Praktiserende læger har en stor rolle, når de henviser patienter til kræftpakker. De må ikke bruge det som genvej til hurtigere behandling og skal være bundærlige, siger flere læger.
Når henvisningerne med patienter med usynligt blod i urinen strømmer ind på urologisk afdeling på Herlev Hospital, så baserer lægerne udelukkende deres vurdering på den praktiserende læges ord, siger Gitte Wrist Lam, der er overlæge på afdelingen.
”Praktiserende læger har en stor rolle i kræftpakkeforløbet, for de skal være bundærlige, når de skriver henvisningen. Vi er nødt til at gå ud fra de ting, som den praktiserende læge skriver, og hvis lægen skriver, at patienten også har smerter, så kan vi ikke gøre andet end at sætte patienten ind i kræftpakkeforløb. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de praktiserende læger skriver det korrekte, men når vi får så mange henvisninger, som vi er nødt til at sætte ind i kræftpakke og som sidenhen viser sig ikke at fejle noget, så undrer jeg mig,” siger Gitte Lam og har følgende opfordring til sine kollegaer i almen praksis.
”Praktiserende læger skal ikke skrive, at patienten har ondt for at komme hurtigere igennem. De skubber patienten foran andre og mere syge patienter, og det er meget sjældent, vi finder noget alvorligt. Under alle omstændigheder bliver patienten udredt en måned med udredningsgarantien,” siger Gitte Lam.
Enkelte praktiserende læger har anført, at hvis ikke patienten skal vente med at blive udredt i 2018, så skriver de kræftpakke på henvisningen, selv om der måske ikke er helt klare indikationer på det. Det er deres kattelem til hurtigere udredning. Jørgen Bjerggaard Jensen, professor og overlæge på urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Også Jørgen Bjerggaard Jensen, professor og overlæge på urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har oplevet, at de praktiserende læger bruger kræftpakkerne, som en slags kattelem til en hurtigere tid på hospitalet.
”Enkelte praktiserende læger har anført, at hvis ikke patienten skal vente med at blive udredt i 2018, så skriver de kræftpakke på henvisningen, selv om der måske ikke er helt klare indikationer på det. Det er deres kattelem til hurtigere udredning, men heldigvis er det misbrug mindsket ikke mindst fordi vi via vores praksiskonsulent har været i dialog med de praktiserende læger om, hvilken stor betydning deres henvisninger har,” siger Jørgen Bjerggaard Jensen.
Formanden for PLO, Bruno Melgaard Jensen, understreger, at de praktiserende læger ikke skal bruge kræftpakkerne som kattelem til hurtigerer behandling, men holde sig til reglerne.
“Men problemet illustrerer, at hvis man ikke henviser til en kræftpakke får patienten først en tid langt ude i fremtiden, som illustrerer en for lille udredningskapacitet. Men dels kan patienten også være alvorlig syg, selv om patienten ikke har kræft, dels kan patienten have kræft uden at have alarmsymptomer som kvalificerer til en kræftpakke. Aller helst så jeg, at vi grundigt beskriver symptomerne i henvisningen, og så lå beslutningen hos specialisten på hospitalet om, hvorvidt patienten skulle i en kræftpakke. I dag skal vi praktiserende læger skrive kræftpakker på henvisningen, men den beslutning så jeg helst ligge på hospitalet,” siger Bruno Melgaard Jensen.
