Skip to main content

Overbelægning plager også andre afdelinger end de medicinske

I alt 61 hospitalsafdelinger havde overbelægning over 100 dage sidste år. Og problemet belaster langt flere afdelinger end de medicinske, der hidtil har været i fokus.

(Foto: PHOTOPQR/LA NOUVELLE REPUBLIQUE)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. okt. 2015
6 min.

En enkelt hospitalsafdeling havde sidste år overbelægning i over 300 dage. Otte afdelinger havde mindst en patient for meget mellem 200 og 300 dage, og 52 afdelinger baksede med problemet i 100-200 dage.

Kun 60 afdelinger havde ingen dage med overbelægning overhovedet sidste år.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), som for første gang har opgjort antallet af dage med overbelægning på de offentlige hospitaler. Listen omfatter 374 afdelinger.

Tallene er resultatet af en ny måde at indsamle oplysninger på. Men SSI gør selv opmærksom på, at det nye system er under indfasning, og at data derfor skal tolkes med et vist forbehold.

Samtidig er SSI også kommet med sin almindelige opgørelse over belægningsgraden på afdelingerne sidste år.

Ikke kun medicinske afdelinger

Den afdeling, der sidste år havde flest dage med mindst en patient for mange, var retspsykiatrien i Region Sjælland, som havde overbelægning næsten hele året, nemlig 346 dage.

 

Top ti-listen omfatter også f.eks. en gastroenhed, en neurokirurgisk afdeling og en afdeling i regionspsykiatrien. Dermed viser listen med al ønskelig tydelighed, at mange andre slags afdelinger end de medicinske døjer med overbelægning store dele af året.

Penge til de medicinske afdelinger

SVS 242 Sengeafsnit på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg – en medicinsk afdeling - havde landets næststørste problem med overbelægning målt på antal dage nemlig 299. Også f.eks. nummer tre på listen er en medicinsk afdeling.

Netop de medicinske afdelinger har været stærkt i fokus - senest i regeringens udspil til finanslov. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nævnte både de medicinske patienter og overbelægningen i sin tale ved Folketingets åbning, og regeringen har i sit forslag til finanslov tilført sundhedsvæsenet 2,4 mia. kroner i 2016, som blandt andet tilgodeser ældre medicinske patienter med 500 mio. kr.

Vedtages det, vil en del af pengene i udmøntningen formentlig gå til bedre håndtering af udskrevne patienter ude i kommunerne, men en del vil sandsynligvis også kanaliseres til hospitalerne.

Det glæder alt sammen Lægeforeningen, som har efterlyst handling. Foreningen var blandt de interesseorganisationer, der i juli efterlyste en række initiativer til at håndtere overbelægningen - herunder bl.a. “det nødvendige antal medicinske sengepladser”.

Tavlemøder løser overbelægningen

 

Men SVS 242 i Esbjerg har faktisk allerede løst problemet på en anden måde.

Faktaboks

Fakta

 

“Vi kunne se, at den afdeling sad forholdsvist isoleret med problemet, og vi lavede så en aftale med hinanden om, at det har første prioritet, at patienterne ligger i en seng, der ikke står på gangene. Så vi fordeler vores patienter ud på afdelingerne. Der ligger selvfølgelig ikke en patient med en brækket hofte på en kardiologisk afdeling. Men rigtig mange patienter er i en gråzone, hvor det ikke er så afgørende, præcist hvilken afdeling de ligger på”, siger lægefaglig administrerende direktør for Sydvestjysk Sygehus, Bjarne Normark.

 

Det har løst problemet, så der ikke har været overbelægning – udtrykt i belægningsgrad – siden maj måned. I september var belægningsgraden således på 96.

 

“Vi har sådan set forsøgt det flere gange. Det, som har fået det til at falde i hak, er at vi i foråret indførte tavlemøder, hvor vi mødes en gang om ugen, ser hinanden i øjnene og får løst problemerne. Lægerne deltager ikke i fordelingen - det er sygeplejersker, der gør det”.

 

Så problemet skyldtes dårlig planlægning?

 

“Det kan du godt sige”.

 

Mangler der ikke sengepladser?

 

“Nogle vil gerne køre den dagsorden. Vi har ca. 400 senge, og på det tidspunkt, hvor der er én patient mere, så kan vi jo snakke om overbelægning. Men driveren (som skal løse overbelægningen, red.) er altså, at en patient skal hen, hvor der er en ledig seng, og så kommer specialet i anden række”.

Flere sengepladser, tak

 

Antallet af sengepladser spiller imidlertid en rolle f.eks. på Gastroenheden på Herlev Hospital, hvor der var overbelægning i 279 dage sidste år. Her er sengepladserne i høj grad i spil som løsning på overbelægningen. Men de står ikke alene.

 

“Årsagen til problemet er mangefacetteret, og løsningen skal være mangefacetteret”, siger afdelingens ledende overlæge Mark Ainsworth.

 

“Problemet skyldes en kombination af forskellige faktorer. Dels er det ikke nogen hemmelighed, at økonomien i sundhedsvæsenet er ret stram, så vi har set en række sparerunder gennem længere tid, og det har begrænset vores råderum. Dels har vi fået udvidet vores optageområde, og så er der kommet ekstra aktivitet i form af screeningsprogrammet (for tarmkræft, red.). Det har gjort aktiviteten høj”, siger han.

“Der er måske et misforhold mellem opgaverne og bemandingen. Vi arbejder faktisk mere  end de foregående år. Men vi er præget af et meget stort akutindtag og meget stor aktivitet på screening- og cancerområdet, og vi har ikke kunnet følge med helt alligevel”.

 

Ville det hjælpe med flere sengepladser?

 

“Bestemt. Vi er i dialog med direktionen netop om at løse overbelægningsproblemet. I den forbindelse er der mange forskellige tiltag, bl.a. en udvidelse af sengeantallet. Vi er også allerede i gang med at styrke stuegangsfunktionen for at komprimere forløbene. Vi sender alle dem i dagkirurgi, som vi overhovedet kan. Og vi ser på, om andre forløb kan klares ambulant i stedet for på sengeafdelingen. Det er ikke kun én ting - det er mange ting”.

 

Ny indsamlingsmetode

 

SSI har som nævnt brugt en ny måde at høste information fra afdelingerne på for at finde antallet af dage med overbelægning. Og tallene skal tolkes med forsigtighed.

 

Det kan ledende overlæge Lars Alling Møller, Gynækologi-Obstetrik på Roskilde Hospital kun være enig i. Ifølge tallene havde afdelingen sidste år overbelægning i 252 dage og landets højeste gennemsnitlige belægningsgrad på 116.

 

“Det er helt ude af perspektiv. Det afspejler slet ikke virkeligheden her. I realiteternes verden har vi yderst sjældent overbelægning”, siger han.

 

“Jeg tænker, at et eller andet sted må statistikken tage fejl, eller noget går galt i registreringen”.

 

Lars Alling Møller nævner, at statistikken muligvis overregistrerer, “fordi patienter til planlagt operation ofte møder dagen før til klargøring (hvor de registreres, red.), går hjem når planlægningen er overstået, for så at møde dagen efter. De belaster ikke sengene før på operationsdagen”.

 

“Vi har også mange patienter, som går på orlov (forlader afdelingen midlertidigt, red.) af forskellige grunde - de registreres som indlagte men belaster selvsagt ikke sengene. Det kan f.eks. være cancerpatienter i rehabilitering, som tager hjem i weekenden og kommer igen. Vi har åbne forløb, hvor de er hjemme en del af tiden, men på papiret er de indlagt”, siger han.

 

Som SSI konkluderer:

 

“Alle nye dataindsamlinger er præget af initiale usikkerheder…..der kan forekomme forskelle i de regionale indberetninger. Dette betyder, at sammenligning af resultater på tværs af sygehuse og regioner skal foretages med forbehold. Der arbejdes på at skabe ensretning af de regionale indberetninger”.