Onkologi - »offer for egen succes«

Jon Lykkegaard Andersen er 15 måneder inde i sin hoveduddannelse i klinisk onkologi. Introstillingen havde han på Rigshospitalet - i den periode, hvor onkologisk afdeling skrabede bunden i FYO's arbejdsmiljøundersøgelse (se side 536-540).

Siden begyndte han hoveduddannelsen med et år på hospitalet i Hillerød og arbejder nu på Herlev.

Han har været glad for at være alle tre steder - både på de to meget store og på den i Hillerød med bare 6-8 læger. »Men det har også været hårdt af og til«.

Især på Rigshospitalet oplevede Jon Lykkegaard Andersen, at onkologien - som han selv udtrykker det - »i nogen grad er blevet offer for sin egen succes«:

»Det går så hurtigt, og der kommer mange nye behandlinger til. Der kom rigtig mange patienter, og det kan mærkes i hverdagen. Der er rigtig travlt«.

For Jon Lykkegaard Andersen at se sker udviklingen lidt bagvendt: Først kommer bevillingerne til nye behandlinger. Så kommer opnormeringen af læger haltende bagefter. »Derfor har presset til tider været ret voldsomt«, siger han.

Presset er ikke mindst gået ud over tiden til uddannelse: Produktionen kommer først, og så må uddannelsen træde lidt i baggrunden. Til gengæld er det Jon Lykkegaard Andersens opfattelse, at problemet faktisk erkendes på afdelingerne, og at der er vilje til at rette op på forholdene.

Rigshospitalet, som scorede lavt i FYO's undersøgelse, havde synlige problemer, mens Jon Lykkegaard Ander-sen arbejdede der for et par år siden. Problemerne ytrede sig blandt andet som et ekstremt højt sygefravær, som jævnligt lå på 10-15 procent.

»Og det forplantede sig ned gennem systemet. Når man kom om morgenen, vidste man aldrig helt, hvor man skulle placeres den dag«, fortæller han. »Man kunne sagtens ende i et ambulatorium, selv om man egentlig var sat til at gå stuegang et andet sted. Uforudsigeligheden og det, at man ofte kom til at lave noget helt anden end det, man forventede - det var noget, der sled«.

»Forholdene skyldtes et udefrakommende pres, og den slags er svært at styre. Det er selvfølgelig vigtigt at holde kadencen. Men det er lige så vigtigt at anlægge et helhedssyn og tænke uddannelsen og arbejdsmiljøet med ind, når man siger ja tak til nye behandlinger. Ellers ender man med, at rekrutteringsgrundlaget forsvinder«.