Østrigs læger vil bryde historisk tabu

Østrigs lægeforening vil have klarhed over et mørkelagt kapitel i landets - og dens egen - historie. Delstatsforeningen Ärztekammer für Wien, som står bag projektet, beder derfor via den danske lægeforening om hjælp til at finde oplysninger om østrigske læger, der flygtede til Danmark efter Østrigs sammenslutning med Nazityskland i 1938 og den massive udrensning af jødiske læger, som fulgte.

Efter at Østrig i 1938 med stor folkelig tilslutning var blevet indlemmet i Nazityskland, blev jøder og politiske modstandere udrenset fra alle akademiske institutioner. Mange blev arresteret og døde i udryddelseslejre, men en del nåede at flygte.

Få måneder efter indlemmelsen havde den østrigske lægeforening slettet næsten 3.000 læger af medlemsregisteret. De fleste blev frataget retten til at praktisere af »racemæssige« grunde, andre fordi de var »politisk uønskede«.

I oktober 1938 havde 65 pct. af lægerne i Wien fået inddraget deres autorisation. De blev frataget deres akademiske status og nedladende udnævnt til Krankenbehandler, der udelukkende måtte tage sig af jødiske patienter [1].

På længere sigt var Østrigs jøder udset til samme skæbne som den, der overgik de øvrige jøder i Det Tredje Rige. Mange havde dog held til at flygte inden krigsudbruddet. De fleste rejste i første omgang til England og andre britiske besiddelser, og mange emigrerede videre til USA.

Enkelte endte formentlig også i Danmark, og det er dem eller deres efterkommere, den østrigske lægeforening nu gerne vil opspore.

Kritik af fortielse

Udrensningen gjaldt naturligvis ikke kun læger: Også jødiske advokater og jødiske embedsmænd blev afskediget med katastrofale følger for det akademiske, kulturelle og kommercielle liv.

Den østrigske advokatsammenslutning, Rechtsanwaltskammer, har tidligere opgjort, at den slettede omkring 1.800 advokater - ca. 70 pct. af samtlige - fra sit medlemsregister, de fleste med henvisning til deres jødiske baggrund.

Ärztekammer har været kritiseret for, at den ikke tidligere har igangsat en lignende, dybtgående undersøgelse af, hvad der skete med de mange læger, som organisationen slettede som medlemmer i 1938 af racemæssige eller politiske grunde.

Fordrivelsen og mordet på tusinder af jødiske universitetslærere, læger og medicinstuderende blev i mange år fortiet af lægernes egen organisation.

Da den østrigske lægeforening, Bundesärztekammer, i 1991 udsendte et 100-årsjubilæumsskrift, stod der kortfattet, at »på grund af begivenhederne i 1938 og de mange læger, der var blevet indkaldt til hæren, opstod der hurtigt en lægemangel for civilbefolkningen«. Udrensningen og mordene på læger, og den omfattende nazificering af den øvrige lægestand, fandt forfatterne ikke grund til at omtale.

Det vakte kritisk opmærksomhed, og i 1995 greb Wiener Ärztekammer for første gang om nælden, da den i delstatens lægeblad lod medicinhistorikeren Michael Hubenstorf behandle det tabubelagte emne i to store artikler.

Nu har den østrigske lægeforening imidlertid besluttet »at gøre op med en del af sin historie«, som der står i en henvendelse til den danske og en række andre lægeforeninger. Det skal ske ved at støtte et bogprojekt: »Læger i Østrig 1938-1945 - fratagelse af rettigheder, fordrivelse, drab«.

Bag projektet står Institut for Rets- og Forfatningshistorie ved Wiens Universitet. Slutmålet er et 800-siders bogværk med bidrag fra anerkendte historikere og biografier om de enkelte ofre. Bogen ventes færdig i slutningen af 2016. Forfatterne er de samme, som stod bag advokatsammenslutningens udgivelse, der kom i 2010.

Pseudovidenskab

I både Tyskland og Østrig spillede lægestanden en vigtig rolle i udviklingen af nazismens udryddelsesprogrammer - først over for mentalt handikappede, uhelbredeligt syge og andre »unyttige« samfundsborgere og senere i udryddelsen af jøder, sigøjnere, homoseksuelle og andre uønskede mindretal. Senere indgik også russiske og polske slavearbejdere.

Lægevidenskaben forsynede nazistaten med de pseudovidenskabelige argumenter, som skulle retfærdiggøre eugenisk og racemæssig udgrænsning af samfundet ved at definere nogle befolkningsgrupper som »undermennesker«. Herved kunne de rubriceres som »videnskabeligt materiale«, der ikke var omfattet af de love, der beskyttede for eksempel hunde, katte og svin mod grusomme forsøg.

Den tyske lægevidenskab benyttede desuden dele af de myrdedes kroppe til at sikre præparater til universiteternes studiesamlinger.

Efter udrensningen af jøder og andre »uønskede« var næsten halvdelen af de to landes læger medlemmer af nazistpartiet. Mange tog mere eller mindre aktivt del i forbrydelserne, der kulminerede i industrielt massemord og udnyttelse af de levende fanger til makabre medicinske forsøg [2].

Enhver blandt de hundredtusinder af koncentrationslejrfanger og indlagte på psykiatriske hospitaler stod til rådighed som potentiel forsøgsperson for umenneskelige og smertefulde forsøg, der i mange tilfælde resulterede i døden.

Ledende forskere og ansete professorer tog aktivt del i grusomhederne, og der var ikke ét anatomisk institut i Tyskland, og formentlig heller ikke i Østrig, der ikke modtog kadavere i form af ofre for nazismens terror.

Efterlysning

»Vi efterlyser så mange overlevende og slægtninge som muligt«, hedder det i henvendelsen fra den østrigske lægeforening. Brevet henstiller til pårørende og andre med viden eller fotos, der vedrører de østrigske eksillæger om at henvende sig: »Enhver information, selv nok så triviel, kan hjælpe os til at male et så fuldkomment billede som muligt af de læger, som blev frataget deres rettigheder, fordrevet eller myrdet mellem 1938 og 1945«.

Kontakt historiker Barbara Sauer, Institut für Rechts- und Verfassungsgeschichte der Universität Wien, A-1010 Wien, Schottenbastei 10-16.

Mail-adressen er: dr.med.1938@univie.ac.at