Odense-tumult ville aldrig ku' ske i Malmø

For tre weekender siden var den gal igen.

Inden vrede bøllers masseløb mod akutmodtagelsen på Odense Univertsitetshospital kom på alles læber i Danmark og fik sundhedspersonale til at overveje sikkerheden på egen afdeling en ekstra gang, skete det igen i Malmø.

I udkanten af den sydsvenske by førte uenigheder mellem to rivaliserende klaner til, at to blev stukket med knive.

Ambulancer kørte dem til universitetshospitalet i Malmø, men ofte bliver tilskadekomne, der vil undgå ambulancer og dermed politiets mellemkomst, kørt i egen bil til den tredjestørste akutmodtagelse i Sverige. Og det eneste akuthospital i Malmø.

Optøjer mellem klaner/bander ender ofte med, at de kommer slæbende ind på akutmodtagelsen med blødende pårørende. Det er set, at kniven stadig har siddet i maven.

Et nyt og stærkt fortættet samarbejde mellem politi og hospital ved ekstraordinære situationer gjorde denne weekendaften, at akutmodtagelsen allerede var adviseret. Ud fra sikkerhedsplanerne vidste de ansatte, hvem der gjorde hvad.

For at komme ind til lægerne og de tilskadekomne patienter på akutmodtagelsen skal tre døre forceres. Alle tre døre var allerede blevet aflåst, før patienten ankom.

Og politiet havde som handleplanerne dikterer, afspærret indgangen til den indre gård til den i 2010 nyopførte akutmodtagelse, mens de holdt og afventede, at klanmedlemmerne selv skulle nå at ankomme i bilkortege til hospitalet med ønsket om entre:

»Alt gik som planlagt. For det endte med, at der stod 60-70 personer uden for politiets afspærring ind til akutmodtagelsen. Sygehuspersonalet kunne derfor fortsætte deres arbejde i tryghed«, siger sikkerhedschef Carina Olsson, Skåne Universitetssjukhus, Malmö og Lund.

De to sårede kom i behandling via ambulancernes egen indkørsel, mens klanlederne fortsatte drøftelsen af konflikten på den anden side af politiets blå bånd.

Slipper for store grupper på afdelingen

»Vi har kun gode erfaringer med vores nye, mere detaljerede sikkerhedsprocedurer og handleplaner. De har været i brug nu 6-7 gange i det års tid, hvor de har været indført. Og det fungerer. Vi kan nu i langt højere grad styre, hvem der kommer ind i akutmodtagelsen, end tidligere. Vi slipper for store grupper og kan holde mange problemer udenfor«, siger Staffan Magnusson, sektionsleder på Akutmodtagelsen, Skåne Universitetssjukhus, Malmö, og fortsætter:

»Samarbejdet med politiet er også blevet væsentligt styrket. Nu kommer de ligefrem hver anden uge uden egentlig årsag, blot lige for at se, om alt er i orden«.

I Malmø har man arbejdet med sikkerhed i årevis, men dels opførelsen af en ny akutmodtagelse, dels problemer med rivaliseringen mellem kriminelle grupperinger samt de mange skudepisoder, der hærgede Malmø for et års tid siden, har fået sat turbo på sikkerhedsarbejdet, siger vicesikkerhedschef på Skåne Universitetssjukhus, Malmö, Hans Olsson, der i over 20 år har arbejdet med sikkerheden på sygehuset:

»Vores handleplaner for ekstraordinære hændelser er resultatet af mange års arbejde. Vi har længe arbejdet med sikkerheden på dette hospital, da det er ret udsat. Det er jo Malmøs eneste hospital, eksempelvis tre kilometer fra Rosengård. Alt ender her. Afdelingerne er egentlig åbne, men vi kan styre, når der skal lukkes, og hvem, der skal lukkes ind. Ligesom alt relevant personale har lært konflikthåndtering, og hvordan de skal agere i tilspidsede krisesituationer. Vi har også medarbejdergrupper, der løbende arbejder med, hvordan sikkerheden kan forbedres, og vi har planer for, hvordan mange forskellige typer af situationer skal håndteres«, siger han.

Den svære vej ind til lægerne

Der er tre døre, som patienter - og som denne aften ophidsede klanmedlemmer - skal gennem, før de er inde i selve akutmodtagelsen, hvor personalet arbejder. Én yderdør, der kan aflåses manuelt i tilspidsede situationer. Herefter er der en skydedør ind til akutmodtagelsens ventesal og informationsskranke. Den kan personale og de vagtfolk, der patruljerer i døgndrift, aflåse elektronisk ved et tryk på en alarmknap.

Fra ventesalen er der tre røde døre ind til selve akutmodtagelsen. To er altid låst, mens den sidste dør i dagtimerne er åben.

Efter kl. 16 bliver den dog også låst, og adgang for patienter, pårørende og ansatte skal ske med de særlige nøglekort.

Personale og sikkerhedsfolk kan dermed styre, hvor langt folk må komme.

Maksimalt to pårørende

Maksimalt to pårørende er som udgangspunkt også indført, så lægerne kan arbejde i fred. Og de fleste har forståelse for, at læger og sygeplejersker ikke kan arbejde på en banegård.

Hospitalets faste vagter fra selskabet G4S patruljerer hele det vidt forgrenede hospitalsområde løbende. Efter kl. 16 er der fast én vagt i akutmodtagelsen - og fra dette tidspunkt har de udvidede beføjelser, så de eksempelvis kan tilbageholde personer, bare uden politiets magtanvendelsesmidler.

Vagterne kan også hidkalde G4S-vagter på arbejde i området, der inden for kort tid kan indfinde sig i tilspidsede situationer, når eksempelvis øvrige yderdøre skal patruljeres. Alle ved, hvad de skal hvornår.

Obligatorisk overfaldsalarm

Personale, der arbejder i akutmodtagelsen, kan også trykke på en af de overfaldsalarmer, som alle er tvunget til at bære, og tilkalde vagterne.

På flere strategisk udvalgte steder i akutmodtagelsen kan et dobbelttryk alarmere politiet direkte, der så vil ankomme efter få minutter. Det sker et par gange om året.

Samtidig er dørene til særlige lokaler i akutmodtagelsen aflåst, eksempelvis ind til røntgenundersøgelsen og andre steder, hvor sikkerheden skal være større. Eller folk ikke umiddelbart skal kunne gå ind.

På samme måde har hospitalet i de senere år arbejdet med at få særlige lokaler og afdelinger på det øvrige hospital - eksempelvis intensivafdeling og operationsstuer - aflåst, så de også kun kan forceres med personalets elektroniske nøgle- og ID-kort. Dermed kan alle ikke længere komme hvor som helst på sygehuset. Ikke engang personalet. Adgangskortet er personligt og kan dermed kun åbne de lokaler, som en læge er godkendt til:

»Vi vil gerne beholde så meget åbenhed som muligt, men hurtigt have muligheden for at lukke ned og låse af, så vi kan styre, hvem der er hvor. Og sikre os arbejdsro udvalgte steder. Det er et spørgsmål om både patientsikkerhed og personalesikkerhed«, siger sikkerhedschef Carina Olsson.

Ingen metaldetektorer

Begge sikkerhedsrepræsentanter understreger, at der konstant foretages en rimelighedsbetragtning med relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Eksempelvis har de gennem et års tid drøftet tanken om metaldetektorer, men undladt ideen.

»Selvom vi løbende har diskussioner af, om sikkerhedsniveauet er godt nok, så synes vi, at vi har fundet et rimeligt niveau nu. Det giver stor tryghed for alle, synes vi. Og alle ved, hva d de skal gøre i de særlige situationer. Uanset hvornår på døgnet de indtræffer«, siger Hans Olsson.

Skåne Universitetssjukhus, Malmö, har et optageområde på 400.000 borgere. Akutmodtagelsen havde i 2011 mere end 84.000 kontakter.