Orientering om »Årsrapport 2002«

Lægernes Pensionskasse er i daglig tale fællesbetegnelsen for to selvstændige pensionskasser: Lægernes Pensionskasse, som modtager bidrag fra medlemmerne, og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, som ikke har modtaget bidrag siden 1987. De to pensionskasser har samme bestyrelse og direktion og har i betydelig grad samme medlemskreds. Den samlede formue udgjorde ved udgangen af 2002 godt 33 mia. kr., og de to kasser havde i alt 24.253 medlemmer og pensionister fordelt på 19.950 ikke-pensionerede medlemmer og 4.303 pensionister. De samlede pensionsbidrag udgjorde i 2002 891 mio. kr.

»Årsrapport 2002« i sin fulde ordlyd kan rekvireres i pensionskassen eller via pensionskassens hjemmeside www.lpk.dk.

Formueafkastet blev på -0,1 pct. efter skat

Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling opnåede i 2002 tilsammen et formueafkast på -0,1 pct. efter skat og er således påvirket af årets kraftige kursfald på aktiemarkederne. Formueafkastet har over 5-års perioden fra 1998 til 2002 i gennemsnit udgjort 5,9 pct. om året efter skat (Tabel 1 ).

Pensionskassernes resultater sættes i forhold til den generelle udvikling på de finansielle markeder

Årets afkast er stærkt præget af den negative udvikling på aktiemarkederne, jf. Fig. 1 .

Kursfaldene skyldtes en strøm af skuffende økonomiske nøgletal for Europa og USA. Fokus blev derfor rettet mod risikoen for et nyt længerevarende tilbageslag i den globale økonomi. I samspil med en generel skepsis over for aktier i kølvandet på en række konkurser og regnskabsskandaler skabte disse forhold betingelserne for kursfald på aktiemarkederne. Det globale aktieindeks (målt i danske kroner) faldt i alt med 33 pct. i 2002.

På obligationsmarkederne faldt renten i andet og tredje kvartal. Rentefaldet afspejlede den tiltagende risiko for en ny opbremsning i den økonomiske vækst. Endvidere nød obligationsmarkedet godt af, at udviklingen på aktiemarkedet fik mange investorer til at søge over mod aktiver, der blev opfattet som mere sikre. Som følge af rentefaldet gennem året gav obligationer et betydeligt afkast i 2002. Eksempelvis gav en investering i en 10-årig dansk statsobligation et samlet afkast på 9,9 pct.

For hver af de to pensionskasser fastlægger bestyrelsen hvert år - før årets begyndelse - et strategisk benchmark, der afspejler den langsigtede optimale sammensætning af aktiverne, når der tages hensyn til de enkelte aktivtypers langsigtede afkast og risiko, størrelsen af egenkapitalen og de fremtidige pensionsforpligtelser.

Til hver aktivtype i det strategiske benchmark er knyttet et såkaldt referenceindeks (benchmark), som afkastet af de enkelte aktivtyper holdes op imod, når årets investeringsresultat skal vurderes. En sammenvejning af disse referenceindeks giver et samlet - hypotetisk - formueafkast (strategisk benchmarkafkast), som pensionskassernes faktiske formueafkast kan sammenholdes med.

Negativt formueafkast på -3,7 pct. før skat (-3,1 pct. efter skat) i Lægernes Pensionskasse

Årets formueafkast på -3,7 pct. (før skat) i Lægernes Pensionskasse er lidt bedre end kassens strategiske benchmarkafkast, jf. Tabel 2 . I forhold til benchmarkafkastet har det bidraget positivt til årets resultat, at pensionskassen i 2002 har haft en lavere aktieandel end den tilsigtede andel på 40 pct., og at afkastet på indeksobligationer og ejendomme har været bedre end benchmarkafkastet. Dette opvejer, at obligationsafkastet er lavere end benchmarkafkastet.

Positivt formueafkast på 1,8 pct. før og efter skat i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

Årets formueafkast på 1,8 pct. (før og efter skat) er større end kassens strategiske benchmarkafkast, jf. Tabel 3 . Da aktier har givet et negativt afkast i 2002, har det bidraget positivt til årets resultat, at pensionskassen har haft en lavere faktisk aktieandel end den tilsigtede andel i det strategiske benchmark. Et højt afkast på ejendomme har også bidraget positivt, hvorimod obligationsafkastet er lavere end benchmarkafkastet. Det høje afkast på ejendomme skyldes primært, at afkastprocenten til værdiansættelse af de direkte ejede boligejendomme generelt er nedsat fra 4,5 pct. til 4 pct. som følge af markedsudviklingen på udlejningsejendomme.

Kontorenten udgjorde i 2002 4,5 pct. i Lægernes Pensionskasse og 4,0 pct. i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

Kontorenten, som er den samlede rente (grundlagsrente plus rentebonus), der tilskrives det enkelte medlems formueandel, fremgår for de to pensionskasser af Tabel 4 .

Pensionisttillægget udgjorde i 2002 5 pct. i Lægernes Pensionskasse og 10 pct. i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

Medlemmer, der modtager pensionsydelser fra pensionskassen, får løbende udbetalt en andel af pensionskassens egenkapital ved en forhøjelse af pensionen gennem et pensionisttillæg, jf. Tabel 5 . Pensionisttillægget vurderes løbende i forhold til egenkapitalens størrelse og kan når som helst ændres eller bortfalde.

Egenkapitalen er i begge kasser reduceret, men er stadig tilstrækkelig

Egenkapitalen er den del af de to pensionskassers formue, der ikke udgøres af pensionshensættelser til at opfylde forpligtelserne over for medlemmerne.

Egenkapitalen er relativt større i Lægernes Pensionskasse end i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, og i begge pensionskasser er egenkapitalen faldet fra 2001 til 2002 (Tabel 6 ).

Egenkapitalen skal dække såvel det lovpligtige minimumskrav til kapital samt en »buffer« til at modstå kursfald på aktier og obligationer samt en ugunstig udvikling i grundlaget for opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Endvidere stiller det yderligere krav til egenkapitalens størrelse, at Lægernes Pensionskasse vokser kraftigt som følge af løbende indbetalinger af pensionsbidrag. Til forskel fra Lægernes Pensionskasse indbetales der ikke pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, hvilket alt andet lige reducerer kravet til egenkapitalens størrelse.

Begge kasser er i Finanstilsynets »grønne lys«

Begge pensionskasser har investeret i renteoptioner. Det er en medvirkende årsag til, at begge kasser ultimo 2002 var i Finanstilsynet såkaldte »grønne lys« og dermed bl.a. kunne modstå en renteændring på 1 pct.point og et samtidigt aktiekursfald på 30 pct.

Begge pensionskasser aflægger regnskab, hvor pensionskassens forpligtelser er opgjort til markedsværdi. Det skulle under alle omstændigheder ske senest med virkning fra 2003. Overgangen til at aflægge regnskab til markedsværdi har den fordel, at værdien af pens ionskassens forpligtelser i højere grad end før samvarierer med værdien af aktiverne.

Det øger den investeringsmæssige frihed og giver dermed mulighed for at forøge det forventede fremtidige for-mueafkast.

Administrationsomkostningerne holder sig i ro

Administrationsomkostningerne i forbindelse med pensionsvirksomhed belyses gennem en række særskilte nøgletal, som viser, at pensionskassen fortsat har lave administrationsomkostninger (Tabel 7 ).

Se 5-års oversigt med nøgletal for Lægernes Pensionskasse

Se 5-års oversigt med nøgletal for Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

Læsevejledning til nøgletal Afkastnøgletallene

Den forrentning, der ligger til grund for pensionskassens bonustildeling, er en forrentning udregnet efter de værdiansættelsesregler, der anvendes i årsregnskabet, de såkaldte bogførte værdier, hvor man udjævner udsvingene i de årlige afkast.

Nøgletallene er derimod baseret på forrentningen udregnet på baggrund af aktivernes afkast og kursændring opgjort til markedsværdi, hvorved de årlige udsving fuldt ud ses. Dette svarer ikke til afkastet i årsregnskabet. Der angives tre nøgletal for pensionskassens afkast, idet pensionsafkastskatten har indflydelse på investeringsstrategien.

Nogle aktiver er pensionsafkastskattepligtige, mens andre er pensionsafkastskattefri. Endvidere har de fleste selskaber og pensionskasser et såkaldt overgangsfradrag, hvor pensionsafkastskatten nedsættes i forhold til, hvor stor en del af opsparingen, der hidrører fra før pensionsafkastskattens indførelse. Investeringsstrategien afhænger derfor af overgangsfradragets størrelse, som igen afhænger blandt andet af bestandens alder.

Afkastet før pensionsafkastskat viser afkastet før pensionsafkastskat målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi. Herved angives det afkast, som pensionskassen ville have opnået med uændret investeringsstrategi, hvis der ikke skulle betales pensionsafkastskat. Det giver udtryk for, hvorledes pensionskassens forrentning ville være, hvis pensionsafkastskatteloven ikke eksisterede.

Afkast efter pensionskassens pensionsafkastskat viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi og efter pensionsafkastskat. Det udtrykker årets faktiske afkast med pensionskassens aktuelle overgangsfradrag.

Afkast efter korrigeret pensionsafkastskat viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi, som pensionskassen ville have opnået, dersom overgangsfradraget var 0.

Det skal understreges, at hvis pensionsafkastskatteforholdene var anderledes, som nævnt under de enkelte nøgletal, ville aktivsammensætningen være en anden.

Omkostningsnøgletallene

Pensionskassens omkostninger kan dækkes af flere kilder.

Fx kan en del af præmierne (løbende præmier og indskud) anvendes til dækning af omkostninger, og endvidere kan en del af årets afkast anvendes til omkostningsdækning.

Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Omkostningsprocenten viser omkostningerne målt i forhold til årets præmier til selskabet. Herved vises, hvor stor en del af præmierne, der skulle anvendes til administration, hvis dette var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningerne beregnet som rentemarginal viser omkostningerne målt i forhold til pensionshensættelserne (de midler, der er hensat til dækning af de pensionsmæssige forpligtelser). Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger per forsikret viser det bidrag til omkostninger, som hver forsikret ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat kan fortolkes som overskuddet på omkostningsregnskabet målt i forhold til pensionshensættelserne.

Risikonøgletallet

Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab. Et risikoregnskab opstilles ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet kan fortolkes som overskuddet på risikoregnskabet målt i forhold til pensionshensættelserne. Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendes til bonus. Risikoresultatet udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i selskabet og heller ikke, om de forsikrede har været udsat for flere eller færre dødsfald og invaliditeter end en normal gruppe af forsikrede.

Konsolideringsnøgletallene

Bonusreserven udtrykker de ufordelte reserver målt i forhold til pensionshensættelserne.

Egenkapitalreserven viser, hvor meget den korrigerede egenkapital (egenkapitalen med tillæg af visse merværdier og ansvarlig indskudskapital) overstiger lovgivningens mindstekrav målt i forhold til pensionshensættelserne.

Solvensgraden viser, hvor meget egenkapitalen korrigeret for eventuelle merværdier udgør i forhold til lovgivningens mindstekrav til den (solvensmargenen).

Bonusreserven er udtryk for værdier, som skal anvendes til fordel for de forsikrede.

Egenkapitalreserven udtrykker ekstra værdier, der tilhører pensionskassen. I pensionskasser og selskaber, hvor der er sammenfald eller andre særlige relationer mellem kunde- og ejerkreds, kan henlæggelser til egenkapitalen i nogen udstrækning være afsat til udjævning af afkastet for de forsikrede. Nøgletallene bidrager således til vurdering af pensionskassens bonusevne og økonomiske styrke, dvs. blandt andet pensionskassens mulighed for at modstå udsving i afkastet samt imødegå uforudsete forsikringsmæssige og finansielle risici.