Skip to main content

Ondt i ryggen: Behov for et nyt forskningsparadigme

Professor Claus Manniche

19. sep. 2008
3 min.

Vi har som klinikere vænnet os til, at mange ryggener - uanset diverse test - må klassificeres som »nonspecifikke rygsmerter«, vel vidende at denne diagnose er en »rodekasse«, der rummer patienter med mange forskellige - ofte endnu ikke erkendte - ætiologier, patogeneser, prognoser og behandlingsbehov. Samme tilgang har rygforskerne haft gennem de seneste decennier. Langt de fleste epidemiologiske og kliniske under-søgelser er foretaget ved inklusion af samtlige tilgængelige patienter med symptomet »ondt i ryggen«. Resulatet heraf er, hvad vi kan betegne som symptomforskning, der fundamentalt bygger på den antagelse, at der findes en bestemt og specifikt defineret behandling med effekt over for alle patienter med »ondt i ryggen«. Antagelsen er smuk og enkel, men desværre urealistisk. Analogt kunne man antage, at et bestemt medikament skulle have samme gode effekt over for alle med symptomet »hoste«!

De sidste årtiers forskningsaktiviteter ved anvendelse af traditionelle forskningsmetoder, f.eks. det randomiserede forsøg, har da heller ikke ført til megen ny viden. F.eks. har man - efter nu 150 udmærkede kliniske undersøgelser omkring træning og »ondt i ryggen« - blot opnået international konsensus om, at denne behandlingsform har en generel men beskeden effekt [1]. Til hvem, i hvilken form, i hvilken kontekst, hvor meget og hvor længe ved vi fortsat intet om [2]. Hvis forskerne fortsætter ad samme brolagte vej, går der en rum tid, før vi bliver klogere.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger sekundærpublicerer Lars Andersen et al en metodologisk veludført træningsartikel. Den er relevant, og resultatet er lovende. Problemet med emnet er, at der allerede er publiceret flere lignende artikler [1, 2] - og måske publiceres yderligere til næste år - hvor resultaterne er modsatte? Hvad skal man så tro?

Den epidemiologiske forskning har desværre samme problem som den kliniske. Selv de bedste hypoteser om mulige risikofaktorer eller forebyggende interventioner viser sig i diverse analyser at have varierende eller slet ingen betydning/effekt, når emnet undersøges på korrekt epidemiologisk vis. Birgit Skoffers veludførte artikel om skolemøblers eventuelle effekt på børns rygsundhed, der publiceres i dette nummer, er et udmærket eksempel herpå.

Hvad skal vi gøre for at effektivisere forskningen? Vi må først og fremmest erkende, at rygsmerter er et symptom - ikke en sygdom. Vi må søge årsagerne, før vi behandler [3, 4]. Vi må diagnosticere, før vi intervenerer. Vi må forstå, at den store grå boks »uspecifikke rygsmerter« ikke kan puttes i en hat og udsættes for en og samme hypetesetestning. Gruppen er uhomogen, og selv om alle patienterne har rygsmerter, fejler de mange forskellige ting, som kræver forskellige behandlinger.

I stedet for at spilde mere tid på symptomforskning må vi fremadrettet anvende de samme forskningsprincipper, som benyttes på alle andre sygdomsområder, dvs. etablere uselekterede person- eller patientkohorter, på typisk 1.000-10.000 patienter pr. kohorte som forskningsgrundlag; systematisk indsamle relevante anamnestiske/kliniske og parakliniske parametre; longitudinelt dataregistrere alle involverede patienter ud fra »vugge-til-grav-princippet« og intervenere i form af undergruppespecifik forebyggelse og behandling.

Fundet af den klinisk relevante subgruppe: »Modic-forandringer + smerter« [5] er opnået ved at følge ovennævnte tids- og resursekrævende forskningskoncept. Det har vist sig at generere nyttig viden. Det er åbenbart, at rygforskningen snarest bør undergå et paradigmeskift fra diffus symptomforskning til specifik kohorteforskning.



Korrespondance: Claus Manniche, Rygcenter Fyn, Sygehus Fyn Ringe, DK-5750 Ringe. E-mail: cmanniche@sol.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. European guidelines for the management of low back pain. Eur Spine J 2006;15:125-300.
  2. Hayden JA, van Tulder MW, Malmivaara AV et al. Meta-analysis: exercise therapy for nonspecific low back pain. Ann Intern Med 2005;142:765-75.
  3. Leboeuf-Yde C, Manniche C. Low back pain: Time to get off the treadmill. J Manipulative Physiol Ther 2001;24:63-6.
  4. Wedderkopp N, Leboeuf-Yde C. Preventing back pain. Advice to stay active may not be appropriate for people in manual jobs. BMJ 2008;336:398.
  5. Kjaer P, Korsholm L, Bendix T et al. Modic changes and their associations with clinical findings. Eur Spine J 2006;15:1312-9.