Olivers læge rådgiver uden twist af interessekonflikter

Som regel må et ud af 30 medlemmer i en given lægemiddelkomité i britiske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) rejse sig fra bordet, forlade lokalet og undlade at blande sig i en konkret sag, fordi vedkommende har en finansiel interessekonflikt.

Sådan lyder det fra Dr. Tonya Gillis, som er media relations manager i NICE. Det er den engelske myndighed, som kort sagt vurderer lægemidlers effekt i forhold til prisen, og som skriver mange af de kliniske retningslinjer for behandling, som de engelske læger bruger.

For læger, der på nogen måde har en personlig, økonomisk interesse i et lægemiddelfirma eller medikofirma, kan ikke deltage i sagsbehandlingen. Ej heller, hvis de har en personlig, økonomisk interesse i et firma med et konkurrerende produkt.

Det fastslår NICEs retningslinjer, som omfatter stort set al sagsbehandling i NICE, herunder udarbejdelse af kliniske retningslinjer, sagsbehandling, herunder i råd, nævn, komiteer samt faste udvalg og ad hoc-udvalg.

Helt konkret betyder der for eksempel, at læger, der har været konsulenter for eller på anden vis arbejdet for et firma i industrien og regelmæssigt har modtaget honorarer for arbejder i året forud for mødet, ikke kan rådgive NICE om sager, der vedrører dette firma. Og det gælder også for det arbejde, som er planlagt, men ikke har fundet sted.

Hvis en læge på en og samme tid rådgiver NICE og har aktier i et medicinalfirma, hvis produkt bliver diskuteret, skal lægen trække sig fra diskussionen og mødet. Det samme gælder også, hvis lægens børn eller samlever har aktier i firmaet. Hvis en læge (eller vedkommendes familie) har aktier i et lægemiddelfirma, hvis produkter ikke bliver diskuteret, kan lægen stadig deltage i diskussioner, medmindre formanden for den rådgivende komité vurderer, det er nødvendigt for lægen at trække sig. Ej heller må læger, der har fået ekstraordinære udgifter - det vil sige alt andet end det, der omfatter kost, logi og rejser til konferencer - dækket af industrien i et år før det møde, hvor en sag skal behandles, deltage.

I årevis har samarbejdet mellem læger og industri vakt bekymring hos danske politikere, patienter og myndighederne. Senest har regeringen nedsat en arbejdsgruppe (se boks), der skal analysere samarbejdet mellem læger og industri og komme med forslag til eventuel regulering.

For nylig blussede diskussionen op i forbindelse med indførelsen af endnu et ekstraordinært dyrt kræftlægemiddel mod metastaserende modermærkekræft. I Danmark er det muligt for investigatoren at rådgive Sundhedsstyrelsen og samtidig modtage penge til hospitalet til forskningen samt mindre honorarer. I England ville vedkommende ikke få lov til at rådgive NICE, medmindre man ingen penge havde modtaget overhovedet, og al betaling til forskningen var gået til hospitalskasser, som lægen ingen kontrol havde over.

Fire år gamle regler

Siden 2008 har NICE haft disse retningslinjer for samarbejdet. Også Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til de læger, der på en og samme tid rådgiver myndighederne om lægemiddelfirmaer, som de modtager honorarer fra eller ejer aktier i.

Også her skal lægerne skrive habilitetserklæringer og forlade møderne, hvis de er inhabile. Ifølge pressechef i Sundhedsstyrelsen, Peter Aagaard, har Sundhedsstyrelsen ikke selv tal på, hvor ofte en læge må forlade møderne på grund af inhabilitet. Han henviser til referaterne fra de enkelte udvalgsmøder.

Indimellem forlader lægerne også møder i Lægemiddelstyrelsens råd, nævn og udvalg. Det oplyser specialkonsulent Karsten Jørgensen. Hvor ofte, det sker, kan han ikke svar på, ud over at det sker »indimellem«.

I loven står, at ansatte i Lægemiddelstyrelsen eller medlemmer af råd, nævn og udvalg ikke må have økonomiske eller andre interesser i lægemiddelindustrien, som kan indvirke på deres upartiskhed. Ifølge Karsten Jørgensen har politikerne med formuleringerne tilkendegivet, at det ikke nødvendigvis er enhver økonomisk interesse i lægemiddelindustrien, som indvirker på en persons upartiskhed, og som derfor fører til inhabilitet.

Det sker på baggrund af en konkret vurdering om, hvorvidt en person er inhabil i forhold til behandlingen af en sag. Ifølge Karsten Jørgensen er der ingen »fast beløbsgrænse«.

For en del år siden måtte Lægemiddelstyrelsen eksempelvis acceptere, at en fremtrædende psykiater deltog i nævnsudvalgsmøder, selvom vedkommende blev vurderet til at være inhabil på grund af massive interessekonflikter. Lægemiddelstyrelsen vurderede dengang, at det ikke var muligt at finde andre i Danmark med tilsvarende kompetencer. Psykiateren rådgiver ikke længere Lægemiddelstyrelsen.

Så selvom de danske og engelske regler ligner hinanden til forveksling, håndhæver myndighederne dem forskelligt.

I en e-mail fra Dr. Tonya Gillis, NICE, til Ugeskrift for Læger, uddyber hun, at de engelske læger og rådgivere ikke må have modtaget nogen honorarer overhovedet fra de konkrete eller konkurrerende lægemiddelfirmaer. I modsætning til de danske myndigheder opererer de engelske altså ikke med en bagatelgrænse.

Læs NICEs retningslinjer for interessekonflikt på www.nice.org.uk > About NICE > Who we are > Policies and procedures

FAKTA

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere lægers samarbejde med medicinal- og medikoindustrien og vurdere, i hvilket omfang der er behov for ændringer.

Elleve medlemmer er inviteret til at sidde i arbejdsgruppen: Fire personer, der repræsenterer læger, tandlæger og apotekere og de lægevidenskabelige selskaber, to, der kommer fra henholdsvis medicinal- og medikoindustrien, en fra Forbrugerrådet og en fra Danske Patienter. Og endelig en person fra Lægemiddelstyrelsen, som administrerer reglerne, en fra Danske Regioner, der betaler lægernes løn og udgifterne til lægemidler og udstyr, samt formanden, der kommer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.