Skip to main content

Orientering om »Årsrapport 2004«

31. okt. 2005
10 min.

Lægernes Pensionskasse havde ved udgangen af 2004 en formue på knap 40 mia. kr. og i alt 25.802 medlemmer fordelt på 21.109 ikkepensionerede medlemmer og 4.693 pensionister.

De samlede pensionsindbetalinger udgjorde i 2004 1.070 mio. kr., mens pensionsudbetalingerne udgjorde 918 mio. kr.

»Årsrapport 2004« kan i sin fulde ordlyd rekvireres i pensionskassen eller via pensionskassens hjemmeside www.lpk.dk.

Det højeste formueafkast i fem år: 10,4 pct. efter skat

Pensionskassens formueafkast blev i 2004 10,4 pct. efter skat. I de seneste fem år har afkastet i gennemsnit ligget på 4,1 pct. om året efter skat, jf. Tabel 1 .

Rentefald i Europa

De finansielle markeder - især aktiemarkedet - var i 2004 på overfladen præget af mindre bevægelser end normalt, men der var dog betydelige forskelle mellem udviklingen i forskellige verdensdele - især på obligationsmarkedet.

I USA var den 10-årige obligationsrente stort set uforandret på 4,2 pct. hen over året, mens situationen for Europa tegnede sig ganske anderledes. Her faldt den 10-årige rente med 0,6 pct. point. Danmark var heller ikke upåvirket, idet renten ultimo 2004 var på 3,8 pct., jf. Figur 1 - det laveste niveau i mere end 40 år.

Renteudviklingen medførte en øget renteforskel mellem USA og Europa. Det skyldtes en markant forskel mellem den økonomiske udvikling i USA og i Europa. Den økonomiske udvikling i USA var stærk af tre grunde: et højt privatforbrug, stor forbrugertillid og lav arbejdsløshed. Det medførte stigende inflation og dermed højere renter.

Omvendt var den økonomiske udvikling i Europa mere svag. Der var kun en lille fremgang i forbruget, forbrugertilliden var lav og arbejdsløsheden høj. Inflationen blev derfor fastholdt på omkring 2 pct. med lave renter som konsekvens. Oven i det blev rentefaldet i Europa yderligere forstærket af faldet i den amerikanske dollarkurs, som faldt ca. 8 pct. overfor euro'en.

De lave renter har været positive for aktiemarkederne, og samtidig har indtjeningen i selskaberne været god. I selskabernes ledelse har der været fokus på at skaffe værdi for aktionærerne.

Afkastet på aktier har været mere ensartet end normalt i de enkelte regioner, og de store landes aktieindeks steg alle i niveauet 9 pct. i lokal valuta i 2004. Målt i danske kroner lå afkastet på globale aktier, jf. Figur 1, under ét på godt 3 pct. i 2004.

Pensionskassen er dækket af mod faldende renter og aktiekurser

Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast.

Samtidig skal pensionskassen kunne leve op til forpligtelserne over for medlemmerne i alle afdelinger - også i tilfælde af en negativ udvikling på de finansielle markeder. Det har derfor gennem de senere år været nødvendigt at øge brugen af rente- og aktieafdækning, dvs. sikre pensionskassen mod rentefald og faldende aktiekurser.

Rente- og aktieafdækning (derivater) udgjorde ultimo 2004 3,2 pct. af aktiverne, hvilket var mere end primo 2004, hvor andelen lå på 1,8 pct., jf. Tabel 2 . Aktieafdækningerne har isoleret set givet et tab, men i forhold til alternativet - en reduktion af aktiebeholdningen - bidrog afdækningen positivt til investeringsafkastet, da aktierne steg sidst på året. Renteafdækningen har i væsentlig grad bidraget positivt til årets investeringsafkast. Det skyldes faldet i den lange europæiske rente.

Det direkte afkast af obligationer og aktier har ligget på linje med eller over det såkaldte benchmark-afkast, som er et mål for udviklingen på de finansielle markeder. Årets resultater i pensionskassen holdes op imod benchmark-afkastet for at vurdere, om pensionskassens formueafkast er tilfredsstillende.

  • Pensionskassens danske og udenlandske nominelle obligationer gav i 2004 et afkast på 8,9 pct. modsvarende benchmark-afkastet.

  • Indeksobligationer gav i 2004 et afkast på 12,4 pct., hvilket var højere end benchmark-afkastet på 11,1 pct.

  • Aktierne gav i 2004 et afkast på 12,1 pct. Det var højere end benchmark-afkastet på 10,0 pct. 80 pct. af valutakursrisikoen på amerikanske og japanske aktier afdækkes til danske kroner, hvilket har indvirket positivt i 2004, da amerikanske dollar i løbet af året blev svækket betydeligt i forhold til danske kroner.

  • Ejendomsafkastet udgjorde 8,7 pct.

Etablering af Lægernes Pensionsinvestering fokuserer formueforvaltningen

Pensionskassen rationaliserede i 2004 sin formueforvaltning. Det betyder, at de børsnoterede aktiver fremover hovedsageligt bliver placeret i investeringsforeninger: Investeringsforeningen og Specialforeningen Lægernes Pensionsinvestering - under ét kaldet Lægernes Pensionsinvestering. Lægernes Pensionsinvestering blev oprettet den 1. december 2004 specielt til pensionskassen. Ressourcerne internt i pensionskassen kan derved mere målrettet anvendes på at udvælge de bedste porteføljeforvaltere og på at sikre den optimale sammensætning af pensionskassens aktiver.

Omlægningen medfører også, at det fremover i højere grad bliver muligt at samarbejde med eksterne partnere om formueforvaltning. Pensionskasssens bestyrelse har lagt vægt på, at pensionskassens sikkerhed og mulighed for aktiv formueforvaltning er fastholdt uændret i Lægernes Pensionsinvestering. Begge foreninger er under offentligt tilsyn af Finanstilsynet, og pensionskassens hidtidige depotaftaler er videreført i Lægernes Pensionsinvestering.

Pensionskassen ligger stabilt i Finanstilsynets »grønne lys«

Egenkapitalen er vokset og er omtrent tilbage på niveauet fra 2000, jf. Tabel 3 . Egenkapitalen dækker det lovpligtige minimumskrav til kapital samt en buffer til at modstå kursfald på aktier og obligationer og en ugunstig udvikling i grundlaget for opgørelsen af de pensionsmæssige forpligtelser.

Pensionskassen er afdækket mod konsekvensen af rentefald i et sådant passende omfang, at både pensionskassen og de enkelte afdelinger kan tåle betydelige rentefald og fortsat kan leve op til de afgivne pensionstilsagn. De afgivne pensionstilsagn er baseret på en forudsætning om en årlig forrentning til medlemmerne i afdelingen LP på op til 3,5 pct. og i LPUA på 4 pct. Pensionskassen er ligeledes afdækket mod en del af risikoen ved et aktiekursfald samt i væsentligt omfang mod valutakursrisiko på investeringer i amerikanske dollar og japanske yen.

Pensionskassen - og hver af afdelingerne LP, LPUA og LE - var ultimo 2004 i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys« og kunne dermed modstå en renteændring på 1 pct. point og et samtidigt aktiekursfald på 30 pct.

Det pensionstilsagn, som afgives til det enkelte medlem, er baseret på en lang række forudsætninger om dødelighed og invaliditet mv. omfattende hele den periode, hvor den enkelte er medlem af pensionskassen, dvs. i gennemsnit ca. 50 år. Selv små forskydninger i disse forudsætninger kan have stor økonomisk betydning.

Samtlige anvendte beregningsgrundlag vurderes at være betryggende i forhold til den faktiske dødelighed og invaliditet, og pensionskassen kan dermed leve op til forpligtelserne i forhold til det enkelte medlem.

Det forhold, at pensionskassen - i modsætning til forsikringsselskaberne - har indført et pensionisttillæg, betyder, at pensionskassen bedre kan tillade sig at opbygge en stor egenkapital, jf. Tabel 3. Pensionisttillægget sikrer netop, at medlemmerne får udbetalt deres andel af egenkapitalen i forbindelse med udbetaling af pensionen. Det gør det uproblematisk at opbygge egenkapital og dermed sikre, at pensionskassen til stadighed har en solvens, som bestyrelsen finder betryggende.

Kontorenter og pensionisttillæg

Kontorenten i 2004 var 3,5 pct. i afdelingen LP og 4,0 pct. i afdelingen LPUA.

Teknisk set er kontorenten den samlede rentesats (grundlagsrente plus rentebonus), der tilskrives det enkelte medlems formueandel, jf. Tabel 4 .

Medlemmer, der modtager pensionsydelser fra pensionskassen, får - som nævnt ovenfor - løbende udbetalt en andel af pensionskassens egenkapital via pensionisttillægget. Der fastlægges et pensionisttillæg for hver afdeling. Pensionisttillægget vurderes løbende i forhold til egenkapitalens størrelse og kan når som helst ændres eller helt bortfalde, fx hvis der sker et stort kursfald på pensionskassens aktier Tabel 5 .

Administrationsomkostninger på et konkurrencedygtigt niveau

Omkostningerne i forbindelse med pensionsvirksomhed belyses gennem en række særskilte nøgletal, jf. Tabel 6 . Tallene viser, at pensionskassen fortsat har lave administrationsomkostninger svarende til 1,6 pct. af medlemsbidragene, 0,05 pct. af pensionshensættelserne eller 651 kr. pr. medlem.

Forsikring mod udvalgte kritiske sygdomme

Pensionskassen har den 1. januar 2005 indført forsikringsdækning ved udvalgte kritiske sygdomme. Ordningen omfatter medlemmer, der ikke er fyldt 65 år, og som er bidragsbetalende eller har bidragsfri dækning. Bidraget skal mindst svare til det almindelige medlemsbidrag, som fastsættes hvert år af generalforsamlingen. Pensionskassens medlemmer modtager løbende orientering om, hvorvidt de er dækket.

Ophørende livrenter mod indskud

Pensionskassen forventer i løbet af foråret 2005 at indføre mulighed for, at medlemmer kan tegne ophørende livrenter mod indskud. Muligheden kan benyttes fx i forbindelse med salg af lægepraksis. I modsætning til en ratepension, hvor udbetalingerne tidligst kan begynde fem år efter tegningen, kan udbetalingerne fra en livrente begynde straks efter tegningen Tabel 7 .

Læsevejledning til nøgletal

Afkastnøgletallene (N1-N2)

Afkastnøgletallene viser pensionskassens afkast på investeringerne af aktiverne efter afholdelse af investeringsomkostninger og giver derfor et mål for det investeringsafkast, der er til rådighed for medlemmerne og egenkapitalen Tabel 8 .

Afkastnøgletallene er beregnet som pengevægtet afkast, som udtrykker den faktiske forrentning (relative værditilvækst) som er opnået i perioden, inklusive afkastet på evt. ind- og udbetalinger i perioden. Det pengevægtede afkast beregnes som det opnåede afkast i kroner over perioden i forhold til den gennemsnitlige investerede kapital, hvor der er taget hensyn til den tidsmæssige placering af eventuelle ind- og udbetalinger i perioden.

Afkast før pensionsafkastskat (N1) viser afkastet før pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Afkast efter pensionsafkastskat (N2) viser afkastet efter pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Omkostnings- og resultatnøgletallene (N3-N7)

Omkostningsnøgletallene (N3-N6) vedrører pensionskassens afholdte omkostninger til administration, mens resultatnøgletallet (N7) vedrører risikoresultatet - altså forskellen mellem de opkrævede bidrag til risikodækningen og de afholdte omkostninger og bonus hertil.

Omkostnings- og resultatnøgletallene udtrykkes alle i forhold til forretningsomfanget målt ved den retrospektive pensionshensættelse, undtagen N5, der udtrykkes i kroner pr. medlem.

Omkostningsprocent af medlemsbidrag (N3) viser hvor stor en del af bidraget, der skulle anvendes til administration, hvis bidraget var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningsprocent af hensættelser (N4) viser, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet på investeringsaktiverne var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger pr. medlem (N5) viser det bidrag til omkostninger, som hvert medlem ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat (N6) viser resultatet på omkostningsregnskabet. Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet (N7) viser overskuddet på regnskabet for forsikringsrisikoen. Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendes til bonus. Risikoresultatet belyser desuden, hvor "betryggende" pensionskassen har opkrævet risikopræmier, men udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i pensionskassen og heller ikke, om pensionskassen har været ramt mere eller mindre af forsikringsmæssige hændelser (død og invaliditet) end en normal gruppe af forsikrede.

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene (N8-N12)

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene har til formål at belyse pensionskassens bonusevne, kapitalstyrke i forhold til at modstå tab som følge af en ugunstig udvikling på de finansielle markeder samt kapitalstruktur.

Bonusgraden (N8) udtrykker størrelsen af det kollektive bonuspotentiale i forhold til de retrospektive hensættelser.

Kundekapitalgraden (N9) udtrykker størrelsen af særlige bonushensættelser og medlemskonti i forhold til de retrospektive hensættelser.

Ejerkapitalgraden (N10) udtrykker størrelsen af egenkapitalen tillagt eventuelle efterstillede kapitalindskud i forhold til de retrospektive hensættelser.

Overdækningsgraden (N11) udtrykker overdækningen - det vil sige basiskapitalen fratrukket solvensmargen - i forhold til de retrospektive hensættelser.

Solvensdækningen (N12) udtrykker basiskapitalens størrelse i forhold til solvensmargen.

Forrentningsnøgletal (N13-N19)

Forrentningsnøgletallene vedrører den forrentning (afkast i forhold til kapitalandel) som pensionskassens medlemmer og kapitalindskyderne - herunder egenkapitalen - har opnået.

Forrentningsnøgletallene er - som afkastnøgletallene - beregnet som pengevægtede afkast.

Egenkapitalforrentning før skat (N13) udtrykker årets resultat f ør skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Egenkapitalforrentning efter skat (N14) udtrykker årets resultat (efter skat) i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før skat (N15) udtrykker den samlede forrentning før skat (beregnet som ændringen i de pensionsmæssige hensættelser for forsikringer med ret til bonus korrigeret for den pensionsafkastskat, der vedrører forsikringerne og bevægelser til og fra de pensionsmæssige hensættelser som følge af bidrag, ydelser og omkostninger) til medlemmerne i forhold til de gennemsnitlige pensionsmæssige hensættelser.

Forrentning af medlemskonti før skat (N16) udtrykker den samlede forrentning før skat til medlemskonti i forhold til den gennemsnitlige saldo for medlemskonti. Pensionskassen har ultimo 2004 ikke medlemskonti.

Forrentning af efterstillede kapitalindskud før skat (N17) udtrykker den samlede forrentning før skat til efterstillede kapitalindskud i forhold til den gennemsnitlige saldo for efterstillede kapitalindskud. Pensionskassen har ultimo 2004 ikke efterstillede kapitalindskud.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat (N18) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type A i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type A. Pensionskassen har ultimo 2004 ikke særlige bonushensættelser af type A.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat (N19) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type B i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type B. Pensionskassen har ultimo 2004 ikke særlige bonushensættelser af type B.