Optimistiske toner fra ministeren

Det var en yderst fredsommelig indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der også i år holdt tale ved åbningen af årets Lægedage - de praktiserende lægers efteruddannelsestamtam i Bella Center ved København.

Efter eget udsagn havde han ikke nogen krabask med. Til gengæld havde han heller ikke nogen Løkkepose med.

»Jeg er kommet tomlommet af sted. Faktisk har jeg fået ny jakke, og den har ikke engang fået lommerne sprættet op endnu«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

De tomme lommer var nu ikke noget symbol på, at der mangler udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Især ikke når det gælder det store og stigende antal patienter med kroniske sygdomme, som blev ledetråden i ministerens tale.

»Det seneste års tid - både blandt beslutningstagere og i de sundhedsfaglige miljøer - er der kommet en erkendelse af behovet for bedre styring og tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets tilbud til de mange mennesker, der enten har kroniske lidelser, eller som er i risikozone. Vi står med stigende problemer med social ulighed i sundhed, som vi er nødt til at forholde os aktivt til«, sagde han og nævnte, at regeringen, regionerne og kommunerne med økonomiaftalen har indgået en forpligtelse til at forbedre indsatsen over for kronikerne«.

Og arbejdet stopper ikke der.

»Den 30. november tager regeringen hul på at skabe forudsætningerne for en tværgående kvalitetsreform for den offentlige sektor. Den vil have afledte effekter på sundhedsvæsenet«, sagde ministeren.

Allerede nu kunne Lars Løkke Rasmussen pege på fire omdrejningspunkter for almen praksis: proaktivitet, egenomsorg, visitation og dokumentation.

Proaktivitet

Den første handler om, at lægerne ikke længere skal betragte sig selv udelukkende som stationære leverandører af sundhedsydelser, når patienterne måtte behage at indfinde sig.

»Proaktivitet handler om, at almen praksis skal blive endnu bedre til at planlægge sammenhængende forløb for alle kronisk syge. Vi skal bevæge os væk fra de mange enkeltstående akutte kontakter - væk fra brandslukning og fragmenteret indsats - og i retning af en mere opsøgende og planlagt indsats ... Det handler bl.a. om bedre identifikation og rettidig indsats over for risikogrupper ... Det handler ikke om overbehandling af raske mennesker men om mere sundhed for pengene - ikke mindst i forhold til de tunge, kronisk syge«, sagde han

Egenomsog

Egenomsorgen handler til gengæld mere om patienterne end om lægerne - om end lægerne kan have en motiverende rolle at spille.

»God egenomsorg kommer ikke af sig selv. Det kræver en grundlæggende mentalitetsændring - i hvert fald hos den kronisk syge selv: Man skal væk fra at se sig selv som passivt behandlingsobjekt - som noget lægen skal tage sig af. Patienten skal mere se sig selv som en aktiv partner, der reelt kan påvirke liv og livskvalitet«, sagde Lars Løkke Rasmussen, som også benyttede lejligheden til at gøre reklame for den såkaldte Stanford-model for egenomsorg, som Sundhedsstyrelsen har erhvervet rettigheder til for Danmark, og som frit kan benyttes af f.eks. kommuner rundt omkring i landet.

Visitation

Hvad angår det tredje omdrejningspunkt - visitation - er det til gengæld først og fremmest lægernes domæne.

»Det er af helt afgørende betydning for den fremtidige håndtering af den kroniske udfordring, at sundhedsvæsenet bliver bedre til at sikre, at den enkelte patient bliver behandlet rette sted. Det er lettere sagt end gjort. Ikke desto mindre er det udfordringen«, sagde ministeren

Dokumentation

Og endelig dokumentationen, som tydeligvis ligger ministeren meget på sinde.

Han efterlyste »landsdækkende sammenlignelig dokumentation, der viser kvalitetsniveau - og måske endnu vigtigere variationen - på tværs af enheder og på tværs af de enkelte patienter. Dermed fås grundlag for at teste, om lægens behandlingsindsats nu også er optimal i forhold til alle patienterne. Hvis tallene indikerer, at det ikke altid er tilfældet, så giver landsdækkende sammenlignelige oplysninger mulighed for at tage ved lære af de bedste«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

I denne sammenhæng nævnte han også det stjernesystem for sygehusene, der blev indført for nylig, i en »førstegenerationsversion«, men som i det mindste er en begyndelse.

Ministeren fik også øje på en begyndelse til øget dokumentation af de praktiserende lægers indsats, når han kiggede på den seneste overenskomst. Især forløbsydelsen for diabetespatienter, som ventes igangsat til april, anså han for at være et lovende første skridt.

»Forløbsydelsen ... vil skabe ny grobund for proaktivitet og for dokumentation i den kliniske praksis, og den vil for alvor sætte tempo på diagnosekodning og datafangst ... Min besked herfra - og det er et rimeligt optimistisk hjørne - skal være: tilmeld jer forløbsydelsen for diabetes så den ikke forbliver en papirtiger uden effekt, og brug så de nye ydelser efter hensigten«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Netop dette budskab var da også noget af det, der syntes at have fæstnet sig mest hos tilhørerne.

»Hans snak om stjernesystemet og hele dokumentationsområdet - det kommer til at berøre os«, sagde Roar Maagaard, formand for DSAM, som havde budt velkommen umiddelbart inden ministerens tale.

»Og så hans hint om papirtigeren. Det er jo en opfordring til, at vi skal tage forløbsydelsen i brug. Vi skal vise, at det er det, vi vil«, sagde han.

Samme indtryk havde formand for PLO, Michael Dupont, som ligefrem fornemmede, at Lars Løkke Rasmussen »kvitterede for overenskomsten«.

»Det lader til, at ministeren er tilfreds med arbejdet«, sagde han.

Måske havde det også været vovet af ministeren at signalere noget andet, umiddelbart før den nok så omtalte strukturreform træder i kraft ved årsskiftet. Her overtager kommunerne en række sundhedsopgaver inden for genoptræning og forebyggelse, som det bliver svært for dem at løse uden de praktiserende lægers velvillige samarbejde. Og det samme kan siges om de nye regioner, der erstatter amterne - også her skal de praktiserende læger samarbejde, hvis antallet af sygehuspatienter skal holdes nogenlunde overkommeligt.

Det havde altså ikke været noget godt tidspunkt for en minister med ansvar for sundhedsområdet at lægge sig ud med landets praktiserende læger på. Det vil nu vise sig, om elskværdigheden vil holde sig.

»Jeg ved ikke, om jeg skal true eller love, at jeg kommer igen næste år«, som Lars Løkke Rasmussen sagde i slutningen af sit indlæg.

»Det kan kun tiden vise«.