Skip to main content

Odense mindes nazi-mord på fire unge læger

I dag, for 70 år siden, blev fire sygehuslæger i Odense vilkårligt likvideret af en nazistisk dødspatrulje. OUH og Region Syddanmark markerer dagen med et historiker-symposium og indvier en mindesten.

Modstandsbevægelsen stod stærkt i Odense. Det var ikke tilfældigt, at dødspatruljerne slog hårdt til her. Væltet politibil i Odense under folkestrejken 1943.
Modstandsbevægelsen stod stærkt i Odense. Det var ikke tilfældigt, at dødspatruljerne slog hårdt til her. Væltet politibil i Odense under folkestrejken 1943.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

20. feb. 2015
4 min.

I dag, for 70 år siden, blev fire unge læger på Odense Amts og Bys Sygehus myrdet af en nazistisk terrorgruppe. De fire læger boede i hospitalets lægeboliger på Kløvermosevej (dengang hed det Kløvervænget) – og her gennemfører Odense Universitetshospital i dag et mindearrangement ved at rejse en mindesten. Den kommer til at stå i et lille anlæg foran bygningen, hvor mordene fandt sted.

De fire læger var Henning Dahlsgaard (27), Jørgen Hvalkof (28) Christian Fabricius Møller (28) og Henning Ørsberg (29). Der var tale om øje-for-øje-hævndrab, som i datiden kaldtes ”clearingmord”.

”Skyd 8-12 mand!”

Krigen sang på sidste vers. Modstandsbevægelsen var voldsomt aktiv - ikke mindst i Odense - og besættelsesmagten slog fra efteråret 1943 igen med, hvad den selv betegnede som Gegenterror – ”modterror” i form af vilkårlige drab på civile og sprængning af civile institutioner (herunder Domus Medica, Tivoli og Forum i København).

I alt blev cirka 100 danskere dræbt ved clearingmord. En uforholdsmæssig stor del af dem var læger, formentlig, fordi lægestanden som helhed spillede en central rolle i modstandsbevægelsen. Odense var desuden et arnested for modstandskampen.

Den 14. februar havde en modstandsgruppe likvideret et Odense-ægtepar, der var kendt som medlemmer af det danske nazistparti og havde fungeret som meddelere for det tyske, hemmelige politi, Gestapo. Samme dag blev to andre danske Gestapo-kollaboratører likvideret i Odense.

Ved aktionen mod ægteparret blev en af modstandsfolkene, Kaj Petersen, alvorligt såret. Det lykkedes at få ham transporteret til sygehuset, hvor han nu lå bevidstløs efter at være opereret i maven. Tyskerne forsøgte at få fingre i Kaj Petersen, men sygehuslægerne trak tiden ud, indtil det lykkedes modstandsbevægelsen at få bragt ham i sikkerhed.

Den lokale Gestapochef var rasende, og da en dansk-tysk dødspatrulje, kendt som Peterbanden, alligevel var på turné, blev pistolmændene af den lokale Gestapo-chef peget i retning af sygehusets lægeboliger, da de ankom til Odense den 19. februar.

Gruppen havde fra Gestapos hovedkvarter i Kolding fået ordre til at ”skyde 8-12 mand” i Odense og desuden ”sprænge nogle bygninger i luften”, som de forklarede under retsopgøret efter befrielsen. Ordren blev fulgt – og fire af ofrene var altså de fire unge læger.

”Et godt øje til lægerne”

Den 20. februar om morgenen ankom dødspatruljen til lægeboligerne på Kløvermosevej, som de havde haft under observation den foregående aften. Tre af dem gik, iført sorte masker, op til 3. sal, hvor de hamrede løs på Fabricius Møllers dør og råbte, at han skule se at komme i tøjet, for bygningen skulle sprænges i luften. Det samme skete hos naboerne, Henning Dalsgaard og Henning Ørsberg.

Faktaboks

Fakta

De fortsatte hen ad gangen, men der boede kun kvinder, og ordren lød på at skåne kvinder og børn, så de tre læger blev ført ned i stueetagen, hvor de stod i badekåber og med hænderne i vejret. Ved siden af stod deres skrækslagne koner. Et medlem af dødspatruljen, Kai Henning Bothildsen Nielsen, kom ned og beordrede kvinderne op efter tøj til mændene.

I det samme kom en fjerde læge, Jørgen Hvalkof, søvndrukken ned ad trappen, formentlig fordi han også havde hørt, at huset skulle sprænges i luften. Han blev gennet hen i rækken til de andre. Herefter blev de fire læger uden videre dræbt med nakkeskud. Gerningsmændene stak af i den bil, de ankom i.

Under retssagen forklarede Bothildsen Nielsen, at man fra tysk side ”havde ’et godt øje’ til lægerne, fordi man vidste, at de behandlede sårede sabotører, som derefter blev hentet af modstandsbevægelsen fra hospitalet”.

I alt blev mindst 10 danske læger myrdet inden befrielsen, og yderligere 30 blev interneret i Frøslev-fangelejren eller sendt til koncentrationslejre i Tyskland. I alt kostede krig og besættelse 19 danske læger livet.

Foruden indvielsen af mindestenen, hvor blandt andre Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, hospitalsdirektør på OUH Peter Jest og regionsformand Carl Holst (V) vil tale, markeres dagen af et symposium, arrangeret af OUH og Netværk for Nazisme- og Holocauststudier i samarbejde med og støtte fra Lægeforeningen og Lægeforeningen Syddanmark.

Arrangørerne har i ugerne op til arrangementet opsporet efterkommere til de fire læger og indbudt dem til mindehøjtideligheden.

Referencer

LITTERATUR

Aage Svendstorp (red.): ”Den Hvide Brigade”. Antologi 1946

Klaus Larsen og Kurt Jacobsen: Ve og velfærd. (L&R 2007)

Andreas Skov: Clearingmord og Schalburgtage. Den tyske terror på Fyn 1944-45. Fynske Årbøger 2005