Nyt vidensråd skal give bedre forebyggelse

Siden 1950 er Danmark raslet ned ad OECD's liste over middellevetid. Fra en femte til en 20. plads.

Kort sagt så ryger danskere for meget, spiser alt for meget af det forkerte, og dagligdagen indeholder for lidt bevægelse. Det paradoksale er, at samtidig med, at vi internationalt er sakket bagud, er interessen for en sund livsstil stor blandt borgerne. De fleste vil gerne leve sundt, men man kan ikke fortænke dem i, at de indimellem sukker opgivende efter at have læst om en ny undersøgelse, der peger i stik modsat retning af, hvad de har hørt i radioen ugen før. Også for fagfolk og politikere kan det være en udfordring at få et overblik over den strøm af information, som produceres om forebyggelse. Ikke al forskning har som bekendt lige stor kvalitet.

Det er på den baggrund, at TrygFonden og Lægeforeningen nu etablerer Vidensråd for Forebyggelse. Det får base hos Lægeforeningen, men det er et uafhængigt råd af eksperter med professor Morten Grønbæk som formand. Formålet med det tværfaglige råd er at kvalificere debatten om forebyggelse i Danmark. Det nye råd kan give et overblik over den tilgængelige viden inden for komplekse områder, og det vil også hurtigt kunne aflive misforståelser.

For Lægeforeningen er det meget glædeligt, at vi har kunnet få dette samarbejde i stand med TrygFonden. De såkaldte livsstilssygdomme udgør en stadig større del af lægers arbejde. Læger følger de syge storrygeres sidste år med lufthunger, bekymringer og ofte manglende evne til at klare sig selv. Læger kender de overvægtige forældre, hvis børn sprænger vægtkurverne allerede i børnehaven. Læger sidder over for patienter, hvis fysiske eller psykiske arbejdsmiljø truer deres sundhed. Derfor ved vi også, hvor vigtig effektiv forebyggelse er.

Alle kender Brumlebyboligerne i København. Læger har en lang tradition for engagement i forebyggelse. Det betyder ikke, at vi ser forebyggelse som en lægelig disciplin alene. Tværtimod - det tværfaglige er helt afgørende. Byplanlæggeren, der etablerer en trafiksikker skolevej, så forældre tør lade børnene cykle, forebygger også hjertedød og diabetes. Ambitionen med det nye vidensråd er, at det bliver en stærk stemme i den brede debat. Det skal kunne give råd, som den enkelte kan vælge at følge, men også komme med indspark til debatten om strukturelle initiativer. F.eks. om, hvorvidt færre biler i storbyerne effektivt vil kunne forebygge lungekræft og hjerte-kar-sygdomme? Eller hvilke initiativer, der bedst forebygger ulykker blandt børn og unge?

En udfordring lige nu er, at ansvaret for forebyggelsen i høj grad ligger hos kommunerne. Der kan være meget fornuft i netop at integrere forebyggelse i mange af de kommunale aktiviteter, der foregår tæt på borgerne. F.eks. de nævnte cykelstier, sund skolemad osv. Men det er også en stor opgave for alle 98 kommunale forvaltninger at skulle være motor i udviklingen af ofte meget komplekse områder. De har ikke resurserne til at ramme forkert i deres forebyggelsesinitiativer, de skal ramme rigtigt fra start. Derfor har de brug for viden om, hvad der virker. Det behov har ministerierne også. Der er ikke et ministerium, som ikke har aktier i forebyggelse. På den måde er alle ministre sundhedsministre.

Der er efter Lægeforeningens vurdering pt. hårdt brug for få sparket en kvalificeret og ambitiøs debat om forebyggelse i gang igen. Forebyggelseskommissionen gjorde et stort arbejde med at kortlægge problemer og komme med bud på løsninger. Men siden den offentliggjorde sin betænkning i foråret 2009 - den fik en stedmoderlig behandling - har forebyggelsesdebatten ikke fyldt meget. Det bliver der lavet om på nu. Lægeforeningen glæder sig til at se det nye vidensråd folde sig ud og indtage den plads i den offentlige debat, som emnet fortjener.