Skip to main content

Økonomiforhandlinger i konfliktens skygge

Jens Winther Jensen

30. maj 2008
3 min.

Arbejdsmarkedskonflikten skaber nogle helt specielle omstændigheder for forhandlingerne om næste års budgetter på sundhedsområdet. Sundhedssektoren skal tilbage og køre i normalt gear igen samtidig med, at der skal skaffes ressourcer til at afvikle den store pukkel af udskudte undersøgelser og behandlinger, som konflikten har skabt. Det må ikke tage opmærksomheden fra, at der er behov for at tage fat på nogle generelle og dybtliggende problemer i sundhedsvæsenet. Det er store ord i juni, men det er fremtiden for hele den offentlige sundhedssektor, der står på spil.

Repræsentanter for de 120.000 ansatte i Danske Regioner sendte i forløbne uge et åbent brev til finansministeren, som understreger alvoren. Det var et nødråb om at gøre arbejdspladserne på de danske sygehuse og i psykiatrien attraktive, inden manglen på kvalificeret arbejdskraft udvikler sig katastrofalt. Frafaldet ved sundhedsuddannelserne og den begyndende flugt til den private sektor i visse specialer er blandt de advarselslamper, der blinker. Blandt årsagerne er dårligt arbejdsmiljø og det massive pres for øget produktion.

Derved er medarbejderne i regionerne på linje med Lægeforeningen, der tilbagevendende har advaret mod de manglende incitamenter til at skabe gode arbejdsforhold og levere god kvalitet. Vi mangler en DRG for den gode præstation. Det er i denne forbindelse vigtigt at skabe den tilstrækkelige økonomi til gennemførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel, som snart kommer i drift. Det er vigtigt at fastholde kræftplanen, og så haster det voldsomt med en plan for det medicinske område, der på grund af ventetidsgaranti og krav om produktion er et forsømt område med et kolossalt gennemtræk af medarbejdere.

Så er det nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for sundhedssektorens it. Store dele af den offentlige sektor befinder sig i den sene stenalder, når det gælder it, og det er uendeligt frustrerende for medarbejderne. Der er behov for at sikre ressourcer til at realisere en langsigtet strategi med en fælles national infrastruktur, fælles epj, automatisk datafangst etc. Men bliver det prioriteret, kan der her og nu skabes løsninger på nogle af de mest påtrængende problemer med tunge og gammeldags it-systemer. Det gælder f.eks. indførelse af digital signatur til alle læger, det gælder single sign-on på tværs af systemer, fælles e-bookning, systematisk anvendelse af SMS og brug af PDA i klinikken etc. Dårlig it er et unødvendigt stort problem for det danske sundhedsvæsen.

Der bør videre være et særligt fokus på, at der bliver sikret midler til gennemførelsen af de centrale dele af det nye akutberedskab, der er forudsætningen for hele sundhedsreformen. Det skal sikres, at de 20 nye akutmodtagelser, som planlægges, kan etableres fuldt ud. Det gælder både bygninger, udstyr og kvalificeret personale. Desuden skal der sikres penge til almen praksis, så de praktiserende læger fuldt ud kan opfylde deres nye opgaver i akutberedskabet. Endelig skal parterne også sørge for, at det præhospitale eller mobile beredskab kan styrkes til sin nye rolle.