- Hvornår begynder en læge med et overforbrug at være ikkefunktionsduelig?
»Når han er beruset eller har abstinenser. Afhængighed er en kronisk lidelse med tilbagefald. Personer, som har et misbrug og er i arbejde, kan have lange perioder, hvor de ikke rører alkohol, og hvor de fungerer godt. Hvis eller når de så vælter, må man gribe fat i dem, før de kommer i kontakt med patienterne«.
Ifølge Finn Zierau kan man godt overskride Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser og alligevel være en velfungerende læge.
Problemet er de 2,5 pct.
Professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, tænker i lignende baner:
»Jeg synes ikke, at man skal fokusere på den meget store gruppe læger, som har et lettere forbrug af alkohol«, siger han.
»Det reelle problem er de 2,5 pct., som er alkoholafhængige, for det er også den gruppe, der har brug for en genstand, når de står op om morgenen. Dem skal vi have særlig bevågenhed på, fordi de er læger, som skal arbejde med patienter – lige som der f.eks. skal være særligt fokus på taxichauffører og piloter«.
Morten Grønbæk, som er alkoholforsker og formand for Vidensråd for Forebyggelse, mener ikke, at man uden videre bør kategorisere de knap 20 pct., som har et let til moderat forbrug, som havende et forbrug, der udgør en risiko for patienternes sikkerhed.
- Men man bør vel stille særlige krav til læger?
»Det er klart. Og har man drukket igennem om aftenen, skal man selvfølgelig ikke operere næste dag. Men det er jo heller ikke tilfældet for ret mange. Man kan sagtens befinde sig i den såkaldte risikokategori med et forbrug, der overskrider de nye genstandsgrænser fra Sundhedsstyrelsen, uden at være alkoholpåvirket dagen efter«.
Morten Grønbæk mener til gengæld, at der bør fokuseres langt skarpere på de 2,5 pct.:
»Det er dem, der kan være til fare – primært for sig selv, men også for patienterne. Dem skal man gøre en meget større indsats for at få i behandling. Men løsningen er ikke skrappe regler og kontrol. Jeg tror mere på at have et netværk, der kan samle folk op, hvis der er en kollega med et alkoholmisbrug«, siger Morten Grønbæk.
- Kræver det ikke, at den enkelte arbejdsplads er meget bevidst. For selv om det kun er 2,5 pct., kan den enkelte læge jo udgøre en alvorlig risiko for patienterne?
»Præcis. Men det vil jo typisk være lægens kolleger, der skal være opmærksomme på det. Og det kunne man sagtens arbejde mere med«, siger Morten Grønbæk.
Begrænset problem
Er et moderat overforbrug skadeligt for lægens eget helbred på langt sigt? Formentlig er svaret ja. Men er lægen til fare for patientsikkerheden? Ikke, hvis man spørger overlæge Jens Lundby Frandsen, Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers, som gennem mange år har været tillidsrepræsentant for sine kolleger.
»Jeg synes, at problemet har et meget begrænset omfang. Jeg aner ikke, hvad mine kolleger drikker. Men i de senete 20 år har jeg kun hørt om én, hvor alkohol kunne udgøre et reelt problem i forhold til arbejdet«, siger han.
»Jeg gætter på, at der er overlæger, der får mere end de syv eller 14 glas om ugen, som er Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, og passer deres arbejde på meget højt niveau«, siger Jens Lundby Frandsen.
»I øvrigt bliver overlæger hængende på arbejdsmarkedet længere og længere. Det tyder jo heller ikke på et betydeligt misbrugsproblem blandt dem«.