Skip to main content

Orientering om »Årsrapport 2006«

9. maj 2007
11 min.

Lægernes Pensionskasse havde ved udgangen af 2006 en formue på godt 48 mia. kr. og i alt 31.380 medlemmer fordelt på 22.290 ikkepensionerede medlemmer, 5.447 pensionister og 3.643 studerende.

De samlede pensionsindbetalinger udgjorde i 2006 1.300 mio. kr., mens pensionsudbetalingerne udgjorde 1.095 mio. kr.

Lægernes Pensionsbank havde en balance på 3,8 mia. kr. Godt 26 pct. af medlemmerne i Lægernes Pensionskasse er kunder i banken.

»Årsrapport 2006« kan i sin fulde ordlyd rekvireres i pensionskassen eller via pensionskassens hjemmeside www.lpk.dk

Lægernes Pensionskasse

Formueafkast på 12,9 pct. før skat af investeringsaktiverne

Pensionskassens afkast af investeringsaktiverne blev i 2006 blev på 12,9 pct. før skat, jf. Tabel 1 . Afkastet af samtlige aktiver inklusive afdækningsaktiverne blev på 5,8 pct. før skat.

De finansielle markeder

Aktier har i 2006 leveret et højere afkast end obligationer. Størrelsen af afkastene har dog ikke kunnet måle sig med niveauerne fra 2005, idet kombinationen af pengepolitiske stramninger, rentestigninger og aftagende global vækst lagde en dæmper på afkastudviklingen.

De 10-årige renter i Danmark steg med 0,45 pct.point i 2006. Det har betydet, at afkastet for en 10-årig statsobligation blev -0,8 pct., hvilket var væsentligt under 3-måneders-renten på ca. 4 pct. De korte renter steg mere end de lange renter i 2006, og rentekurven er derfor helt flad i Danmark og Europa ved indgangen til 2007. Rentestigningerne skyldes dels frygt for inflation, blandt andet som følge af kraftige olieprisstigninger i foråret, dels pengepolitiske stramninger fra centralbankerne i både Japan, Europa og USA.

Siden 2004 har den amerikanske centralbank forhøjet renten med i alt 4,25 pct.point fordelt over 17 renteforhøjelser i perioden. Som følge af risikoen for en større vækstmæssig afmatning i USA, ophørte centralbanken i juni måned med de pengepolitiske stramninger, hvilket blev indledningen til et fald i de lange renter i både Europa og USA.

Aktiekursudviklingen var positivt påvirket af en rimelig prisfastsættelse og god indtjeningsevne blandt virksomhederne, selvom aftagende økonomisk vækst har betydet, at indtjeningsvæksten var for nedadgående. Samlet er verdensindekset målt i dollars steget med 20 pct., mens afkastet målt i danske kroner kun er blevet på 7 pct. som følge af fald i dollar og yen på mere end 10 pct. over for danske kroner i løbet af 2006.

Aktiemarkedet oplevede i maj og juni en meget stor negativ korrektion efter en meget stærk start på året. Således faldt fx emerging markets aktier med over 20 pct. i den periode. Aktiemarkederne er steget siden midten af juni, drevet af stort fald i olieprisen samt ophør af pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank.

Se også Figur 1 .

Højt afkast på investeringsaktiverne i 2006

De børsnoterede obligationer - herunder indeksobligationer, high yield og emerging markets obligationer - gav i 2006 et afkast på 2,7 pct., hvilket er 0,1 pct.point højere end benchmarkafkastet.

De børsnoterede aktier gav i 2006 et afkast på 14,9 pct., hvilket er 0,3 pct.point højere end benchmarkafkastet på 14,6 pct.

Under ét gav de børsnoterede investeringsaktiver et afkast på 8,9 pct., hvilket er 0,4 pct.point bedre end det strategiske benchmarkafkast på 8,5 pct. Merafkastet kan henføres til god performance i den danske obligationsbeholdning. Performance for high yield obligationer var derimod ikke tilfredsstillende.

Ejendomsafkastet var på 56,4 pct. Det høje afkast kan henføres til en god udvikling på alle pensionskassens ejendomsinvesteringer. Især pensionskassens store andel af boligejendomme har indvirket positivt.

Afkast af pensionskassens investering i Lægernes Pensionsbank har i 2006 udgjort 5,0 pct.

Se også Tabel 2 .

Afdækningsaktiver bidrager til at sikre kapitalgrundlag og investeringsfrihed

Renteafdækningsaktiver skal beskytte pensionskassens kapitalberedskab mod de udsving i markedsværdien af pensionshensættelser, der sker som følge af ændringer i renteniveau og rentestruktur. Pensionskassens kapitalberedskab defineres som summen af egenkapitalen, bonuspotentiale på fripolicer og kollektive bonuspotentialer.

Renteafdækningsaktiverne reducerer pensionskassens krav til kapitaloverdækning og skaber dermed råderum til, at investeringsaktiverne kan tilrettelægges alene ud fra markedsmæssige vurderinger af afkastforventninger og tilhørende risici.

I 2006 har pensionskassen haft en fuld afdækning af risikoen på de garanterede grundlag i LP og LPUA ved rentefald. Afdækningen mod rentefald er foretaget ved anvendelse af lange europæiske statsobligationer, renteswaps og -swaptioner samt korte obligationer (renteafdækningsaktiverne).

Uændrede kontorenter og større pensionisttillæg

Kontorenten er den samlede rentesats (grundlagsrente plus rentebonus), der tilskrives det enkelte medlems formueandel. Kontorenten i 2006 var 3,5 pct. i afdelingen LP og 4,0 pct./ 4,71 pct. i afdelingen LPUA, jf. Tabel 3 .

Bestyrelsen har truffet beslutning om den model for differentiering af kontorenter, der træder i kraft med virkning fra 1. januar 2007. Målet er at sikre, at de afkastmæssige konsekvenser af den ovenfor omtalte strategi for afdækning af renterisikoen på de garanterede grundlag alene bæres af de garanterede grundlag. Grundlag med betingede garantier - 2 pct.-grundlaget i såvel LPUA som LP - sikres dermed en udvikling i kontorenten, som ikke er påvirket af renteafdækningen, men alene af pensionskassens almindelige investeringer i aktier, obligationer og ejendomme.

Som en konsekvens heraf er der overført 1.029 mio.kr. til de kollektive bonuspotentialer. Samtidig er skyggekontoen for egenkapitalen øget med 991 mio. kr.

Bestyrelsen vil i løbet af 2007 vurdere, om pensionskassens medlemmer bør have mulighed for at fravælge de garanterede grundlag og i stedet vælge det betingede 2 pct.-grundlag for fremtidige bidrag eller eventuelt for hele deres formueandel.

Medlemmer, der modtager pensionsydelser fra pensionskassen, får udbetalt en andel af pensionskassens egenkapital ved en forhøjelse af pensionen gennem et pensionisttillæg, som afhænger af egenkapitalens størrelse. Der fastlægges et pensionisttillæg for hver afdeling. Pensionisttillægget vurderes løbende i forhold til egenkapitalens størrelse og kan når som helst ændres eller helt bortfalde, fx hvis der sker et stort kursfald på pensionskassens aktier.

Pensionisttillægget er i 2007 hævet fra 20 pct. til 25 pct. i afdelingen LP og fra 15 pct. til 20 pct. i afdelingen LPUA.

Se også Tabel 4 .

Pensionskassen er i en betryggende kapitalsituation

Egenkapitalen er vokset og er på det højeste niveau i de seneste fem år. Egenkapitalen i pct. af de pensio nsmæssige hensættelser er faldet som følge af overførsel til de kollektive bonuspotentialer, jf. Tabel 5 . Egenkapitalen dækker det lovpligtige minimumskrav til kapital samt en buffer til at modstå kursfald på aktier og obligationer samt en ugunstig udvikling i grundlaget for opgørelsen af de pensionsmæssige forpligtelser.

Det forhold, at pensionskassen - i modsætning til forsikringsselskaberne - har indført et pensionisttillæg, betyder, at pensionskassen bedre kan tillade sig at opbygge en stor egenkapital, jf. Tabel 5. Pensionisttillægget sikrer, at medlemmerne får udbetalt deres andel af egenkapitalen i forbindelse med udbetaling af pensionen.

Pensionsvirksomheden har både finansielle risici som følge af udviklingen på de finansielle markeder og forsikringsrisici, idet pensionskassen har påtaget sig forpligtelser i forhold til medlemmerne. Det pensionstilsagn, som afgives til det enkelte medlem, er baseret på en lang række forudsætninger om formueafkast, dødelighed, invaliditet mv. omfattende hele den periode, hvor den enkelte er medlem af pensionskassen, dvs. typisk 50-60 år. Selv små forskydninger i disse forudsætninger kan have stor økonomisk betydning.

Pensionskassen var ultimo 2006 i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys« og kunne dermed modstå en renteændring på 1 pct.point og et samtidigt aktiekursfald på 30 pct.

Pensionskassens sandsynlighed for at blive insolvent fastholdes på praktisk taget nul på 1-2 års sigt, og den akkumulerede sandsynlighed for gennem de næste 10 år at komme i en situation, hvor lovgivningens minimumskrav til egenkapital ikke er opfyldt, fastholdes løbende på under godt 5 pct. - begge dele vel at mærke under den forudsætning, at der ikke foretages yderligere dispositioner til at imødegå en eventuel negativ udvikling i egenkapitalen. Reelt er sandsynligheden for at komme i en situation, hvor egenkapitalen på et fremtidigt tidspunkt er utilstrækkelig, derfor praktisk taget elimineret.

Administrationsomkostninger på et konkurrencedygtigt niveau

Omkostningerne i forbindelse med pensionsvirksomhed belyses gennem en række særskilte nøgletal, jf. Tabel 6 . Tallene viser, at pensionskassen fortsat har lave administrationsomkostninger svarende til 1,5 pct. af medlemsbidragene, 0,06 pct. af pensionshensættelserne eller 679 kr. pr. medlem.

Lægernes Pensionsbank

Bankens produktpalet dækker ved udgangen af 2006 den typiske læges/praktiserende læges behov for bankprodukter. I 2007 er der ikke planlagt væsentlige nye produkter, men det forventes:

  • at banken i kraft af sit produktudbud og sin prissætning vil kunne tiltrække flere lønmodtagerkunder samt flere erhvervskunder, der allerede har etableret praksis

  • at udlån på boligområdet vokser blandt andet som følge af samarbejdsaftale med BRFkredit

  • at markedsandelen på praksisområdet forbliver uændret, for så vidt angår finansiering af goodwill mv. til nynedsatte praktiserende læger og speciallæger

  • at den procentuelle vækst i udlånsmassen aftager, da kundernes afvikling på den eksisterende udlånsmasse vil svare til en stadig større del af nytilgangen af udlån

  • at niveauet for bankens realiserede tab er uændret

  • at der etableres flere kapitalforvaltningsaftaler

  • at antallet af individuelle depoter vil stige.

Bankens primære kundegruppe er medlemmerne af Lægernes Pensionskasse, herunder familiemedlemmer. Lægestuderende, der er medlem af pensionskassen, har også adgang til bankens fulde produktsortiment. Godt 26 pct. af medlemmerne i Lægernes Pensionskasse er kunder i banken.

Banken har tilbudt ekstern formueforvaltning fra medio 2005. Den eksterne formueforvaltning baseres på investering gennem udvalgte afdelinger i forskellige investeringsforeninger, herunder Lægernes Pensionsinvestering. Området forventes også fremover at bidrage positivt til bankens indtjening.

Lægernes Pensionsinvestering

Lægernes Pensionsinvestering (LPI), som er en fællesbetegnelse for Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering og Specialforeningen Lægernes Pensionsinvestering, blev etableret i 2004.

Etableringen har medført en betydelig rationalisering af pensionskassens formueforvaltning, idet opdelingen af aktiverne på de enkelte afdelinger - LP, LPUA, LE og LR - sker betydeligt enklere gennem investeringsforeninger, herunder LPI, og med langt færre porteføljer. Ressourcerne kan derved mere målrettet anvendes på udvælgelse af de bedste porteføljeforvaltere og på at sikre den optimale sammensætning af pensionskassens aktiver.

Omlægningen af formueforvaltningen til Lægernes Pensionsinvestering har medført, at det i højere grad bliver muligt at samarbejde med interesserede eksterne samarbejdspartnere om formueforvaltning. Der er dermed skabt en effektiv ramme for at skabe stordriftsfordel i formueforvaltningen.

Der er i 2006 oprettet en række nye afdelinger i LPI, således at LPI ved udgangen af 2006 omfatter i alt 23 afdelinger fordelt på 17 aktieafdelinger og 6 obligationsafdelinger.

5-års-oversigt med nøgletal

5-års-oversigten giver et overblik over pensionskassens resultater og balance.

Nøgletallene er udregnet efter fælles standarder i pensionsbranchen. I løbet af foråret, når der foreligger tal for andre pensionsinstitutter, offentliggøres en sammenligning med disse.

Læsevejledning til nøgletal

Afkastnøgletallene (N1-N2)

Afkastnøgletallene viser pensionskassens afkast på investeringerne af aktiverne efter afholdelse af investeringsomkostninger og giver derfor et mål for det investeringsafkast, der er til rådighed for medlemmerne og egenkapitalen.

Afkastnøgletallene er beregnet som pengevægtet afkast, som udtrykker den faktiske forrentning (relative værditilvækst) som er opnået i perioden, inklusive afkastet på evt. ind- og udbetalinger i perioden.

Det pengevægtede afkast beregnes som det opnåede afkast i kroner over perioden i forhold til den gennemsnitlige investerede kapital, hvor der er taget hensyn til den tidsmæssige placering af eventuelle ind- og udbetalinger i perioden.

Afkast før pensionsafkastskat (N1) viser afkastet før pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Afkast efter pensionsafkastskat (N2) viser afkastet efter pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Omkostnings- og resultatnøgletallene (N3-N7)

Omkostningsnøgletallene (N3-N6) vedrører pensionskassens afholdte omkostninger til administration, mens resultatnøgletallet (N7) vedrører risikoresultatet - altså forskellen mellem de opkrævede bidrag til risikodækningen og de afholdte omkostninger og bonus hertil.

Omkostnings- og resultatnøgletallene udtrykkes alle i forhold til forretningsomfanget målt ved den retrospektive pensionshensættelse, undtagen N5, der udtrykkes i kroner pr. medlem.

Omkostningsprocent af medlemsbidrag (N3) viser, hvor stor en del af bidraget der skulle anvendes til administration, hvis bidraget var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningsprocent af hensættelser (N4) viser, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet på investeringsaktiverne var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger pr. medlem (N5) viser det bidrag til omkostninger, som hvert medlem ville betale, hvis omkostningerne bl ev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat (N6) viser resultatet på omkostningsregnskabet. Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet (N7) viser overskuddet på regnskabet for forsikringsrisikoen. Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendes til bonus. Risikoresultatet belyser desuden, hvor »betryggende« pensionskassen har opkrævet risikopræmier, men udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i pensionskassen og heller ikke, om pensionskassen har været ramt mere eller mindre af forsikringsmæssige hændelser (død og invaliditet) end en normal gruppe af forsikrede.

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene (N8-N12)

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene har til formål at belyse pensionskassens bonusevne, kapitalstyrke i forhold til at modstå tab som følge af en ugunstig udvikling på de finansielle markeder samt kapitalstruktur.

Bonusgraden (N8) udtrykker størrelsen af det kollektive bonuspotentiale i forhold til de retrospektive hensættelser.

Medlemskapitalgraden (N9) udtrykker størrelsen af særlige bonushensættelser og medlemskonti i forhold til de retrospektive hensættelser.

Egenkapitalgraden (N10) udtrykker størrelsen af egenkapitalen tillagt eventuel ansvarlig lånekapital i forhold til de retrospektive hensættelser.

Overdækningsgraden (N11) udtrykker overdækningen - det vil sige basiskapitalen fratrukket solvensmargen - i forhold til de retrospektive hensættelser.

Solvensdækningen (N12) udtrykker basiskapitalens størrelse i forhold til solvensmargen.

Forrentningsnøgletal (N13-N19)

Forrentningsnøgletallene vedrører den forrentning (afkast i forhold til kapitalandel), som pensionskassens medlemmer og kapitalindskyderne - herunder egenkapitalen - har opnået.

Forrentningsnøgletallene er - som afkastnøgletallene - beregnet som pengevægtede afkast.

Egenkapitalforrentning før skat (N13) udtrykker årets resultat før skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Egenkapitalforrentning efter skat (N14) udtrykker årets resultat (efter skat) i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Forrentning af medlemmernes midler efter omkostninger før skat (N15) udtrykker den samlede forrentning før skat (beregnet som ændringen i de pensionsmæssige hensættelser for forsikringer med ret til bonus, korrigeret for den pensionsafkastskat, der vedrører forsikringerne, og bevægelser til og fra de pensionsmæssige hensættelser som følge af bidrag, ydelser og omkostninger) til medlemmerne i forhold til de gennemsnitlige pensionsmæssige hensættelser.

Forrentning af medlemskonti før skat (N16) udtrykker den samlede forrentning før skat til medlemskonti i forhold til den gennemsnitlige saldo for medlemskonti. Pensionskassen har ultimo 2006 ikke medlemskonti.

Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat (N17) udtrykker den samlede forrentning før skat af ansvarlig lånekapital i forhold til den gennemsnitlige saldo for ansvarlig lånekapital. Pensionskassen har ultimo 2006 ikke ansvarlig lånekapital.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat (N18) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type A i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type A.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat (N19) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type B i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type B. Pensionskassen har ultimo 2006 ikke særlige bonushensættelser af type B.

Se også Tabel 7 og Tabel 8 .