Skip to main content

Medierne bugnede i årets første måneder af beretninger om patienter, der måtte ligge til skue på gange, i skyllerum og sågar på toiletter – i kulde og træk. En søgning i artikeldatabasen Infomedia resulterede i cirka 1.500 artikler og indslag om varierende grader af overbelægning. Og mens det stod på, viderebragte samme medier fluks udtalelser fra forargede politikere under fællesoverskriften: »Det er for galt – det kan vi ikke have«. Nu har medielavinen lagt sig. Men hvad er der egentlig sket? Og hvad skal der ske?

TV/MIDT-VEST fortalte i februar om en patient, der lå på gangen på den medicinske afdeling i Holstebro og derfor måtte slå på sit glas for at komme i kontakt med en sygeplejerske.

Da vi ringer til Jens Friis Bak, cheflæge på Hospitalsenheden Vest, to en halv måned senere, kan han fortælle, at man netop ugen forinden er kommet ned på 100 pct. belægning.

»Det er som om, der er løst op for den fastkørte situation«, siger Jens Friis Bak med henvisning til, at hospitalet har haft 10 pct. flere patienter indlagt i vinterhalvåret.

Han mener ikke, at der sker unødige indlæggelser: »De praktiserende læger sløser ikke med indlæggelserne – patienterne er syge, når de bliver indlagt. Og kommunerne bliver også bedre til at tage deres opgave på sig. Ja, der er lukket mange senge, men det har jo været nødvendigt. Den sidste seng er formentlig ikke lukket ned – pengestrømmen er jo ikke lind.

Og ja, overbelægning vil vi opleve igen.

Da det stod hårdest på, var det fordi, vi i en periode ikke kunne skaffe ekstra vikarer. Det er mangel på kompetent personale, der gør os sårbare«, siger Jens Friis Bak.

»Vi kan ikke standse udviklingen«

Regionernes formand, Bent Hansen, er meget klar i spyttet på spørgsmålet, om det er gået for tjept med at nedlægge senge.

»Vi kan ikke standse udviklingen. Den sidste seng er ikke nedlagt – i min egen region mangler vi fortsat at nedlægge senge.

Overbelægning er en produktionsbetingelse, vi må leve med. Og patienter kommer i klumper – det kan vi ikke ændre«, siger Bent Hansen.

Derudover henviser han til den analyse, som revisionsfirmaet Deloitte for nylig udarbejdede for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Af den fremgår det, at patientinventeringer (»spildanalyser«) har påvist, at gennemsnitlig hver femte indlagte medicinske patient burde have været behandlet ambulant, i hjemmet eller i et kommunalt behandlingstilbud (se Boks »Fri os for spin og newspeak« på side 1694). Derfor er der et stort potentiale for forbedringer, mener Bent Hansen.

Analysen peger på, at spidsbelastninger på de medicinske afdelinger kan mindskes ved at udbygge samarbejdet på tværs af regioner og kommuner, omend Bent Hansen medgiver, at »nogle kommuner ikke har et beredskab«.

Fatalistisk regionsformand

Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, kalder Bent Hansens diagnose af problemet – at overbelægning er et produktionsvilkår – for »fatalistisk«.

»Ja, det er et produktionsvilkår, hvis ikke det næste ,led i kæden’ har det tilstrækkelige antal akutpladser eller tilsvarende alternativer at tilbyde.

Når det af Deloitte-rapporten fremgår, at sengetallet er reduceret mere end det antal patienter, der kan udskrives, er det fordi, vi ikke råder over reelle alternativer. Det må kommuner og regioner se at få tilvejebragt. Indtil da er det nødvendigt med en timeout for nedlæggelse af medicinske senge,

At lade stå til er ikke i patienternes interesse og heller ikke i personalets – de bliver mere og mere stressede.

Derudover bliver vi nødt til at se på, hvor stor bufferkapaciteten skal være, og se på de gennemsnitlige belægningsprocenter. Ellers resulterer det i de samme tilstande, som vi ser år efter år«, siger Anja Mitchell.

Bent Hansen efterlyser faste definitioner, hvad angår belægningsprocenter.

»I dag tæller det som overbelægning på 200 pct., hvis en patient udskrives om formiddagen, og en anden patient indlægges om eftermiddagen i den samme seng. Det er vigtigt, at vi får udarbejdet et ensartet grundlag, således at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om ,belægningsprocenter’«.


Kommuner: »Vi er på vej«

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener ligesom Bent Hansen ikke, at et midlertidigt stop for nedlæggelse af medicinske senge er vejen frem. Sygehusene må »planlægge sig« ud af overbelægning i forbindelse med spidsbelastning. Er der tale om mere permanent overbelægning, må der findes aflastningsmuligheder i kommunerne, og der må i højere grad samarbejdes med de praktiserende læger, mener han.

Men er kommunerne gearet til at spille den rolle, de har fået uddelt manuskriptet til?

»Nej, det er de ikke. Jeg erfarer jo, at der er sket et katastrofalt fald i f.eks. hjemmeplejeresurser. Men kommunerne ved, at de har fået ansvaret, og samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis er også en del af det sundhedsudspil, regeringen netop har fremlagt. Derudover er det vigtigt at sikre, at der bliver entydighed i de kommunale tilbud. Både af hensyn til patienterne, men også af hensyn til de praktiserende læger, som jo godt kan have patienter fra tre forskellige kommuner, som de skal henvise til«.

Formand for kommunernes social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), mener ikke, at det er »en rimelig beskyldning«, når der peges på kommunerne som sendrægtige, hvad angår at oprette alternativer til hospitalsindlæggelser.

»Kommunerne har oprustet, og vi gør os umage med ikke at have 98 forskellige tilbud. Men kendskabet til vores tilbud er måske ikke så udbredt. Og her må vi gribe i egen barm, idet de lægefaglige udvalg i kommunerne skal blive bedre til at formidle, at der er nye tilbud på hylderne«.

Is i maven

Sundhedsøkonom, adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Jes Søgaard, er enig i kritikken af kommunerne: »De har været for langsomme til at opbygge alternativer til medicinske sengepladser«. Men han opfordrer politikerne til at have is i maven og ikke stoppe med at nedlægge senge.

»Der er perioder af året – fra juletid og ofte langt ind i april – hvor der er mere pres på de akutte modtageafdelinger, og de vil aldrig have en kapacitet, der er dimensioneret til at klare disse spidsbelastninger. Derimod vil der være mulighed for at gelejde patienterne derhen, hvor der er ledig kapacitet. Problemet er blot, at man ikke altid har overblik over, hvor denne kapacitet er. Ligesom der heller ikke altid er et økonomisk incitament til at udnytte ledig kapacitet, når sygehusene ikke får den samme DRG-takst for akutte aktiviteter som for planlagte«.

Fri os for spin og newspeak

Henrik Nielsen er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. En afdeling, som i februar figurerede på Jyllands-Postens liste over landets tyve mest overbelagte afdelinger.

Vi kontakter ham tre måneder senere for at høre, hvordan det står til.

»Jamen, vi er i en normaltilstand, idet vi har overbelægning i dag, og det vil vi også nok have i morgen og i næste uge«, lyder det tørt fra Henrik Nielsen.

»I mine snart 30 år som internmediciner har jeg aldrig været på en afdeling, uden at der har været overbelægning. Det er åbenbart et grundvilkår, og det ville klæde såvel forvaltninger som politikere, om de ikke dølgede det, der er dagligdagen for os på gulvet, ind i spin og newspeak.

Det støder mig f.eks., når vi læser i avisen, at de besluttende forklarer overbelægningen som et forbigående fænomen, at det er influenzaens skyld, etc. Når mit personale hører og læser den slags forklaringer, forstår de ingenting. For vi har overbelægning året rundt – også i juli og august. Og dengang der var dobbelt så mange medicinske senge, var der også overbelægning. Løsningen er derfor ikke, at vi skal have det dobbelte antal senge eller stoppe med at nedlægge senge.

Overbelægning på de medicinske afdelinger er et strukturelt og et permanent problem. Og det ville være glædeligt, om vi – klinikere og forvaltning i fællesskab – kunne enes om den samme analyse af situationen. Sammen kan vi derefter drøfte mulige indsatser«.

Stram økonomistyring indebærer overbelægning

Ifølge Henrik Nielsen burde det være muligt at sige til borgerne: »Vi har igennem mange år gjort en stor indsats for at sikre, at der ikke er uudnyttet kapacitet på sygehusene. Og det har vi gjort for at få mest mulig sundhed for borgernes skattepenge. Denne stramme styring indebærer meget nemt overbelægning.

I går, tirsdag, fik vi patienter ind, der skal have foretaget skanninger, tilsyn eller ekkokardiografi. Det kan først ske på torsdag eller fredag. Burde de så ligge og optage en seng i de to mellemliggende dage? Ja, for de er for syge til at vi kan sende dem hjem.

Så ved jeg godt, at man taler om kommunale akutpladser, men patienterne er syge. Når vi så på min afdeling laver patientinventering, vil de bonne ud som patienter, der unødigt ligger og optager en plads. Ja, vi opbevarer patienter, men vi kan jo ikke bestemme, hvornår de undersøgelser, patienterne er henvist til, kan gennemføres«.

Henrik Nielsen medgiver, at det – som regionernes formand Bent Hansen har udtalt – er en ledelsesmæssig opgave at håndtere overbelægningen: »Og det gør vi efter bedste evne. Vi finder hele tiden nye håndtag, der kan drejes på, således at der bliver en bedre balance. Men overbelægning på de medicinske afdelinger, hvor en meget stor del er akutte patienter, vil ikke forsvinde«.

Scener fra og efter en overbelagt vinter
Januar-februar

Medierne flyder over af historier om overbelagte medicinske afdelinger overalt i landet. F.eks. medfører roskildesyge og influenza op til 40 pct. ekstra patienter på Nordsjællands Hospital – et af de hårdest ramte hospitaler i Region Hovedstaden.

Flere politikere efterlyser flere medicinske senge eller en pause i nedlæggelsen af senge.

Astrid Krag oplyser til Politiken, at regeringen har sat 300 mio. kr. af til bedre forebyggelse, »så færre behøver at blive indlagt«.

Ud over de 57 pct. af kommunerne, der allerede har akutpladser til at aflaste de medicinske afdelinger, har 30 pct. ifølge KL’s nyhedsbrev, Momentum, konkrete planer om at få det i 2013.

Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Lægeforeningen lancerer en hjælpepakke, der indeholder i alt syv punkter. Blandt andet et her og nu-stop for nedlæggelse af medicinske senge. At al ledig kapacitet skal tages i brug. At sygeplejen i kommunerne skal styrkes. Og at kommuner og regioner skal planlægge sammen.

Marts

I en kronik i Berlingske Tidende beskriver sundhedsministeren det haltende samarbejde mellem regioner og kommuner om de ældre medicinske patienter som, at de to sektorer til tider »står i hvert sit hjørne og råber i stedet for at samarbejde«.

DSR fremlægger et notat, hvoraf det fremgår, at antallet af somatiske senge på landsplan er reduceret med 18 pct. i perioden 2007-2012. Altså tæt på de 20 pct., som Erik Juhl-udvalget har anbefalet at nå i mål med i 2020.

Af en analyse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremgår det, at gennemsnitlig hver femte indlagte medicinske patient burde have været behandlet ambulant, i hjemmet eller i et kommunalt behandlingstilbud. I perioden 2007- 2011 er antallet af senge reduceret med 14,6 pct. svarende til 1.087 senge, og at sengekapaciteten på de medicinske afdelinger er reduceret mere end sengedagsforbruget, hvorfor de medicinske afdelinger har oplevet et »gradvist stigende kapacitetspres«.

Formand for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman, udpeger i regionernes nyhedsbrev de praktiserende læger som en vigtig aktør i forhold til at udnytte sengepladserne på sygehusene bedst muligt. Kun hver fjerde ældre medicinske patient er i kontakt med hjemmeplejen i månederne op til indlæggelsen. Derfor er det for 75 pct. af de medicinske patienter samspillet mellem den praktiserende læge og sygehuset, der skal udvikles for at forebygge indlæggelser.

April

Under et samråd i Folketinget i april oplyser ministeren, at der til efteråret skal udarbejdes faste definitioner i forhold til belægningsprocenter og sengepladser, og at et idékatalog over akutte kommunale tilbud til medicinske patienter bliver fremrykket. På samrådet fastslår ministeren, at nedlæggelsen af senge vil fortsætte, men at overbelægning bliver et tema ved de kommende økonomiforhandlinger.

Maj

TV 2 Lorry beretter den 6. maj om ni patienter på gangene på Nordsjællands Hospital, der ha r fået udleveret ørepropper og flybriller for at kunne falde i søvn.