Nytænkning af kommunallægens arbejde

En af de lægegrupper, der meget naturligt bliver mest berørt af kommunalreformen, er kommunallægerne. Kommunal re formen og den nye sundhedslov giver kommunerne ansvar for et betydelig større opgavefelt på sundhedsområdet, og der er derfor efter Lægeforeningens mening behov for at nytænke kommunallægernes arbejde. Til gengæld vil ændringerne gøre det mere attraktivt at være kommunallæge, hvor en del kommuner for øjeblikket har svært ved at rekruttere læger. Det vil Lægeforeningen tage op med de relevante kommunale parter. Samtidig er Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger parat til at drøfte en ny og fælles overenskomst for det kommunallægelige område.

Med kommunalreformen udvides kommunernes opgaver på sundhedsområdet til bl.a. også at omfatte genoptræning, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for alle aldersgrupper, misbrugsbehandling og rygeafvænning. Disse opgaver er slet ikke beskrevet i de nuværende overenskomster og aftaler. Samtidig vokser kommunens behov for analyse, overblik og koordinering af den lægelige indsats, når de nye sundhedsopgaver bliver et kommunalt ansvar. Vi finder, at der allerede i etableringsfasen er behov for et lægefagligt bidrag til beslutningstagerne i kommunen omkring evidensbaseret, lægefaglig prioritering og faglig kompetence for at sikre koordineringen mellem kommunens lægefaglige opgaver. Det kræver, at kommunen anvender den lægelige kompetence, der rådes over, optimalt, så det sikres, at de kommunale beslutninger omkring borgernes sundhed bliver truffet på et lægefagligt grundlag.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at kommunallægerne i fremtiden vil få en nøglerolle i at koordinere samarbejdet i den samlede sundhedsindsats i kommunen og sikre, at der ikke opstår grænseproblemer i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. De skal desuden sikre, at sundhedsaspektet indgår i beslutningsgrundlaget for sager uden for det egentlige sundhedsområde, hvor det vurderes at være relevant. Endelig skal kommunallægen være med til at kvalitetssikre de lægelige ydelser, kommunen køber, og i denne forbindelse organisere kommunens arbejde under den danske model for kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet.

Foruden disse meget overordnede opgaver får kommunallægerne som nævnt nye konkrete opgaver på en lang række sagsområder, der hører under det lægefaglige område. Det er på områderne forebyggelse og sundhedsfremme, børne- og ungeområdet, misbrug og rusmidler, smitsomme sygdomme, sociallægeligt arbejde, fysisk og psykisk svage borgere og lægefaglig kommunikation. Formentlig kan kun få kommuner selv nå at udvikle egne tilbud på alle disse områder fra den 1. januar 2007, men der er behov for, at kommunerne som et minimum udarbejder planer for, hvordan behovene kan dækkes og i hvilken rækkefølge. Også det kræver en tilpasning af de nuværende ansvarsområder, og Lægeforeningen mener, at den kommunallægelige opgave er central for, at borgerne kan tilbydes de rigtige kommunale sundhedstilbud. Derfor bør den allerede nu prioriteres med hensyn til opbygning, drift og rekruttering.