 glas om ugen, som er Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, og passer deres arbejde på meget højt niveau«, siger Jens Lundby Frandsen.

»I øvrigt bliver overlæger hængende på arbejdsmarkedet længere og længere. Det tyder jo heller ikke på et betydeligt misbrugsproblem blandt dem«.

Faktaboks

Fakta

Helga Schultz er fællestillidsrepræsentant for de yngre læger på Hillerød Hospital. Det har hun været i fire år. »Jeg kan slet ikke genkende det som et problem«, siger hun.

»Jeg ved godt, at der tales meget om det. Men jeg er aldrig stødt på det, og jeg er aldrig blevet kontaktet af en kollega angående misbrug, hverken af alkohol eller medicin«, siger hun.

»Det kan selvfølgelig være, at jeg ikke er sådan en, man går til, hvis man har et misbrug. Og det kan være, at jeg bare ikke har øje for det. Men jeg håber, at jeg ville have hørt om det, hvis en kollega på min arbejdsplads havde et misbrugsproblem«, siger Helga Schultz.

Tal om problemet

»Det afgørende er, at læger passer deres arbejde og gør det godt. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, hvis lægers forbrug af alkohol er til skade for patienter«, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

»Undersøgelsen viser klart, at man især skal koncentrere sig om de 2,5 pct. – den lille gruppe med det høje forbrug. Det er først og fremmest dem, der potentielt kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Og skal man have fat i dem, er det vigtigt at aftabuisere, at nogle læger har et problem med deres forbrug af alkohol. Vi skal sætte ord på problemerne – både for at hjælpe dem, der har for stort et forbrug, og for at forebygge. Her har både ledelserne og kollegerne et ansvar«, siger Andreas Rudkjøbing.

Ifølge de læger, som antropolog Johanne Korsdal Sørensen har interviewet i forbindelse med sine undersøgelser, tales der sjældent eller aldrig om misbrug på deres arbejdspladser.

»Det har vi set nærmere på baggrunden for i et studie, som endnu ikke er publiceret. Og de foreløbige resultater peger på, at lægers professionelle socialisering spiller en rolle i den sammenhæng«, siger hun.

Planen er derfor at undersøge betydningen af denne tabuisering og mulighederne for at nedbryde de barrierer, som findes, for at tale mere åbent om problemerne på de lægefaglige arbejdspladser.

»Åbenhed og dialog er en væsentlig forudsætning for at kunne handle på misbrugsproblemerne«, siger Johanne Korsdal Sørensen.

Og heri støttes hun af Finn Zierau, som yderligere foreslår, at der ved alkoholenhederne skal oprettes centre, hvor man kan behandle læger med misbrug. Hans egen erfaring er, at selv nok så dygtige socialrådgivere eller sygeplejersker har svært ved at trænge igennem over for en overlæge med misbrug – hvad årsagen til dét så end er. Så går det straks lettere, hvis behandleren er en lægekollega.

»Da jeg arbejdede i alkoholenheden, var det mig, der behandlede lægerne. Der var nogle utroligt dygtige sygeplejersker. Men af en eller anden grund gjorde det alligevel en forskel, at det var en læge, der behandlede. Det kan man så diskutere, men sådan er det bare«, siger Finn Zierau.

Læs hele artiklen i DMJ: Alcohol and drug use among Danish physicians. A nationwide cross-sectional study in 2014. Dan Med J 62/9 (LINK)

Videnskabelig leder i Ugeskr Læger: Stor forskel på lægers alkoholforbrug (LINK)

Læger.dk: Lægeforeningen: Ny viden kan hjælpe læger med et skadeligt alkoholforbrug (LINK)