Økonomisk kur mod malaria?

En investering på tre milliarder dollars. Det lyder kolossalt. Men til gengæld skulle det være nok til at fremskynde udviklingen af en malariavaccine med ti år. Det ville spare verden for ikke mindre end 50 milliarder dollars. Altså en stor nettogevinst. Kunststykket består i at investere nogle af besparelserne på forhånd, og det kan godt lade sig gøre, mener nogle økonomer.

En stort anlagt rapport fra FN's udviklingsorganisation, UNDP, foreslår en ny indgang til verdens store udfordringer: global opvarmning, fattigdom, væbnede konflikter og terrorisme. Det vigtige i The New Public Finance - responding to global challenges er, at der er flere penge at vinde ved at løse verdens problemer, end løsningen koster. Den slags spekulationer har været fremme før. Mest kendt er måske den amerikanske økonom Jeffery Sachs' arbejde. Men UNDP's rapport nøjes ikke med at spekulere. Den foreslår konkrete økonomiske værktøjer til konkrete problemer.

Stor garanti til industrien

Et af de vigtige eksempler i bogen er malaria. Konkret foreslår forfatterne, at de tre milliarder dollars investeres i forskudsgaranti for køb af en færdig vaccine. En international kommission skulle definere de nøjagtige krav til vaccinens effektivitet og samtidig garantere køb for tre milliarder dollars, når industrien havde udviklet den.

Tre milliarder dollars skulle ifølge UNDP's beregninger stimulere industriens interesse så meget, at en brugbar vaccine kunne være klar ti år tidligere end med det nuværende langsomme tempo i udviklingen.

I Ugeskrift for Læger 2005;167:4489 omtalte vi Bill & Melinda Gates Foun-dations enorme økonomiske støtte til feltafprøvning af GlaxoSmithKlines RTS-S-vaccine. Vaccinen, som også kaldes Mosquirix, er den mest lovende af flere initiativer men har stadig kun en beskyttelsesgrad på 30 procent og en varighed på få måneder. Gates Foundations støtte er en vigtig men altså højst usikker investering.

Efterspørgsel uden købekraft

Professor, dr.med. ved Panum Instituttet, Thor G. Theander, forsker i malaria. Også hans arbejde er støttet af Gates Foundation. Han siger:

»Det er klart, at en forskudsgaranti ville betyde meget for udviklingen af en malariavaccine. Man kan jo sige, at der er meget stor efterspørgsel efter produktet, men der er ingen købekraft. Et gigtmiddel til nogle få mennesker i den rige verden giver ofte flere økonomiske perspektiver end et malariamiddel til mange mennesker i den fattige.«

Ca. 90 procent af verdens malaria findes på det fattige afrikanske kontinent. Sygdommen koster mere end en million mennesker livet årligt og er skyld i et kolossalt tab af produktivitet for Afrika. Heri ligger en del af den potentielle gevinst på de 50 mia. dollars, som UNDP-rapporten forudser. Men selv en effektiv vaccine eller behandling kræver et kundegrundlag med penge, og det mangler Afrika i alarmerende grad.

Medicinalbranchens interesse følger naturligvis pengene. Derfor forskes der ikke ret meget i malariavaccine. Ib Bygbjerg, professor ved afdelingen for International Sundhed ved Københavns Universitet, siger:

»Økonomiske begrænsninger betyder nærmest alt for, om arbejdet med en vaccine fortsætter. Jeg har set masser af gode folk forsvinde fra malariaforskning gennem årene, fordi de ikke kunne skaffe midler til deres arbejde. De sidste 20 år er medicinalindustriens interesse for at forske i malaria faldet betragteligt. Dengang var der mange firmaer, der arbejdede med det, men nu er der kun få tilbage.«

Laboratorieforskningen er ikke dyr

Den største økonomiske forhindring ligger ikke i laboratoriearbejdet, men derimod i den kolossalt dyre og langstrakte videreudvikling og særlig feltafprøvning af vaccinerne. GlaxoSmithKlines RTS-S har således krævet en støtte på 108 millioner dollars fra Gates Foundation til felttest. Naturligvis uden garanti for et positivt resultat.

»Offentlige midler kan godt støtte forskning. Men offentlige investorer er ikke risikovillige. Det er svært at forestille sig en offentlig instans skyde for eksempel 100 mio. dollars i felttest af en vaccine, som måske viser sig at være ubrugelig. Man kan sige, at der er et kapitalhul,« siger Thor G. Theander.

Offentligt/privat samarbejde

Søren Jepsen, speciallæge fra Statens Serum Institut, er direktør for EU's European Malaria Vaccination Initiative, EMVI. Han advarer mod UNDP's enkle betragtninger om at lokke industrien med tre milliarder dollars:

»Det er en amerikansk drevet illusion, at vi kan styre markedskræfterne. Det tror jeg ikke på. Man kan for eksempel ikke bare lave en kommission, der skal administrere tre milliarder dollars, uden at det bliver politiseret og korrumperet,« siger han således.

Han understreger ligesom Thor Theander, at det ikke er laboratoriearbejdet, der er den store forhindring. Derfor siger han:

»Hvorfor skal verden investere tre milliarder på forskud i et produkt, som ikke findes endnu? Lad os dog vente, til der findes en brugbar vaccine, og derefter investere pengene. Vi har i øjeblikket RTS-S-vaccinen. Den har kun en beskyttelse på 30 procent, og det er ikke ret godt. Politikerne overfortolker resultaterne, hvis de pludselig vil poste så mange penge i malariavaccine. Der er heller ingen grund til, at støtten kun skal gå til private firmaer. På malariaområdet er det de offentlige forskningsinstitutioner, der har den største akkumulerede viden, for de har forsket i det konstant siden 1970'erne. Vaccineudvikling vil ske bedst i et samarbejde mellem offentlige og private institutioner,« slutter Søren Jepsen.