Open access ryster Ugeskriftets økonomiske fund ament

Økonomien bag Ugeskrift for Læger og Lægeforeningens forlag er ikke, hvad den har været.

Derfor stiller redaktører, lægevalgte politikere og topembedsmænd i Domus Medica sig i disse måneder spørgsmål om, hvordan Ugeskriftets økonomi og udgiverform skal se ud fremover.

Ligesom alle andre mediehuse er bladudgivelse ikke længere den guldgrube, det var. Engang i fordums tid - det vil sige, før internettet skabte en informationsmotorvej af gratis viden, der har truffet tæppet væk under den forretningsmodel, der finansierer medieudgivelser globalt set - var Ugeskrift for Læger en økonomisk supertanker, der leverede pæne millionoverskud tilbage til Lægeforeningen.

Jobannoncer og reklamer i hobetal gjorde, at økonomi ikke var noget, man brugte al for mange vågne timer på at overveje i lægernes højborg på Østerbro i København.

Ugeskrift for Lægers unikke videnskabelige indhold var naturligvis ikke gratis. Det blev trykt i den hæderkronede publikation med indholdsfortegnelsen på forsiden. Ville man vide, måtte man abonnere.

Men så kom internettet. Jobannoncer forsvandt i stor stil fra Ugeskriftets sider, som det er sket for de fleste medier. Og medicinalindustrien ser i mindre grad reklamer som måden at ramme lægen på, når nu ordinationen i stigende grad styres fra centralt hold med tilskudssatser, rekommandationslister med videre. Ugeskriftet blødte økonomisk. Og bløder.

»Men de største problemer i nyere tid er faktisk de stigende udgifter til porto, der koster os fem millioner kroner årligt. Det presser vores budget til røde tal«, siger Jacob Rosenberg, Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør.

Ugeskrift for Læger er formentlig Danmarks største peer-review'ede tidsskrift. Ud over landets 25.000 læger, der får det gratis om mandagen som tak for medlemskab af Lægeforeningen, så har det fire gange så mange unikke læsere. Og det er de læsere, der ikke er medlemmer af Lægeforeningen, der har sikret guld i kisten fra abonnementssalg.

Internettets udbredelse - hvor det videnskabelige stof fra Ugeskriftet i årevis blev placeret kvit og frit - har ifølge Ugeskriftets redaktører været en kraftig medvirkende årsag til, at abonnementstallet for ikkelæger - dem, der har betalt guldet - støt og roligt er faldet.

Derfor traf chefredaktionen på Ugeskrift for Læger med accept fra Lægeforeningens bestyrelse den omstridte og i vid udstrækning upopulære beslutning at begrænse den gratis adgang til de videnskabelige artikler på Ugeskriftets hjemmeside.

Danish Medical Bulletin offentliggør fortsat originalartikler gratis - og på engelsk - på nettet, www.danmedbul.dk, såkaldt open access.

»Forskningsresultater bør være frit tilgængelig for at sikre bedre patientbehandling i hele verden«, siger Jacob Rosenberg.

Men alt andet videnskabeligt indhold - kasuistikker, oversigtsartikler, statusartikler mv. - er nu gemt væk bag en betalingsmur på internettet:

»Vi må alle erkende, at det ikke er noget, som vi synes er optimalt. Men det handler om ren og skær økonomi. Antallet af abonnenter faldt, og når alt er frit tilgængeligt, hvorfor så betale for det. Vi overvejer i øjeblikket 5-6 forskellige styringsmodeller, der kan sikre Ugeskriftets økonomi fremadrettet, så vi måske - forhåbentligt - fremover igen kan give afgang til videnskabelige forskning uhindret. Disse modeller skal styre os ud af den økonomiske krise«, siger Jacob Rosenberg og fortsætter:

»Det er Lægeforeningen bestyrelse, der skal vælge den fremtidige model. Alt er i spil, intet er afgjort. Men en model kunne være, at det var gemt væk bag et gitter i seks måneder, hvorefter det blev frit tilgængeligt. Så kun dem, der har brug for nyhedsværdien, skal betale for forskningsresultaterne. Sådan gør en række internationale tidsskrifter også«.

I dag er det kun det journalistiske indhold, der er gratis på www.ugeskriftet.dk. Ikkelæger skal betale for det videnskabelige stof på nettet, ligesom de skal, hvis de vil abonnere på den trykte udgave.

Ugeskriftet og bestyrelsen

Ugeskrift for Lægers økonomi var på dagsordenen på et bestyrelsesmøde i Lægeforeningen i forrige uge.

»Man drøftede veje for at opnå balance i Ugeskrift for Lægers økonomi. Der er i bestyrelsen stemning for at undersøge nærmere, hvordan indtægter og udgifter vil ændre sig ved at UFL bliver mere digitalt. Der arbejdes i det hele taget videre med at belyse og konkretisere mulighederne for at udnytte overgang til et digitalt Ugeskrift til at få et mere vitalt og moderne Ugeskrift,« oplyser Lægeforeningens direktør Bente Hyldahl Fogh.

Minister: danske tidsskrifter skal sikres

Hvorfor vil du gøre forskning gratis tilgængelig fremover?

»Jeg har i mit virke som videnskabsminister lagt stor vægt på at styrke videnspredningen, og her er det afgørende at forbedre forskningsformidlingen til gavn for forskere, forskningsinstitutioner samt virksomheder. Hvis open access kan medvirke til dette, synes jeg, at det er interessant«, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

Hvordan ser du på den kommende proces i forbindelse med Open Access Udvalgets arbejde?

»Lige nu afventer jeg, at udvalgets endelige rapport offentliggøres, og så ser jeg frem til at diskutere dens anbefalinger. Generelt er der bred opbakning til open access, men der er også kritiske røster, som også skal høres. Derfor vil jeg i løbet af foråret afholde en stor open access-konference. Her vil alle interesserede aktører blive inviteret til at præsentere deres synspunkter«.

Hvad er forventningen til, hvornår der træffes en afgørelse?

»Som anført afventer jeg Open Access Udvalgets endelige anbefalinger. Herefter må vi se, hvad debatten bringer. Men det er min forventning, at vi kan lancere en national open access-strategi inden udgangen af 2011«.

Hvordan vil du sikre, at man kan drive dansksprogede videnskabelige publikationer, hvis indholdet samtidig er offentligt og gratis tilgængeligt andre steder?

»Jeg vil gerne sikre forretningsmuligheder for private aktører. Derfor er det vigtigt, at der skabes bæredygtige modeller for fortsat forskningspublicering på dansk, men det er ikke sikkert, at det skal foregå på samme måde som i dag.