Skip to main content

Omstilling til træning

Journalist Jesper Haller - jha@dadl.dk

2. nov. 2005
5 min.

»Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?« Sådan lød titlen på Videnscenter på Ældreområdets konference i København for nylig. Spørgsmålet blev - selvfølgelig - besvaret med et rungende »ja« fra alle oplægsholdere. Den videnskabelige dokumentation er klar: Selv - faktisk især - meget gamle og svage mennesker kan i vidt omfang genvinde tabte funktioner ved at blive trænet.

De formelle rammer for en sammenhængende indsats er omsider på plads med to love fra 2001 om henholdsvis amters og kommuners ansvar på området. Gamle skal nu have en genoptræningsplan efter lægeligt skøn, og den skal følges til dørs.

Der er stadig nogle økonomiske knaster, men nu handler det ifølge konferencen mest om at overbevise. Ikke kun læger og sygeplejersker, som måske burde tænke lidt mindre på piller, skalpel og pleje og lidt mere på motion og gymnastik. De sociale myndigheder bør også stoppe en halv, når der lukkes op for posen med hjælpemidler til hjemmet. Måske kunne den gamle hjælpes af med sin usikre gang? Måske kunne det være til større nytte med motions- end rengøringstimer?

Det kræver selvfølgelig, at de gamle selv er indstillet på at vende skuden, hvilket ikke er selvindlysende, når man er vokset op i en tid, hvor svagelighed og fremskreden alder kaldte på ro og megen hvile.

Forum for Motions formand, seniorkonsulent Henning Kirk, erklærede imidlertid, at »træning er et nyt lægemiddel, der er ved at træde i karakter. Og samfundet er ved at erkende, at alder i sig selv ikke kan bruges som argument for at forholde sig passivt til lidelser. Der er selvfølgelig grænser, men de skal sættes af patienten selv. Derfor må valgmulighederne synliggøres og gøres reelle«.

Kirk mente, at fagfolk kan komme til kort på det område - også læger.

»Det er ikke imponerende, hvad vi lærer om træning under uddannelsen, og der skrives forholdsvis lidt lægefagligt om emnet - sammenlignet med for eksempel litteraturen om hjerte-kar-sygdomme.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. Effekten af genoptræning er svær at opsætte i et forsøgsdesign, men vi skal som fagfolk kunne råde kvalificeret om genoptræning. Det er for eksempel afgørende vigtigt at fortælle folk, at det gør ondt at blive genoptrænet, og at det tager lang tid at blive genoptrænet. Ellers bliver de skræmt væk«.

Afskaf »ældreområdet«

Det er også vigtigt at markere, at træning er noget vedvarende. Den slutter ikke med det tilbud, man kan få på et sygehus eller i et kommunalt træningscenter. At træne hjemme og blive ved med at træne er det centrale i det lange løb - og dette gør hjemmehjælperen/hjemmesygeplejersken til centrale aktører i forhold til gamle mennesker.

Genoptræning befinder sig i et rum mellem social- og sundhedsvæsenets resortområder. Socialvæsenet har tradition for at lægge stor vægt på rammer såsom hjælpemidler, pleje osv., medens man interesserer sig mindre for, hvorfor personen er blevet svag.

»Man burde nedlægge ,ældreområdet` i kommunerne og i stedet kalde det ,trænings- og service`-området. Alder har ikke noget direkte at gøre med behov for disse ting«, fastslog Henning Kirk.

Over den travle hverdag

Klinikchef Carsten Hendriksen fra Geriatrisk Klinik på H:S Hvidovre Hospital pegede på, at det var nødvendigt at hæve sig lidt op over den travle sygehus- og praksishverdag og tage forebyggelsesbrillerne på.

»Sygehusene bør selvfølgelig have geriatriske team, som kan opsøge folk og tale med dem om deres problemer. De praktiserende læger bør udskrive motion på recept og i det hele taget inddrage træning som instrument. Det kræver imidlertid, at lægerne kender til de lokale tilbud på området, til patientens hverdag o.l.

Men vi skal også passe på, at der ikke foregår genoptræning uden udredning. De gamle kan jo fejle noget, der gør træning farlig«.

Carsten Hendriksen mente også, at andre personalegrupper kunne have godt af at skifte briller.

»Det burde være helt elementært at undersøge årsagen, når en borger første gang beder om hjemmehjælp, men det gøres ikke overalt«, fastslog han til bekræftende mumlen fra salen.

Det vakte også genklang, da klinikchefen sagde, at »politikerne er meget ivrige efter at tale om emner, der kan høstes sympati på, som for eksempel hjemmehjælp, medens der ikke er så mange stemmer i det lange seje træk for at undgå, at behovet opstår«.

Lang vej mod forståelse

Forsker og ergoterapeut Annette Johannesen fra Videnscenter på Ældreområdet bekræftede, at de vises sten inden for genoptræning ikke er fundet alene med de nye love. Med basis i en lang række interview i forbindelse med videnskabelige projekter kunne hun fortælle, at sygehuspersonale ofte anbefaler - og overtaler gamle til - plejehjem i stedet for udskrivning til eget hjem med en genoptræningsplan, fordi hjemmeplejen opfattes som værende utilstrækkelig. Men spørger man gamle, vil 99 procent gøre alt for at undgå plejehjem. Det er altså ikke nok, at tilbuddene findes. Personalet skal turde tro på, at genoptræning nytter.

Nye love om genoptræning

To nye love om genoptræning trådte i kraft sidste år.

Lov om genoptræningsplaner

Amtet skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivning fra sygehus. Af lovbemærkningerne fremgår det, at et træningsforløb ud over egentlige amtskommunale tilbud i f.eks. sygehusregi også kan omfatte kommunale tilbud, så amter og kommuner skal aftale finansieringen lokalt. I en orienteringsskrivelse fra Socialministeriet står der om dette: »Hvis amtet ønsker, at hjemkommunen skal udføre opgaver, som amtet har ansvar for, kan dette ske efter en bestiller-udfører-model med betaling«.

Lov om kommunal genoptræning

Kommunerne skal tilbyde genoptræning mod fysisk funktionsnedsættelse fra sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Socialministeriet forstår målgruppen som ældre, der ikke vil kunne genvinde deres oprindelige funktionsniveau uden en korterevarende, lettere genoptræning, og eksemplificerer dette som forløb på hold med fire personer i 40 timer fordelt over fem uger. Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for kommunens genoptræning.