Opgaveflytning for patienternes skyld

Ordet klinisk ekspertsygeplejerske har fyldt rigtig meget i sundhedsdebatten hen over foråret.

For hvad var nu det for noget? Skulle sygeplejerskerne pludselig til at ordinere medicin? Ville det ikke være ensbetydende med at sende lægernes ordinationsret ud på en glidebane? For at kunne ordinere skal man kunne diagnosticere, og det er det, læger er uddannet til, lød det i krogene.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) foreslog allerede for et par år siden, at man - helt efter engelsk forbillede (Advanced Nurse Practitioners) - etablerer en uddannelse som klinisk ekspertsygeplejerske med begrænset ordinationsret.

Sygeplejerskernes forslag fik fornyet aktualitet, da sundhedsordførerne fra Venstre og Konservative i foråret lancerede det i fællesskab. Måske i erkendelse af, at sygeplejefaget har behov for en gulerod for at lokke flere unge ind på uddannelsen. Sidste sommers langvarige sygeplejerskestrejke gav ikke sygeplejerskerne det ønskede lønhop, og der er behov for ekstra tiltag for at gøre faget attraktivt.

Lægeforeningen anerkender fuldt ud, at opgaveglidning er tvingende nødvendigt for at få hverdagen på sygehusene til at fungere. Lægeforeningen støtter således tanken om at etablere overbygninger på sygeplejeuddannelsen. Men opgaveflytning må efter Lægeforeningens mening omfatte samtlige faggrupper på sygehusene, hvis der skal findes en effektiv løsning på manglen på kvalificeret sundhedspersonale. Samtidig må det være et krav, at enhver opgaveflytning er begrundet i patienternes tarv. Med i overvejelserne er måske også den helt kontante trussel, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen flere gange har fremsat her i foråret: Kan parterne ikke blive enige, vil han lovgive på området.

Sundhedsministeren er siden »faldet ned«. Den taskforce, som blev nedsat i august 2008 med det formål at udvikle en strategi for opgaveglidning i sundhedsvæsnet, får således lov at gøre sit arbejde færdigt.

Posen skal rystes

Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, siger, at der er behov for at ryste posen.

»Nu bliver der fokuseret meget på forslaget om de kliniske ekspertsygeplejersker. Men det er hele feltet af sundhedspersonale, der skal ses på. Sygeplejerskerne vil med fordel kunne varetage en række opgaver, som lægerne i dag har ansvar for. Mens lægesekretærer og serviceassistenter med fordel vil kunne varetage en række praktiske og administrative opgaver, som sygeplejerskerne i dag tynges af.

Vi er nødt til at flytte rundt på opgaverne, så sundhedsvæsnet anvender medarbejderne mere optimalt, end vi gør i dag. Nu har vi i forbindelse med kommunalreformen flyttet en del opgaver tættere på borgerne. Hvis vi skal sikre, at kroniske patienter kan blive behandlet i nærmiljøet, og dermed spare hospitalsressourcer, må vi også sikre de sygeplejersker, der behandler kronikerne, udvidede kompetencer.

Sygeplejersker skal ikke stille diagnoser, men deres kompetencer kan og skal bruges i et tættere samspil med lægen og andre faggrupper«, understreger Birgitte Josefsen. Hun siger, at kliniske ekspertsygeplejersker sagtens kan have en begrænset ordinationsret, som det bl.a. kendes fra England.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet arbejder i øjeblikket på et udspil om sygeplejerskernes efteruddannelse, herunder en uddannelse som klinisk ekspertsygeplejerske. Arbejdsgruppen ventes tidligst at barsle i sensommeren 2009. En ændring af sygeplejerskernes virksomhedsområde vil muligvis kræve, at autorisationsloven justeres.

Ifølge det seneste udspil fra DSR er sygeplejerskerne kun interesseret i en begrænset ordinationsret i forbindelse med pasning og pleje af kroniske patienter. Hvilket allerede sker i dag. F.eks. regulerer sygeplejerskerne i landets diabetesambulatorier selv patienternes insulin i henhold til nogle specielle ugeskemaer over patientens blodsukkerniveau. Sygeplejerskerne ordinerer her selvstændigt, men under lægens ansvar.

Og sådan skal det fortsat være. Der er ikke tale om, at danske sygeplejersker nu vil være minilæger. Derimod om at de vil være maxisygeplejersker, hedder det fra DSR. På baggrund af de internationale erfaringer vurderer DSR, at et hensigtsmæssigt mål er, at 2-5 pct. af sygeplejerskerne uddannes som kliniske ekspertsygeplejersker.

Kompetencekort

Lægeforeningen foreslår som noget nyt, at medarbejdere i sundhedssektoren kan udstyres med et kompetencekort, som kan dokumentere nye kompetencer, der opnås i forbindelse med opgaveglidning, og som ligger ud over grunduddannelsen. Formålet er at synliggøre opgaveglidningen og give den enkelte medarbejder et bedre afsæt for yderligere kompetenceløft. Det kan f.eks. være en portør, der er oplært til at arbejde som sårholder i forbindelse med operationer. Kompetencekortet skal være en del af medarbejderens cv. Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, mener også, at man mere systematisk skal bruge de erfaringer, som allerede findes mange steder i sundhedsvæsnet. »Der er allerede masser af gode eksempler på opgaveglidning mellem faggrupperne. Vi skal blive meget bedre til at vidensdele om de gode erfaringer, som hele tiden udvikles i sundhedsvæsenet«. Samtidig ønsker Lægeforeningen, at centrale faglige aktører engageres i at gennemføre en national faglig udredning, evt. i regi af Sundhedsstyrelsen, hvor opgavevaretagelsen fordelt på specialer, diagnoser, patientforløb og funktioner systematisk gennemgås. Startende med nogle få udvalgte områder, hvor der kan udvikles en god metode.

Udredningen skal munde ud i et inspirationskatalog med forslag til ændret opgavefordeling med tilhørende kompetencer.

Klinisk ekspertsygeplejerske ifølge DSR

Kliniske ekspertsygeplejersker har - med videreuddannelse og inden for et afgrænset felt - udvidet kompetence til at ordinere visse lægemidler og undersøgelser, henvise til speciallæger m.fl. samt igangsætte sygepleje og behandling.

Det betyder, at den kliniske ekspertsygeplejerske kan varetage en meget stor del af den kronisk syges behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling.

Den indledende diagnosticering og udredning af patienter skal fortsat foretages af læger, der også stiller komplekse diagnoser og vurderer patienter med alvorlige, konkurrerende lidelser.

Kilde: Kliniske ekspertsygeplejersker - bedre sundhedstilbud til kronisk syge. Dansk Sygeplejeråd, april 2009.