Skip to main content

Omorganisering af psykiatrien

Lægelig direktør Søren Rask Bredkjær

4. nov. 2005
4 min.

Dansk psykiatri har i de seneste par årtier gennemgået en organisatorisk udvikling i lighed med psykiatrien i den øvrige vestlige verden, nemlig en afvikling af asylpsykiatri og etablering af en psykiatri med differentierede hospitalstilbud samt en række ambulante tilbud og social indsats. Den udvikling har skullet realiseres og implementeres i den danske samfundsstruktur og tilpasses den sektor- og opgavefordeling, som er gældende for den offentlige sektor. Begreber som hospitalspsykiatri, distriktspsykiatri og socialpsykiatri samt en skelnen mellem behandlings- og socialpsykiatri er derfor dukket op.

På det politisk administrative niveau har et flertal af amter/H:S udskilt psykiatrien fra det øvrige sundhedsvæsen med eget eller delvis eget politisk udvalg og forvaltning. Almenpraksis og speciallægepraksis refererer imidlertid til primærsundhedstjeneste (sygesikringsregi), som er politisk administrativt organiseret sammen med det øvrige sundhedsvæsen.

Hovedkonklusionen er således:

  • at flere organisatoriske strukturer er involverede i den psykiatriske indsats;

  • at organiseringen er forskellig og uensartet landet over;

  • at psykiatrien refererer til en anden politisk administrativ struktur end de øvrige lægevidenskabelige specialer;

  • at man ikke i nogen evaluering har anskueliggjort, om den organisatoriske udvikling har fremmet eller besværliggjort den faglige udvikling;

  • at man kun i få evalueringer eller evidensbaserede gennemgange har anskueliggjort, om nogen af de organisatoriske ændringer i psykiatrien har gavnet patientbehand-lingen.

Et eksempel på sidstnævnte er Simonsen et al's gennemgang i deres statusartikel af en Cochrane-analyse af daghospitalsbehandling versus heldøgnsindlæggelse ved akutte psykiatriske tilstande [1]. En meget relevant undersøgelse eftersom ca. 90% af indlæggelserne på psykiatriske afdelinger er akutte, hvilket vil sige uplanlagte. Analysen viser, at 14% af de nyindlagte patienter på de deltagende afdelinger kunne randomiseres til og gennemføre behandling på daghospital, og at der blev opnået en højere patienttilfredshed ved daghospitalsbehandling. Analysen har en række svagheder, og forfatterne peger selv på de store variationer i interventionsformer som den største svaghed.

Dagbehandling som intensiv akut ambulant behandling kan på længere sigt vise sig at være et vigtigt supplement til den vifte af muligheder, behandlersystemet må trække på, men det må afvente den bebudede multicenterundersøgelse og en nøjere organisatorisk og sundhedsøkonomisk analyse f.eks. en medicinsk teknologivurdering (MTV).

Medicinsk teknologivurdering gennemføres ideelt, inden der tages beslutning om at indføre en teknologi i den daglige rutine. Vurderingen ligger således i naturlig forlængelse af forskningen. Der er få eksempler på dette i psykiatrien, men i 1999 udkom der en MTV vedrørende opsøgende psykoseteam (assertive community treatment ) [2], hvor den samlede konklusion var, at opsøgende psykoseteam indføres som den overvejende model for behandling og støtte til mennesker med langvarige sindssygdomme (psykoser), og at denne behandlingsorganisation ville give bedre livsbetingelser for psykisk syge og deres pårørende. Efterfølgende er der i Danmark iværksat tre projekter med opsøgende psykoseteam, der vil blive evalueret, således at man kan vurdere, om det virker efter hensigten, og hvilke modeller der egner sig bedst i Danmark. Der er desværre flere eksempler på organisationsændringer i psykiatrien, der ikke er fagligt, men politisk begrundet, og som ikke er analyseret nærmere ved f.eks. MTV. Det seneste eksempel er lovforslaget om ændring af lov om social service [3], der vil indebære mulighed for, at de åbne psykiatriske afdelinger - eller dele deraf - overflyttes til socialsektoren. Oprettelsen af døgnhuse bryder med princippet om kontinuitet i behandlingen, og der foreligger ikke nogen analyse, hvor fordele eller ulemper ved indførelsen af denne organisationsændring, der ikke er forskningsbaseret, er belyst.

Strukturkommissionen anbefaler, at ansvaret for behandlingspsykiatrien skal følge ansvaret for det øvrige sundhedsvæsen. Samtidig nævnes det, at: »Der foreligger ikke større evidensbaserede undersøgelser af sammenhængen mellem effektivitet og myndighedsstørrelse henholdsvis afdelings- og institutionsstørrelse for hverken behandlingspsykiatrien eller socialpsykiatrien« [4].

Der er således et stort behov for sundhedsstjenesteforskning, hvor man vurderer de organisatoriske ændringer og de forskellige organisationsformer vi har i psykiatrien i Danmark.



Korrespondance: Søren Rask Bredkjær, H:S Sct. Hans Hospital, DK-4000 Roskilde. E-mail: soeren.bredkjaer@shh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Simonsen E, Folker H, Nystrup J. Daghospitalsbehandling versus heldøgnsindlæggelse ved akutte psykiatriske tilstande. Ugeskr Læger 2004;166:1653-6.
  2. Vendsborg P, Nordentoft M, Hvenegaard A et al. Opsøgende psykoseteam. Assertive Community Treatment. En Medicinsk Teknologivurdering. 1. ed. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, 1999.
  3. Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om påligningen af indkomstskat til staten. København: Socialministeriet, 2003.
  4. Strukturkommissionens betænkning. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004.