Skip to main content

Danske lægestuderende har i de seneste 20 år været godt vant. Kom de ind på drømmestudiet, var titlen cand.med. lig med en kandidatuddannelse med jobgaranti.

Tilmed var der om ikke frit valg på alle hylder så lægestillinger og specialer at vælge imellem.

Nu betyder faktorer som finanskrise, konjunkturnedgang og storproduktion af medicinske kandidater, at mange års lægemangel måske vil være historie om få år, selvom udkantsområder som f.eks. Nordjylland stadig slås med massive problemer med at få deres lægestillinger besat og nok må leve med en strukturel lægemangel i nogle år frem.

Sparerunder på hospitalerne i Østdanmark har i de seneste år betydet, at lægejob er blevet nedlagt, og læger er blevet fyret. Lægerne er ikke længere en fredet race, når der rationaliseres.

Formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling, spår, at balancen mellem udbud af og efterspørgsel på læger vil være nået allerede i 2015. »Balancen mellem udbud og efterspørgsel, som vi i starten af nullerne skønnede ville indtræde i 2020, synes nu at ville indtræde i allerede 2015«.

Dette skønt den gennemsnitlige stigning i efterspørgslen har været på ca. 1 pct., hvilket næppe vil fortsætte, siger han.

Erik Jylling mener ligefrem, at der er tale om en overproduktion af læger og opfordrer lægerne til at nytænke deres lægerolle. »Det er ikke sikkert, at alle læger fremover skal arbejde i traditionelle lægejob. Som i alle andre professioner må læger også være kreative og selv skabe deres job«, siger Erik Jylling.

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose 2010-2030 vil udbuddet af erhvervsaktive læger stige med ca. 28 pct. til 25.767 læger i 2030. Til sammenligning var der i 2010 i alt 21.180 erhvervsaktive læger under 70 år bosat i Danmark. Antallet af speciallæger ventes ifølge den nyeste dimensioneringsplan 2013-2017 at vokse med mere end en tredjedel (36 pct.) frem mod 2030.

Usikker fremtid

Tanken om den fremtidige jobsituation præger i øjeblikket snakken, når yngre læger stikker hovederne sammen i frokostpausen eller på gangene.

En af dem er Janne Foss Berlac, 39 år, som den 31. marts bliver færdig som speciallæge i gynækologi og obstetrik fra Herlev Hospital.

»Usikkerheden om min arbejdsmæssige fremtid fylder meget lige nu«, fortæller hun. Hendes radius for jobsøgning er begrænset til Sjælland pga. små børn og ægtefælle i fast stilling.

»Da jeg startede i mit hoveduddannelsesforløb for fire et halvt år siden, blev man nærmest headhuntet af sine uddannelsesafdelinger og var ret sikker på at kunne få job dér, hvis man ellers havde lyst. Som situationen er nu, er afdelingsledelserne så hårdt presset på deres budgetter, at de ikke har råd til eller mulighed for at ansætte de speciallæger, de selv har uddannet«, fortæller Janne Foss Berlac. Hendes afdeling har været gennem to fusionsprocesser med afdelingerne i Gentofte og Glostrup og er pga. den generelle økonomiske krise blevet pålagt at spare på stillinger og vikariater.

»Vi er nok en lidt forkælet generation af læger, som er meget lidt flytbare«, tilstår Janne Foss Berlac. »Det har ikke tidligere været nødvendigt for os at rejse efter et job. Mange af os er sidst i 30'erne, vi har familie, vi har købt hus og har slået rødder i København og omegn. Jeg har kolleger, som er rejst langt for at få et job, og det har jeg dyb respekt for. Det er bare ikke en mulighed for mig personligt.

Mine kolleger og jeg mangler på ingen måde forståelse for den generelle økonomiske situation, men det ændrer ikke på det faktum, at det er en stærkt frustrerende situation at stå i, når man har brugt mange år på at uddanne sig til speciallæge«.

Optaget er for højt

Herhjemme har udbuddet og efterspørgslen på lægeområdet udviklet sig efter yoyoprincippet. I 1984 var jobmanglen f.eks. så udtalt, at 400 nyuddannede læger tog direkte til Sverige for at arbejde. (Mange af dem vendte aldrig siden tilbage til Danmark).

Den daværende borgerlige regering greb så til det eneste effektive styringsinstrument, når der er for mange i en profession, nemlig at begrænse optaget til lægestudiet. Det betød, at de tre danske medicinske fakulteter i 1995 uddannede det laveste antal medicinske kandidater nogensinde, nemlig godt 450 nye læger.

Først for sent gik det op for politikerne, at man havde uddannet for få læger. Ændrede arbejdstidsregler betød, at efterspørgslen steg og lægemanglen var en realitet. Nu var der ikke andet at gøre end at øge optaget til lægestudiet igen. Fra medio 1990'erne øgedes antallet af studiepladser på de medicinske fakulteter fra ca. 980 om året til i dag 1.400.

Samtidig med at der i dag produceres langt flere læger end nogensinde før, har de lægestuderende også ændret sig til at være en population, der overvejende består af målrettede piger (75 pct.), som starter tidligt og gennemfører studiet på normeret tid. Dertil er der en tendens til, at lægerne går senere på pension. Alt sammen betyder det, at lægerne i dag er på arbejdsmarkedet i flere år.

Ifølge AC-formand Erik Jylling har myndighederne bevidst overvurderet det fremtidige behov for læger, fordi man for alt i verden ikke ville risikere at stå med endnu en lægemangel. »Så hellere en overproduktion!« Erik Jylling frygter, at vi om få år vil være tilbage i tidligere tiders flaskehalsproblemer i speciallægeuddannelsen. »Alt for mange vil ikke kunne komme videre, fordi de ikke kan få de nødvendige introduktionsstillinger, der skal kvalificere dem til et hoveduddannelsesforløb og en uddannelse til speciallæge. Hospitalsvæsenet har p.t. højst kapacitet til at uddanne ca. 900 speciallæger om året, så med en årlig vækst i antallet af læger på 1.400 tvinges en stor del af dem altså til at stå i venteposition.

Den eneste løsning ville være at skrue ned for optaget til lægeuddannelsen, men det er der næppe politisk flertal for i en tid, hvor man gerne vil have flere unge til at tage en uddannelse«, fortæller Erik Jylling. Han erkender, at fremtidsudsigterne for de unge læger ser noget dystre ud. »Der er ikke udsigt til ekspansion i den offentlige sygehussektor, så langt øjet rækker«, siger han.

Han opfordrer lægerne til at nytænke den traditionelle lægerolle. »Måske vil nogle læger om 15-20 år fungere mere som medicinske fortolkere af undersøgelsesresultater i samarbejde med ingeniører eller andre, der betjener det nye og avancerede apparatur. Der vil også være et stort marked for læger, som vil arbejde med sundhedsformidling. I AC opfordrer vi generelt medlemmerne til at tænke kreativt og skabe deres eget job«.

Fødekæden er øget

I Region Nordjylland kan man tydeligt mærke, at fødekæden af yngre læger er øget. »Selvom vi stadig må slås med lægemangel og stadig har ubesatte stillinger, er vores efterslæb mindsket i de seneste år. Tidligere var ca. hvert fjerde hoveduddannelsesforløb ledigt her i regionen. I dag er det ,kun` ca. hvert femte, hoveduddann elsesforløb, der er ledigt«, fortæller specialkonsulent Dan Fanøe Nilsson, Afdelingen for Sundhed - Plan og Kvalitet, Region Nordjylland. »Specialer som onkologi, almen medicin, psykiatri, patologi og reumatologi er dog stadig hårdt ramt af lægemangel. Det er et faktum, at udviklingen i antallet af introduktionsstillinger i Region Nordjylland har været stigende i de senere år. I Region Nordjylland er der f.eks. i perioden fra 2007 til 2011 skabt flere end 60 nye introduktionsstillinger, hvilket reelt er en stigning på mere end 80 pct.«

Færre ledige i øst

Ifølge sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst, overlæge Lise Møller, er der generelt færre ledige uddannelsesstillinger i Østdanmark end i resten af landet.

»Når man planlægger antal og placering af uddannelsesstillinger, tages der hensyn til, at hele landet inklusive yderområderne gerne skulle have en tilfredsstillende lægedækning. Men søgningen til de forskellige regioner og lægelige specialer fortæller os, at nogle steder og nogle specialer er mere eftertragtede end andre.

Jo tættere man kommer på hospitalerne i København, Aarhus og Odense, jo hårdere er kampen om både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Der er relativt mange ledige introduktionsstillinger i Sønderborg, Hjørring og Nykøbing Falster. Men der er skam også stadig ledige introduktionsstillinger i Københavnsområdet i specialer som f.eks. psykiatri og arbejdsmedicin og lidt længere fra København også i f.eks. intern medicin og almen medicin«, fortæller Lise Møller.

Når det gælder de nyuddannede speciallæger, tror Lise Møller ikke på, at de generelt vil få svært ved at finde arbejde ihvertfald ikke inden for de næste fem år. »Men det kræver, at de er fleksible og er villige til at rejse efter jobbene«.

Mudret billede

Hos Yngre Læger (YL) efterlyser man en gennemskuelig opgørelse over, hvor mange introduktionsstillinger sygehusene opslår. »Vi mangler også oplysninger om, hvor mange introstillinger der bliver besat, og hvor mange ansøgere der er«, siger formanden for YL, Lisbeth Lintz. »Jeg undrer mig over, at sygehusene her godt fire år efter, at fireårsreglen blev indført, stadig ikke er i stand til at levere et dækkende billede over jobsituationen for introlægerne. Det gør det meget svært for os at gennemskue, om der er introstillinger nok, og om de yngre læger overhovedet har en chance for at skaffe sig de fornødne kvalifikationer på den korte tid, der er afsat. På baggrund af de meldinger, som vi får fra de yngre læger, tyder noget på, at der pga. besparelser på sygehusene er meget stor rift om de udbudte introstillinger«, siger Lisbeth Lintz.

Fakta

Fireårsreglen blev indført i 2007 med virkning fra sommeren 2008, og den betyder, at en nyuddannet læge har nøjagtig fire år (efter påbegyndelsen af den kliniske basisuddannelse) til at kvalificere sig til at starte på speciallægeuddannelsen i et givent speciale, som f.eks. kirurgi. Det første år går med at gennemføre den kliniske basisuddannelse. Derefter har de tre år til at skaffe sig de introduktionsstillinger, der er nødvendige for at få adgang til et hovedforløb.

Fakta

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af ledige hoveduddannelses (HU)-forløb falder. I 2009 var der således på landsplan 144 vakante HU-forløb, i 2010 var der 76 vakante HU-forløb, og i 2011 var antallet af vakante HU-forløb faldet til 57.

I 2011 var der på landsplan ialt 1.954 ansøgere til 864 HU-forløb i de tre videreuddannelsesregioner Øst, Syd og Nord.

Øst: 957 ansøgere til 362 HU-forløb.

Syd: 377 ansøgere til 197 HU-forløb.

Nord: 620 ansøgere til 305 HU-forløb.