Skip to main content

Omvæltninger blandt overlægerne

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

31. mar. 2009
9 min.

I fremtiden vil overlægerne på sygehusene bære nye titler. Der vil måske være basisoverlæger eller forløbslæger eller måske funktionsansvarlige overlæger. Den ledende overlæge vil stadig være at finde i hospitalsgangenes skilteskov. Sådan lyder det i et debatoplæg, som Overlægeforeningen nu udsender. Det lægger op til en grundig ommøblering af overlægefunktionen.

»Sygehusstrukturen har ændret sig, og vi får større enheder. Det betyder, at vi må revurdere stillingsfunktionerne. Vi kan også konstatere, at antallet af overlæger er steget fra omkring 1.500 i 1990 til godt 5.500 i dag - uden at man har gjort noget for at tilpasse vilkårene til den udvikling. Det vil vi gøre med dette debatoplæg,« siger Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen.

Oplægget skitserer en treleddet stillingsstruktur inden for overlægefunktionen. (se boksen). Først - eller nederst - er basisoverlægen eller a-overlægen, som oplægget også kalder stillingen.

Hvad er tanken med basisoverlægerne?

»Deres ledelsesansvar bliver nu klart defineret. De har den daglige kliniske ledelse af patientforløbene. De skal gå i vagt. De skal selvfølgelig kunne varetage de funktioner, der er beskrevet i stillingsannoncen. Men jeg vil også sige, at bare fordi man er speciallæge, er det ikke ensbetydende med, at man kan varetage hvad som helst. Tidligere var det et krav, at speciallægerne skulle igennem en modningsperiode, før de kunne bestride en overlægestilling. Det krav forsvandt sidste år. Derfor er tanken også, at denne kategori af overlæger skal knyttes op på den funktionsansvarlige overlæge i teamene.«

I dag er der omkring 1.600 afdelingslæger på sygehusene. Det er fastansatte speciallæger. Hvad er forskellen på dem og en basisoverlæge?

»Basisoverlæger ansættes til at lede patientforløb. Det gør afdelingslæger ikke nødvendigvis.«

Vil basisoverlægerne fortrænge afdelingslægerne?

»Det er jo sygehusejernes afgørelse, hvilke folk de ønsker. Men sygehusene synes indimellem selv at være i tvivl; det kan man se af stillingsannoncerne, hvor de søger enten en afdelingslæge eller en overlæge. Med den nye definition bliver det mere klart, at de skal opfylde stillingsbeskrivelsen. Definitionen er mere klar. Så det er op til sygehusene, hvilken slags stillinger de vil oprette. Men formentlig bliver antallet af afdelingslæger reduceret.«

Modulansat overlæge

Ifølge oplægget kan basisoverlægefunktionen opdeles i moduler - ti moduler per fuldtidsstilling. Hvad er ideen?

»Der er flere. Ved at opdele stillingen i moduler, kan man for eksempel lave en fikseret deltidsstilling, hvor basisoverlægen er ansat for eksempel fem eller otte moduler med de og de funktioner. Det skal fremgå klart. Så kan overlægen lægge den resterende tid eksempelvis i det private. Det bliver fuldstændig klart med hensyn til, hvordan man arbejder, og at man lægger tid i den private sektor. Jeg håber, diskussionen om det vil ophøre.«

Ligger der et signal i det her fra Overlægeforeningen i forhold til overlægers bijobberi på privathospitaler?

»Vi vil gerne sige klart, at der er en mulighed for at arbejde på et privathospital. Og vi håber med dette forslag at etablere en form for samarbejde mellem de to sektorer, og på den måde måske undgå at de råber ad hinanden, som de har for vane.«

Erik Kristensen pointerer, at modulansættelsen på den anden side giver mulighed for, at overlægen i en periode kan få flere moduler på det offentlige hospital, hvor han har sin hovedbeskæftigelse, og på den måde lægge ekstra tid der.

»Det offentlige sygehus kan købe 12 moduler hos basisoverlægen. Så laver man en aftale om, at han eller hun arbejder 45 timer om ugen samt på hvilke vilkår og med hvilken honorering. På den måde er de sidste otte timer købt og betalt og skal ikke afspadseres. Det er efter min mening en struktureret og langtidsholdbar måde at gøre det på og bedre end aftalerne om frivilligt ekstraarbejde, som er en mulighed, der allerede eksisterer,« siger han.

Den funktionsbærende overlæge

I dag har afdelingerne en specialeansvarlig overlæge. Fremover skal den funktion erstattes af flere funktionsbærende overlæger, der bliver den største gruppe blandt de tre overlægekategorier. Baggrunden er et ønske om at modernisere strukturen på sygehusafdelingerne, forklarer Erik Kristensen:

»Med den nye sygehusstruktur får vi større enheder. En naturlig følge af det er at revurdere stillingsfunktionerne og se på hele arbejdstilrettelæggelsen på afdelingerne. Med oplægget foreslår vi, at man bygger afdelingerne op omkring teamfunktioner, ledet af funktionsansvarlige overlæger. Det er en udvikling, der allerede er på vej.«

En af de store fordele ved teamstrukturen er efter Erik Kristensens mening, at det lukker op for en fladere struktur på sygehusafdelingerne.

»Der er efterhånden en afgrundsdyb afstand mellem ledelse og administration på den ene side og klinikken. Vi ønsker, at tingene hænger sammen, så vi ikke ender i en situation, hvor den eneste karrierevej på det ledelsesadministrative område, der er mulig for overlæger, er at flytte sig om bag et skrivebord og blive siddende tungt og godt. Det er den udvikling, vi har set inden for sygeplejegruppen. Hvis man opbygger team omkring de faglige funktioner med funktionsansvarlige overlæger i spidsen, sikrer vi en kobling mellem nogle ledelsesfunktioner og klinikken. Det kliniske arbejde er og bliver sektorens kerneydelse.«

Der vil blive team i alle afskygninger og størrelser, mener Erik Kristensen. Det kan være omkring bestemte sygdomme, bestemte behandlinger og bestemte udredninger. Det kan også være i forhold til uddannelse, registrering m.v. Nogle kan have personale- og økonomiansvar, andre ikke.

»Det er en mere fleksibel måde at indrette sig på. I en teamstruktur kan man hurtigere optage og ændre sig i forhold til nye behandlinger og metoder.«

Det skal ifølge Erik Kristensen være muligt for overlægen at bevæge sig mellem den traditionelle overlægestilling og stillingen som funktionsansvarlig overlæge. Det giver en fleksibilitet i forhold til overlægens situation i forhold til karriere og livet i al almindelighed.

Den ledende overlæge

Den ledende overlæge har ifølge oplægget »det endelige ansvar for afdelingens kliniske ledelse og for den driftsøkonomiske, personalemæssige og strategiske afdelingsledelse.« Når afdelingerne bliver større, får den ledende overlæge så tid til at slippe papirerne og komme ud i afdelingen?

»Ønsket er, at det skal han. Selvom der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt. Men vi vil opfordre hospitalsledelserne til at give de ledende overlæger så meget støtte til det administrative som muligt - det kan være djøf'ere og lægesekretærer. Og så skal de være varsomme med ikke at lægge flere og flere administrative byrder hos den ledende overlæge. Derudover vil det faktum, at der kommer en del funktionsansvarlige overlæger, betyde, at de fo rmentlig vil kunne overtage en række af den ledende overlæges funktioner. Men vi foreslår, at de ledende overlæger ansættes i tidsbegrænsede stillinger, så får de mulighed for at vende tilbage til klinikken. I den forbindelse venter vi fortsat på regeringens afbureaukratisering af den offentlige sektor.«

Debatoplægget offentliggøres i dag. Tanken er, at det nu skal diskuteres bredt. Til efteråret skal det - evt. justeret - lægges frem til Overlægeforeningens Repræsentantskabs vurdering. Derefter skal det indgå i overenskomstforhandlingerne.

Fremtidens overlæge - pluk fra Overlægeforeningens debatoplæg

A. Overlægen 1)

  • er hospitalsansat speciallæge

  • har den daglige kliniske ledelse af patientforløb og dermed det faglige ansvar for patienten hele døgnet

  • bidrager til den faglige udvikling i hele afdelingen

  • er tilknyttet et eller flere team med en faglig ledelse udøvet af en funktionsansvarlig overlæge

  • kan have vagtforpligtelse

  • er

  • enten ansat til varetagelse af specifikke opgaver i henhold til en stillingsbeskrivelse i en varig stilling på overenskomstvilkår

  • eller ansat til at varetage specifikke opgaver i moduler med en fikseret tid, hvis opgaveindhold kan justeres med passende varsel, og er samtidig personligt ansvarlig for at løse et arbejdsproblem/vagtproblem ved fravær og

  • kan ved ansættelse på modulvilkår kombinere offentlig hospitalsansættelse med ansættelse i den private hospitalssektor, med ansættelse ved flere offentlige hospitaler samtidigt eller med et virke som privatpraktiserende speciallæge i speciallægepraksis.

B. Funktionsansvarlig overlæge

  • udøver en veldefineret klinisk ledelsesfunktion og/eller en koordinerende ledelsesfunktion i relation til klinisk arbejde for et eller flere team bestående af andre personalegrupper herunder andre overlæger

  • indgår i et klinisk lederteam under ledelse af den ledende overlæge

  • kan have ledelsesansvar for et fagligt ekspertområde eller et speciale, og kan overordnet plan- og tilrettelægge det kliniske arbejde inden for dette område

  • afløser den nuværende specialeansvarlige overlæge

  • kan have til opgave at sikre tværgående koordinering af det kliniske arbejde inden for egen afdeling og mellem denne og andre afdelinger

  • kan have ansvar for uddannelse, forskning, kvalitet, registrering etc. og

  • ansættes i en selvstændig stillingskategori.

C. Ledende overlæge

  • har det endelige ansvar for afdelingens kliniske ledelse og for den driftsøkonomiske, personalemæssige og strategiske afdelingsledelse

  • har fokus først og fremmest på den samlede ledelsesopgave

  • leder afdelingens kliniske ledelsesteam med de funktionsansvarlige overlæger, der fastlægger de klinisk-faglige retningslinjer og har ansvaret for at disse følges

  • leder afdelingsledelsesteamet med ledere fra andre relevante personalekategorier vedrørende personaleledelse, driftsøkonomisk ledelse og strategisk ledelse i afdelingen

  • rekrutteres inden for et af afdelingens specialer, men er normalt ikke funktionsansvarlig for et speciale

  • kan kombinere klinisk ledelse/arbejde ved i sine andre ledelsesopgaver at trække på forskellige former for stabspersonale og

  • ansættes tidsbegrænset.

1) Flere af artiklens kilder kalder denne stilling basisoverlæge.

Plads til uddannelse af unge overlæger

Flere og flere overlæger er helt grønne speciallæger.

Peter Winning Jepsen, overlæge på Distriktspsykiatrisk Center Rigshospitalet, har været med i arbejdsgruppen bag debatoplægget om de nye overlægefunktioner. Han siger:

»Efter at der er givet los for, at speciallæger kan ansættes som overlæger lige så snart, de har deres speciallægeanerkendelse, er der kommet flere helt unge og grønne overlæger. Det står jo fast, at når man får sin speciallægeanerkendelse, er man ikke færdiguddannet. Den modningsperiode, som overlægerne tidligere var igennem, er ikke længere obligatorisk. Som naturlig konsekvens af det opretter vi en basisoverlægestilling, hvor der kan ske en modning, hvis der er brug for det.«

Teamstrukturen er central i den proces: »De unge overlæger skal som basisoverlæger selvfølgelig deltage i uddannelsen af medicinstuderende. Men vi præciserer med debatoplægget, at basisoverlæger også skal uddannes. Tanken er, at det skal foregå i teamene, som har en funktionsansvarlig overlæge i spidsen. Inden for psykiatrien har vi allerede en nogenlunde tilsvarende struktur. Rigshospitalet har distriktspsykiatriske team med tre til fire funktionsansvarlige overlæger og en til to afdelingslæger eller basisoverlæger. Dermed har vi en ramme, som de unge overlæger kan træde ind i,« siger Peter Winning Jepsen.

Mere ansvar til funktionsansvarlige overlæger

Den nye store gruppe inden for overlægesystemet får mere ledelsesansvar, men er stadig i klinikken.

Nan Sonne er overlæge på Smerteklinikken på Bispebjerg Hospital. Hun har deltaget i udarbejdelsen af debatoplægget fra Overlægeforeningen om den fremtidige overlægefunktion. Hun er varm fortaler for den nye største gruppe af overlæger, nemlig de funktionsansvarlige overlæger.

»Jeg er selv daglig leder af et team. Jeg er ansvarlig for indholdet og for den daglige afvikling af patientbehandlingen. Men jeg vil gerne have større ansvar for teamets sammensætning og hvilke faggrupper, det består af. I dag er det sådan, at jeg er ansat af den ledende overlæge, sygeplejersken er ansat af afdelingssygeplejersken og lægesekretæren af den ledende lægesekretær. De ender skal mødes, og det gør de da også, men vi bliver ofte fastlåst i et gammelt mønster, fordi man har gamle faggruppeinddelinger og procedurer, man ansætter ud fra. Det er nok årsagen til, at nytænkning af opgaver og teamarbejdet er vanskeligt.«

Mere indflydelse vil gøre det bedre, mener hun: »Som funktionsansvarlig overlæge - gerne med både budget- og personaleansvar - kan jeg have ansvaret for at formulere funktionen og hvilke kompetencer, der er brug for. Det kan sagtens udtænkes sammen med andre faggrupper, men hovedsagen er, at vi får mulighed for at tænke kompetencer og opgaver sammen. Det tror jeg, man kan få i større grad ved at rykke længere frem i ansvarskæden. I dag føler jeg, at jeg har nogle begrænsninger på min indflydelse på teamfunktionen.«

»Der bliver mange funktionsansvarlige overlæger. Men man skal ikke tro, at der nu bliver mange ledere og færre til det kliniske arbejde. For selv om den funktionsansvarlige overlæge vil rykke lidt frem i ansvarskæden, skal de lave masser af klinisk arbejde,« siger Nan Sonne.