Skip to main content

Offentlige sygehuse bestemmer de privates fremtid

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

19. mar. 2010
7 min.

Formaliseret samarbejde er det nøgleord, der er helt centralt, hvis man ønsker at forstå den krig, der i øjeblikket foregår mellem de offentlige og de private sygehuse.

Sundhedsstyrelsen har med specialeplanen godkendt brystkræftkirurgi på tre privathospitaler. På Aros i Århus, Mølholm i Vejle og Hamlet i København - til både regionernes og onkologernes udtalte vrede.

Men godkendelsen er givet under den klare forudsætning, at privathospitalerne indgår et formaliseret samarbejde med det offentlige, så der sikres, at nogle af de funktioner, som det private ikke råder over, er til stede under patientforløbet.

Derudover kræver Sundhedsstyrelsen, at der kan afholdes tværfaglige konferencer, hvor kirurger, røntgenlæger, onkologer og patologer i fællesskab drøfter patientens behandling.

Så de private hospitaler skal finde dansepartnere i det offentlige. Men her har flere afvist at indgå det helt nødvendige samarbejde. Dermed ser Sundhedsstyrelsens faglige blåstempling ikke ud til at være meget værd i praksis.

Privathospitalerne er rasende

»Det her er chikane. Politikerne må træde i karakter og sikre konkurrencen. Regionerne vil tilbage til monopoltiderne, men det er patienterne altså ikke bedst tjent med,« siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK)

Privathospitalerne mener, at Sundhedsstyrelsen har deponeret sin beslutningskompetence hos de offentlige hospitaler:

»Det bør slet ikke være muligt for det offentlige at nægte et sådan samarbejde. Ellers får de og ikke Sundhedsstyrelsen jo reelt lov til at diktere specialeplaceringen. Det var vist ikke formålet. Det skal handle om faglighed, ikke ideologi,« siger adm. direktør på Hamlet Vinni Breuning.

Hamlet har søgt både Herlev Hospital, Rigshospitalet samt Ringsted Sygehus om et samarbejde om brystkræftpatienterne. Foreløbigt uden svar.

»Hvis de frivilligt nægter et samarbejde med os, må Bertel Haarder eller Jesper Fisker på banen, for vi er faglig godkendt,« siger hun.

Men der er ikke hjælp at hente hos Sundhedsstyrelsens adm. direktør Jesper Fisker:

»Det er altså en samlet pakke, man bliver godkendt på. Og en del af den pakke vil så være en alliance med andre om de ting, man ikke selv kan. Det kan være offentligt eller privat. Det er lige meget. Men som lovgivningen er i dag, kan vi ikke tvinge nogen til at lave aftaler,« siger han.

Privathospitalerne pointerede allerede før sommerferien over for Sundhedsstyrelsen, at kravet om formaliseret samarbejde ville blive et problem for privathospitalerne, da de kendte modviljen i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor ændrede Sundhedsstyrelsen reglerne for specialeplanen.

I stedet for at indsende en aftale om formaliseret samarbejde i forbindelse med specialeansøgningen, kunne de vente, til efter myndighederne havde vurderet, hvor de forskellige specialer skulle ligge. Tanken var, at når Sundhedsstyrelsen fagligt set har blåstemplet et privathospital til en given behandling, ville modviljen fra de offentlige være mindre.

Men sådan er det ikke gået. Snarere tværtimod:

»Jeg kan ikke se en eneste faglig begrundelse for, at jeg af hensyn til patienterne skal deltage i et sådant samarbejde inden for mamakirurgien,« siger regionernes formand Bent Hansen (S).

Privathospitalerne ser én vej. Mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Men til nu har Bertel Haarder ikke kastet politisk kapital ind i striden.

I onsdagens spørgetime sagde sundhedsminister Bertel Haarder (V), at reglerne for specialegodkendelse er »klokkeklare«:

»Jeg vil holde mig til, at de private hospitaler er godkendt på visse forudsætninger. Hvis de ikke opfyldes, så mister de retten. Det kan godt være, at der skal være multidisciplinært samarbejde, som de så skal opfylde. Eller et vist patientgrundlag, og så skal man altså opfylde det,« sagde han.

Privathospitalernes formand opfordrer alle parter til at tænke sig godt om, inden tæppet fjernes under brystkræftkirurgi i privat regi:

»Vi taler om funktioner og rutiner, der ikke lige kan genskabes, hvis det offentlige om et par år står og har brug for hjælp. Det er ikke et hjemmeservicefirma, hvor man kan skrue op og ned for volumen. Derfor bør de offentlige hospitaler også have en interesse i at indgå i et samarbejde,« siger Nis Alstrup fra BPK.

De tre privathospitaler har i flere år foretaget den omtalte brystkræftkirurgi.

»Der er ikke krig mod det private« Bent Hansen, formand for Danske Regioner

Hvorfor er du modstander af brystkræftkirurgi i privatregi?

»Sundhedsstyrelsen giver tilladelse under forudsætning af, at man får et samarbejde med et stort nærliggende hospital. Men jeg kan ikke se en eneste faglig begrundelse for, at jeg af hensyn til patienterne skal deltage i et sådant samarbejde inden for mamakirurgien. Det er jo ikke sikkert, at de får den aftale. Jeg kan kun se, at mamakirurgi i det private vil svække de sammenhænge og multidisciplinære miljøer, vi nu har opbygget. Hvorfor skal jeg være med til at nedbryde det? Jeg vil ikke boycotte et samarbejde med det private generelt set, men på det her område, vil jeg sige, at det er helt håbløst.«

Hvad vil du gøre?

»Ingen tvinger mig til at stemme på en bestemt måde i regionsrådssalen. Jeg tager stilling i hver enkelt sag. Men på brystkræftområdet er jeg dybt forundret - medmindre jeg synes, at det er en god ide at nedbryde vores eget tilbud. Og det synes jeg ikke. I svaret til os står, at vi får mamakirurgi fire steder, men skal arbejde hen mod to steder. Og så går man ud og siger, at det skal spredes ud på små private klinikker. Det kan jeg ikke se fornuften i - ud over andre hensyn end de rent faglige.«

Sidder du ikke med magten til at bestemme, om disse operationer skal foregå i privat regi, fordi I kan spænde ben for samarbejdsaftalerne?

»Jo, du har helt ret. Jeg har mulighed for at sige, at det her er ufornuftigt, og så må jeg stå til ansvar over for vælgerne.«

Region Syddanmark ser ikke ud til at forlænge aftalen med Hjertecenter Varde. Og vi har nu striden på brystkræftkirurgien. Har regionerne med specialeplanen erklæret de private hospitaler krig?

»Nej, de forskellige sager har ikke noget med hinanden at gøre. Varde-sagen handler om, hvorvidt vi skal fastholde et tilbud i Odense. Det er en problemstilling. Mamakirurgien er en anden. Så der er ikke krig mod det private. Men placeringen af brystkræftkirurgi i det private, kan jeg slet ikke forstå. Det er så grelt, hvis det er den linje, der skal føres fremadrettet. Det lægger et pres på os. Og er alt andet end det faglige løft, som hele denne øvelsen skulle være.«

Mange af de brystkræftpatienter, der kommer på privathospitalerne er forsikringspatienter og selvbetalere, hvorfor skal de nu drages ind i dette?

»Patienter, uanset om de selv betaler, har en forsikring eller noget helt andet, så skal de opleve nøjagtig den samme fagli ghed, som de møder under et multidisciplinært set-up på et offentligt hospital. Hvis det private gerne vil lave disse indgreb, så må de sørge for at have det set-up. Retorikken har gået på, at det private får tilladelse under nøjagtige samme betingelser som det offentlige. Og sådan skal det være.«

»Vi har aldrig haft mulighed for at diktere« Jesper Fisker, adm. direktør i Sundhedss

Hvordan godkendes eksempelvis brystkræftkirurgi på en hospitalsafdeling, offentlig som privat?

»Når vi skal vurdere en ansøgning, så lægger vi de sundhedsfaglige kernekrav til grund. Det er en række forskellige krav om volumen, antallet af speciallæger og erfaring. Men også muligheder for at samarbejde med en række specialer i forbindelse med komplikationer eller særligt vanskelige procedurer. Nogle ansøgninger vil kunne leve op til det hele, så får man en godkendelse. Nogen gange vil man kunne leve op til det meste selv, men er afhængig af at få nogle aftaler med nogle andre. Det kan være til håndtering af efterfølgende komplikationer. I nogle situationer siger vi, at godkendelsen er givet under forudsætning af, at der er et formaliseret samarbejde med nogle andre, der kan levere de faglige forudsætninger, som man ikke selv kan. Det er altså en samlet pakke, man bliver godkendt på. Og en del af den pakke vil så være en alliance med andre om de ting, man ikke selv kan. Det kan være offentligt eller privat. Det er lige meget. Men som lovgivningen er i dag, kan vi ikke tvinge nogen til at lave aftaler.«

Kan de offentlige hospitaler så reelt bestemme, om privathospitalerne skal kunne fortsætte brystkræftkirurgi?

»Sådan som reglerne er, kan vi stille krav om, at der på udvalgte områder skal være et forpligtende samarbejde, hvis man skal løse bestemte opgaver. Men loven rummer ikke mulighed for at gå ind og diktere en sådan aftale. En aftale bliver lavet mellem to parter på frivillig basis. Så jeg håber, at man får en konstruktiv dialog offentlig og privat imellem.«

Har I så ikke de facto deponeret jeres nye muskler til det offentlige sundhedsvæsen?

»Muskler skal defineres. Vi har muskler til at stille faglige krav og beslutte, hvor man må lave hvad. Men vi har aldrig haft mulighed for at diktere, hvor man skal indgå samarbejdsaftaler. Det har ikke ligget inden for vores opgavefelt. Eller i lovgivningen.«