Opskrift på at få lægerne til at blive i praksis

En ny undersøgelse blandt praktiserende læger i Københavns Amt viser, at mindre administrativt bøvl, fleksibel arbejdstid, færre krav om edb og mulighed for økonomisk kompensation er elementer, der kan få dem til at blive længere i deres praksis. Undersøgelsen har deltagelse af 84% af amtets praktiserende læger i alderen 58-65 år.

48% af lægerne mener, at »mindre papirnusseri« vil have stor betydning for deres overvejelser om pensionering, 35% angiver, at mere fritid og kortere arbejdsuge har stor betydning, og for 27% vil en dispensering for edb-krav have stor betydning for deres overvejelser.

Vurderet som et gennemsnit af de betydende faktorer vil det vigtigste initiativ dog være, at amtet garanterer en delvis goodwillbetaling. 73% af samtlige adspurgte svarer, at denne faktor har stor betydning, og for 15% har det nogen betydning. Kun 7% tillægger ikke den økonomiske kompensation nogen indflydelse.

Hidtil har udbetaling af goodwill ikke været med i de ønsker omkring fastholdelse af ældre læger, som Københavns Amts samarbejdsudvalg med de praktiserende læger hidtil har behandlet .

»Resultaterne skal selvfølgelig tages med et forbehold, for svarene afspejler de spørgsmål, der er stillet i undersøgelsen. Men jeg synes, at den giver et billede af hvilke initiativer, der har indflydelse på lægernes valg om, hvornår de går på pension«, siger praktiserende læge Niels-Ebbe Damgaard, Skovlunde.

Han har som »seniorpepper« i amtet udarbejdet og iværksat undersøgelsen, der er udført af analyseinstituttet Wilke A/S med økonomisk støtte fra amtets kvalitets- og informatikudvalg.

1/3 kan vælge pension

I lighed med en række andre amter står Københavns Amt også overfor udfordringen at få praktiserende læger til at blive længere i praksis, således at generationsskiftet kan ske problemfrit.

»Vi ved jo, at det i disse år og flere år frem, bliver sværere at rekruttere læger til almen praksis ligesom til en række andre specialer, og det er ikke kun et problem i yderamterne. Flere undersøgelser tyder desuden på, at den gennemsnitlige pensionsalder er 60-61 år. Hvis dette mønster fortsætter de kommende år, er det foruroligende, for ca. 1/3 af lægerne i Københavns Amt er 58 år eller ældre«, siger Niels-Ebbe Damgaard.

Der er usikkerhed om, hvor mange af de praktiserende læger i Købehavns Amt, der reelt forlader arbejdsmarkedet i de næste tre år, men ifølge Niels-Ebbe Damgaards beregninger kan det dreje sig om ca. 45-50 læger.

»Tallet er usikkert, for blandt andet kender vi ikke til planerne for de læger, der er 57 år i dag«, siger han.

I Københavns Amt er politikerne opmærksomme på udfordringen og indstillet på at være fleksible, understreger Nina Berrig (C), formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Købehavns Amt.

»Vi har delt problemstillingen op i det vi kan gøre umiddelbart, og det der koster penge. Vi har ikke flere penge, men for de områder, hvor vi kan finde løsninger inden for den eksisterende ramme, prøver vi at være fleksible«, siger hun.

Mindre belastning

Hvis der indføres mere fleksibilitet i almen praksis i form af færre patienter, firedages arbejdsuge, vikarordninger og mindre papirnusseri, vil det have stor indflydelse på lægernes overvejelser om at forlænge arbejdslivet. Hele 39% er også interesseret i ansættelse som løs eller fast vikar et par dage om ugen eller periodevise ansættelser, efter de er fratrådt, og knap 16% vil være interesseret i at fortsætte med lægevagtarbejde efter en tilbagetrækning. Et ønske om fleksibilitet, som amtet gerne kommer i møde.

»Vi er åbne for lægernes ønsker om fleksibel arbejdstid, nedsættelse af antallet af patienter samt for at imødekomme ønsker om at ansætte amanuenser i praksis for at mindske arbejdsbelastningen, etablering af vikarordninger og mulighed for at holde ferie i længere perioder. Det er samtidig også vigtigt, at vi gør noget mere for de yngre læger fx ved at etablere flere uddannelsespladser og støtte mulighederne for forskning i almen praksis«, siger Nina Berrig.

Det økonomiske aspekt er som nævnt især det, der ifølge undersøgelsen kan fastholde lægerne længere i deres praksis, og derfor kunne Niels Ebbe Damgaard ønske, at han havde en pose penge med, når han i den nærmeste fremtid skal have personlige samtaler med 35 kolleger, der har ønsket dette.

»Det ville fremme muligheden for at overtale kolleger til at blive lidt længere i praksis, men sådan er det ikke«, siger han.

Edb blokerer

En mindre gruppe af de adspurgte læger ønsker ikke edb indført og oplever kravet herom som et væsentligt problem.

»Selvom det er en mindre gruppe af læger, der har det sådan, så er det et stort problem for dem. Problemet strammer til nu, hvor det offentlige har indført krav om elektronisk afregning. Amtet har forsøgt at løse det ved at udskyde datoen for, hvornår afregningen skal ske elektronisk, udover et tilbud om økonomisk støtte og rådgivning ved edb-konsulent. Spørgsmålet er, om det er nok for dem« siger Niels-Ebbe Damgaard.

I december måned indkaldte amtet til et møde vedrørende de IT-udfordringer, der er i almen praksis. Det var et meget positivt møde, mener Nina Berrig.

»Der var flere af lægerne, der ønskede besøg af vores IT-konsulent, og det synes jeg er positivt. Edb er fremtiden for almen praksis, men jeg forstår godt, hvis nogle læger oplever det som overvældende, når de skal indføre edb og vælge blandt de systemer, der findes til almen praksis. Det handler dog også om at overvinde sig selv, og at lægerne uddelegerer nogle af IT-opgaverne til fx deres sygeplejerske eller sekretær«, siger Nina Berrig.