Operation konvergens

Den mundtlige beretnings bemærkninger om Lægeforeningens fremtidige struktur, var en prøveballon opsat af Hovedbestyrelsen med henblik på at pejle sig ind på, hvordan delforeninger, repræsentantskab og lægekredsforeninger reagerer herpå.

Det afslørede Jesper Poulsen hen imod slutningen på drøftelsen af formandens beretning, hvor han kunne tillade sig at konkludere, at der er tilslutning til den konvergens, som er kodeordet i tankerne om Lægeforeningens fremtidige struktur.

»Der er ingen tvivl om, at vi stiler mod såvel sekretariatsmæssigt som politisk samarbejde, hvor det er muligt i organisationen. Herunder at opgaver skal løses på det rigtige niveau - og at Lægekredsforeningerne inddrages i, hvordan opgaverne skal løses. Dog med den klausul, at vi med Jørgen Lassens (P.L.O.'s formand, red.) ord undgår at komme op at stå på hinandens tæer«, sagde Jesper Poulsen.

Inden da havde FAS' formand, Karsten Nielsen, fremsat et resolutionsforslag, som opfordrede Hovedbestyrelsen til at gennemføre en analyse af mulighederne for bl.a. gennem styrkelse af Lægeforeningens decentrale struktur at »forbedre og sikre en fortsat udvikling af betjeningen af Lægeforeningens enkelte medlemmer«. Resultatet af analysen skal forelægges for repræsentantskabet på næste års lægemøde. Resolutionen blev vedtaget.

Trætte i øjnene

Debatten på lægemødet vidnede om, at det er i Foreningen af Yngre Læger, at tilskyndelsen til at restaurere huset og dets søjler er mest udtalt.

»Der er nok nogle, der bliver trætte i øjnene, når ordet strukturdebat bliver nævnt og der er formentlig en formodning om, at alle organisationer med jævne mellemrum - når de ikke kan finde på andet at lave - piller i deres navle og ser på hvordan de har organiseret sig. Sådan er det imidlertid ikke i vores tilfælde«, konstaterede Mette Kjelstrup, FAYL.

»Som det fremgår af beretningen, kan Lægeforeningen sagtens finde på - og gør det! I strukturdebatten er det vigtigt at indkredse, hvilken lang række af opgaver der i disse år ændrer sig, hvordan de skal løses, og hvordan strukturen skal tilpasses disse ændrede opgaver«, sagde Mette Kjelstrup. Ifølge hende sker de mest iøjnefaldende ændringer ude i amterne, men også - og især - regionalt.

»Der begynder at tegne sig tre regioner, som i hvert fald uddannelsespolitisk er enormt vigtige. Og i relation hertil er Lægeforeningens og søjlernes struktur - og den måde de arbejder sammen på - ikke gearet til at løfte den opgave«, konstaterede Mette Kjelstrup. Hun mente endvidere, at også lægekulturen og »den forhåbentlig bedre måde at leve sammen med hinanden på« bør medinddrages i strukturdebatten.

»Vi skulle gerne blive trygge ved hinanden uanset søjletilhørsforhold. Fx har jeg ikke noget problem med, at det er en FAS'er, der forhandler Ny Løn for mig. Ligesom en P.L.O.'er skal kunne være helt tryg ved, at en konkret opgave varetages af en FAS'er eller en Yngre Læge. Det kan godt være, det lyder lidt luftigt, men det er vejen frem. Allerede i dag er der opgaver, der varetages af Lægeforeningen - på tværs af søjlerne - til alles tilfredshed.

Fx er det på universitetsområdet, FAS der også har ansvaret for de yngre læger, der er ansat ved Københavns Universitet, eftersom det har været svært at hverve tillidsrepræsentanter blandt de yngre læger«, sagde Mette Kjelstrup, der efterlyste tilsvarende eksempler.

Også Lars Hutters, FAYL, var ivrig efter at diskutere omstrukturering.

»Jeg tror ikke, det er tilstrækkeligt, at vi blot træffer de nødvendige beslutninger, som økonomien dikterer os, hvad angår Ugeskriftet. Jeg tror også, det er nødvendigt, at vi påbegynder en mere omfattende og objektiv strukturdebat. Mange medlemmer synes, at kontingentet er blevet lige højt nok. Samtidig er der et utroligt stort behov for, at vi som tillidsfolk har brug for mere professionel hjælp til de opgaver, der skal løses ude omkring. Der skal ændres nogle ting hvis vi vil bevare en slagkraftig lægeforening«, sagde Lars Hutters.

Virksomhedskultur i Domus Medica

Formand for Foreningen af Yngre Læger, Erik Jylling, var den i repræsentantskabet, der mest radikalt gik ind i strukturdebatten. I lighed med formanden beklagede han, at det har været nødvendigt at afskedige medarbejdere i Lægeforeningen for at få næste års budget til at hænge sammen, hvorpå han efterlyste en proaktiv fremfor en reaktionær og reaktiv tilgang til det problem, som tabet af stillingsannoncer har afstedkommet.

»Det pres der er lagt på Lægeforeningen, skal anvendes til at se nøjere på vores struktur i hele Domus Medica. Hvis der skal være virksomhedskultur i sundhedsvæsenet, skal der også være det i vort eget hus. Ikke blot inden for den enkelte søjle eller det enkelte sekretariat. Nej, det skal være naturligt gang på gang at overveje, om den funktion, som hver enkelt medarbejder udfører, også udføres af en anden medarbejder et andet sted i huset. Og derpå overveje, om opgaven måske kan løses i fællesskab, om man kan profitere af hinandens arbejde eller om man kan gøre det for hinanden«, sagde Erik Jylling og knyttede an til kontingentstigningen på 150 kr.

»Til det beløb skal lægges en pristalsregulering på 83 kr. plus betaling for den service, som hidtil har været en del af kontingentet - fx cirka 200 kr. for Lægeforeningens Vejviser. I Yngre Læger finder vi, at dette er et skridt i den forkerte retning. Vi har efterhånden et kontingent, som er dobbelt så stort som i de øvrige AC-organisationer. Og vi kan ikke i al evighed fastholde den tendens. Historisk har der været en stor selvselektion af de læger, som ikke beskæftiger sig med klassiske lægeopgaver. Men efterhånden vil vi opdage, at det lægelige arbejdsmarked breder sig ud, hvorved flere læger får berøring med andre organisationer.

Det er således ikke sikkert, at det om fem eller ti år er en naturbunden selvfølgelighed at organisere sig i Lægeforeningen, hvis fx Ingeniørforeningen eller Magisterforeningen har et bedre tilbud til en tredjedel af prisen. Og derfor bliver vi nødt til at se på strukturen«, fastslog Erik Jylling.

Det, Lægeforeningen skal beskæftige sig med i dag, er ikke nødvendigvis det samme, som den beskæftigede sig med for 100 år siden. Vi er nødt til igen at se på den enkelte læges interesser. Og hvordan denne interessevaretagelse skal foregå«, lød det fra Erik Jylling, der understregede vigtigheden af, at alle er med i en sådan proces, ligesom det er vigtigt - såfremt man ændrer de større strukturelle mekanismer i Lægeforeningen - at alle afgiver magt »for at alle i fællesskab får mere magt«: »Det er en svær proces«, konstaterede han.

»Hver gang vi i Lægeforeningen skal løse en opgave, må vi se på, om vi kan udrette noget i fællesskab. Vi er på vej på det mediepolitiske område, og vi skal i gang med uddannelsesområdet. Område for område må vi igennem den proces. Og en dag vil det være naturligt for medarbejderne at spørge, hvorfor de sorterer under fire og ikke blot én arbejdsgiver«.