Overenskomstforhandlingerne under lup på Repræsentantskabsmødet

Overenskomstforhandlingerne 2002

For en bestyrelse er der altid spænding forbundet med de halv-årlige møder med repræsentantskabet. Hvad siger I til vores arbejde? Er I enige i udviklingen? Har vi overset noget? Kan vi få opbakning til at fortsætte linjen?

Intet slår dog det repræsentantskabsmøde, hvor en ændring af Landsoverenskomsten skal til afstemning. Landsoverenskomsten er rygraden i vores arbejdsvilkår i almen praksis, og ændringer i den forbindelse interesserer os alle sammen. Det er først og fremmest gennem forhandlingerne, vi skaffer os en bedre indtjening. Men det er også gennem disse forhandlinger, at vi påvirker rammerne for at drive almen praksis, regulerer arbejdsmængden og lægger koordinaterne for den kommende periodes arbejde.

Enhver bestyrelse synes, at de gør deres bedste, men man bliver jo endnu bedre af at have et engageret bagland, der også stiller krav og udfordrer os til at argumentere for resultaterne. Men en aftale om ændring af Landsoverenskomsten er ikke noget, man kommer sovende til. Der ligger enorme mængder af timer bagved, hvor bølgerne er gået højt i bestyrelsen og i forhandlingsudvalget. Der er udført utallige analyser, holdt masser af møder - nogle meget skarpe - og tænkt mange ting igennem, inden underskriften endelig bliver sat på papiret.

Ministerens kommentar

Desværre er der den lille hage ved forhandlinger, at det er noget med at give for at få. Modparten har også nogle krav, de forventer opfyldt i en eller anden udstrækning. Opgaven er derfor at finde den rigtige balance mellem hvor modpartens krav går for vidt, og hvor vi selv kan se vores fordel i aftalen. Med andre ord: det skal være bedre at sige ja til aftalen end ikke at gøre det. Og der skal være to, der er tilfredse, når handlen er afsluttet. I dette tilfælde er det indlysende alternativ til ikke at sige ja til overenskomsten at lade den nuværende overenskomst løbe videre.

Men spørgsmålet er så om verden også går videre fuldstændig uanfægtet, hvis den nuværende overenskomst løber videre, fordi aftalen ikke vedtages. Da Lars Løkke Rasmussen holdt åbningstalen på Lægedage, sagde han f.eks. om aftalens ordning med frit lægevalg:

»Aftalen giver da nye muligheder, men jeg vil følge udviklingen. Om jeg nu skal høre om borgere, der ikke kan vælge en læge 16 km væk - enten fordi lægen ikke vil have ham, eller fordi amtet og lægerne i det amt er enige om, at sådan er systemet her. For det går bare ikke. Nu bør der udvises fleksibilitet i forhold til de borgere, der af gode grunde måtte ønske et friere lægevalg.

Hvis ikke overenskomstens parter kan levere den vare, så bliver det jo nødvendigt at se på, om det overhovedet er rimeligt, at spørgsmål om patienternes rettigheder skal være et overenskomstspørgsmål. Dette ikke sagt som trussel - det er bare almindelig oplysning«.

Citatet viser, at der er en risiko for, at regeringen vil bruge lovgivningsvejen på spørgsmål som f.eks. frit lægevalg, hvis man vurderer, at forhandlingsresultaterne ikke er progressive nok i forhold til regeringens politik.

Citatet understreger også, at det ikke nødvendigvis er et reelt alternativ at køre videre med den nuværende aftale i uændret form. Der er - vurderer vi - en vis risiko for at dagsordenen bliver sat et andet sted end ved forhandlingsbordet. Citatet viser da i øvrigt også, at det er lykkedes at holde fornuften fast i forhandlingerne på fritvalgsområdet. I ingen andre brancher er der krav om, »tvangsægteskaber« - så hvorfor dog hos os?

Resultaterne af forhandlingerne

Hvad er så de væsentligste ting, vi har fået med vores nye aftale?

Økonomien indfases over en periode og generelt må det siges, at vi vil få et pænt økonomisk løft, der i gennemsnitskroner vil give den enkelte læge en fremgang på minimum 119.000 kr. pr. år. Det beløb vil yderligere stige i 2005 og 2006, og yderligere beløb kan komme til, afhængigt af, hvordan man individuelt anvender aftalens elementer. Det er betydeligt mere end i 1999, hvor stigningen var på ca. 100.000 kr. pr. læge pr. år alt inkl.

Langt den overvejende del af økonomien er lagt på egentlige honorarforhøjelser. Det gælder især konsultationen: 6,21 kr. oven i de nugældende 103,09 kr.

Det svarer til godt og vel 100 mio. kr. som merbetaling for de konsultationer, der allerede udføres i dag. Kun 5-6 mio. kr. er gået til centrale puljer som f.eks. kvalitetsudviklingsudvalget.

Mere fleksibilitet

Der er indført en betydelig fleksibilitet i praksisdriften:

Klinikpersonale kan nu selv-stændigt udføre konsultationer og sygebesøg, uden at lægen skal være involveret i den enkelte kontakt - men naturligvis foregår arbejdet stadig på lægens ansvar. Der er indført store frihedsgrader i måden at organisere praksis på. Eksempelvis er det nu muligt at etablere holdingselskaber, ligesom deltagerne i et kompagniskab kan etablere hver deres anpartsselskab. Det er nu muligt at få samarbejdsudvalgets tilladelse til at ansætte amanuensis i op til 5 år.

Det vil især være en fordel for praksis, der ikke kan finde købere til en udtrædende kompagnons praksisdel. Amanuensen kan udfylde den ledige praksisdel, så praksis undgår at blive nedklassificeret.

Honorering af e-kommunikation

Der er skabt mulighed for honorering af e-kommunikation. I den hidtidige overenskomst kunne e-kommunikation ikke honoreres. Det er nu blevet muligt for den enkelte læge at indføre e-kommunikation som tilbud i sin praksis - og blive honoreret for det.

Det er frivilligt, om man ønsker at tilbyde e-kommunikation i sin praksis. Den nye ydelse »e-mail- konsultation« omfatter både det, der sædvanligvis benævnes »svarafgivelser« og egentlig e-mail-kommunikation: »et spørgsmål fra patienten - ét svar fra lægen«. Svar på eksempelvis laboratorieundersøgelser, der i dag typisk honoreres som telefonkonsultation, kan fremover foregå elektronisk og honoreres med 50 kr.

Hvis man ønsker at indgå i egentlig e-kommunikation, er der aftalt en måde at strukturere og begrænse kommunikationen på, så man ikke bliver væltet af lange e-mails. Taksten for denne begrænsede kommunikation er ligeledes 50 kr.

De læger, der endnu ikke kommunikerer efter de godkendte

MedCom-standarder, der er i dag, skal i gang med det inden udgangen af 2005, men der bliver hjælp at hente med konsulentbistand. Herudover kan der opnås dispensation helt til udgangen af 2007 (f.eks. for ældre læger, som står over for pension og derfor ikke ønsker at anskaffe it.)

Løft til efteruddannelsen

Efteruddannelsen er styrket. Vores efteruddannelse har fået et pænt løft. Den årlige indbetaling til vores efteruddannelseskonti stiger i perioden med 20 mio. kr. pr. år (ca. 5.700 kr. ud over de ca. 10.000 kr. i dag pr. læge pr. år.).

Faglig linie styrket

Der er skabt flere nye muligheder for en styrket faglig indsats. Den faglige linje er fortsat ved, at der er mulighed for at få betaling for diagnosticering af depression efter ICD 10 og Hamilton-skalaen samt instruktion i hjemmeblodtryksmåling.

Vi kan også fortsætte forebyggelsen af iskæmisk hjertesygdom, som ellers ville udløbe med den gamle afta le. Udredning af demens kan der nu indgås rammeaftaler om i de enkelte amter.

Fokus på seniorpolitik

Amterne har fået til opgave at beskæftige sig aktivt med seniorpolitik og bl.a. se på, hvor der skal gøres en særlig indsats for at fastholde ældre læger, eksempelvis med særlige fastholdelsestillæg. Læger over 60 år kan vælge at køre taxa i vagttiden, selvom man bruger egen bil om dagen.

Læger over 60 år har krav på at blive fritaget for vagt, hvis man kan anvise en anden læge, der kan overtage vagten. Det er en forudsætning, at den læge, der overtager vagtforpligtelsen, opfylder de sædvanlige betingelser for at få udstedt et vagtydernummer - men amtet skal garantere et vagtydernummer.

Læger over 60 år skal som altovervejende hovedregel have lov at lukke for patienttilgang ved et lavere antal patienter end normtallet.

Resultaterne for amterne

Og hvad er det så, vi har givet til gengæld? Det var et meget stærkt politisk ønske, at der skulle indføres helt frit lægevalg, således at patienterne kunne vælge en hvilken som helst læge i hele landet. Med en 15-kilometer-grænse (5 kilometer i København) har vi imødekommet ønsket, men på den måde at lægen ud over 15 kilometer kan sige nej. Den tidligere bindingsperiode på 6 måneder er ophævet - patienterne kan nu skifte læge, når de ønsker det til den 1. i en måned.

Vi går med i arbejdet med at udvikle generelle metoder til kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet med udgangspunkt i Den Landsdækkende Nationale Model for kvalitetsudvikling. Der afsættes ressourcer til det, så vi selv kan være med i udviklingen.

Praksisdeklarationer

Almen praksis har fra flere sider været under hårdt pres for at indføre en meget detaljeret deklaration. Vi er nået frem til en afbalanceret aftale om, at praksis skal offentliggøre et mindre antal relevante oplysninger.

Forenkling af klassifikationssystemet

Praksisområdeopdelingen afskaffes og nye ydernumre beregnes ud fra den samlede befolkningstilvækst i hele amtet hvert år. Der udløses fortsat en ny læge pr. 1.600 nye gr. 1.-sikrede. Herudover skal amtet - som noget nyt - hvert år drøfte i samarbejdsudvalget, om der er grundlag for at nedsætte flere læger end dem, der udløses »automatisk«.

Samarbejdsudvalgene skal udarbejde praksisplaner hvert 4. år. Hvis praksisplanlægningen skulle føre til, at det er nødvendigt, at en praksis skal nedlægges eller flyttes, kan det kun ske efter aftale i samarbejdsudvalget, og lægen skal have erstatning for tab.

Basishonorarets andel stiger i perioden, men kun fra de nuværende 26% til 28,6% ved, at reguleringen lægges på basishonoraret, indtil de 28,6% er nået.

Rationel farmakoterapi

Vi deltager i at forbedre den rationelle farmakoterapi gennem udvikling af edb-værktøjer og lokale kvalitetsinitiativer, herunder samordning af lægemiddelordinationer mellem sygehus og primærsektor.

Vi vil fortsat (og det er ikke nyt) kunne pålægges sanktioner (påtale, bod etc.), hvis vi på helt urimelig måde påfører det offentlige merudgifter ved ikke fagligt indicerede lægemiddelordinationer. Det nye er, at der nu er aftalt retningslinjer for, hvordan en sådan »sag« skal håndteres mellem amt, samarbejdsudvalg og læge.

Vi anerkender, at kommunikation efter de i dag kendte MedCom-standarder er et nyttigt redskab. Vi medvirker ved at acceptere kravet om, at alle principielt skal kunne kommunikere med sygehusvæsenet på disse områder pr. 1. januar 2005, men med mulighed for dispensation frem til udgangen af 2007.

Vi erklærer os positive over for anvendelse af Internet, Sundheds-portalen og Elektronisk Medicinprofil i praksis - men vi har ikke forpligtet os på disse områder. Vi har taget forbehold over for funktionalitet og økonomi, da funktionaliteten ikke er kendt endnu, og den tilhørende økonomi ikke er aftalt. Derfor er der ikke aftalt noget som helst konkret.

Ny forhandling i 2005

Aftalen indebærer endelig, at der skal forhandles igen i 2005 med henblik på fornyelse 1. april 2006.

Det er bestyrelsens klare opfattelse, at det er et forhandlingsresultat, vi kan være bekendt over for vores medlemmer, og det indstilles til vedtagelse af repræsentantskabet.

Videreuddannelse/Målbeskrivelse

Målbeskrivelsen for vores fag efter Speciallægekommissionens skabelon med de 7 kompetencer er nu dygtigt færdiggjort af vores aktive uddannelsesfolk med DSAM som det solide bøgetræ, de har lænet sig op ad. Sundhedsstyrelsen sidder i disse timer netop og arbejder med den. Bliver den godkendt, er der håb om, at den nye uddannelse kan træde i kraft senest ved årsskiftet til 2004. Det er dog endnu uafklaret, hvordan målbeskrivelsen skal iværksættes.

Amanuensisfonden

Der er heldigvis flere yngre læger på vej - både på grund af det udvidede antal optagede på universiteterne, og på grund af det udvidede antal blokstillinger i almen medicin. Disse stillinger skal finansieres. Hertil kommer behovet for mer-økonomi, fordi uddannelsen udvides til 5 år. Det har medført en dis-kussion med Amtsrådsforeningen om Amanuensisfondens fremtid. Det er nu afklaret, at fonden skal fortsætte. Det er aftalt, både at fonden skal påtage sig at refundere udgifterne til introduktionsstillingerne til amterne, og at praksis skal have nogle af sine udgifter refunderet til amanuensisstillingerne i alle dele af forløbet. Indbetalingerne skal derfor sættes gradvist op i de kommende år, og det vil kunne ske med den indgåede aftale.

Hermed er der sikret en ganske væsentlig tilførsel af økonomi for uddannelsen og vores fremtidige rekruttering.

Ny løn for udannelseslæger

I den forbindelse skal det også nævnes, at FAYL har rejst krav om, at uddannelsesamanuenser skal være omfattet af Ny Løn. Grundlæg-gende mener P.L.O., at uddannelseslæger skal have ensartede vilkår, og det vil derfor også kunne komme på tale, at uddannelseslæger i almen praksis kan få tildelt Ny Løn i form af et særligt tillæg. Amanuensisfonden er her central. Men det skal understreges, at vi mener, der skal findes nogle kriterier for tildelingen af Ny Løn, som ikke vil medføre, at alle skal have Ny Løn, og som afspejler kravene i almen praksis.

Ny Løn-konceptet må indebære en individualisering.

APU

APU-Fonden er nu en realitet. Fonden har holdt sit første møde og formalia er på plads. Bestyrelsen for APU-Fonden har besluttet, at der skal opslås tre stillinger som klinikchef in spe. De tre klinikchefer skal herefter indgå i arbejdet med at få stablet de første APU-klinikker på benene.

I København undersøges i øjeblikket muligheden for, at APU'en kan indgå i det almenmedicinske miljø, der bliver etableret på Kommunehospitalet.

I Århus arbejder amtet med at etablere et miljø for folkesundhed, hvor både den centrale forskningsenhed og APU'en vil kunne indgå.

Odense arbejder i samme retning.

Det vil være en flot sidegevinst, hvis APU-udviklingen kan medvirke til, at der sparkes gang i etableringen af amtslige almen medicinske miljøer i de tre amter.

Beretning fra it-udvalget

P.L.O.s og DSAM's bestyrelser besluttede medio 2001, at DSAM som licenshaver til ICPC-diagnoserne gik videre med at holde ICPC-udviklingen i gang. P.L.O.s bestyrelse ønskede, at der var en formel tilknytning til P.L.O.s it-udvalg.

P.L.O.s og DSAM's bestyrelser har derfor, gennem ansættelse af Erik Falkø frem til januar 2003, befordret klinisk anvendelse af ICPC.

P.L.O.s dataudvekslingsformat

P.L.O.-formatets styregruppe, der består af repræsentanter for alle systemhuse og P.L.O.s it-udvalg, har besluttet at dataudveksli ngsformatet udvides til også at kunne håndtere edb-journalernes Børnemodul. Samtidig vil der blive gjort en indsats for at forfine produktet.

It-udvalget har i samarbejde med systemhusene været i dialog om et sæt fælles bestemmelser for levering af elektroniske lægesystemer og/eller dertil relaterede ydelser til medlemmer af P.L.O. En række leverandører forventes således over for P.L.O. at forpligte sig til at acceptere fælles bestemmelser som værende en del af aftalegrundlaget med lægeklinikken.

Deltagelsen i den offentlige sundhedsportal er forbundet med endog meget arbejde, herunder en bedømmelse af deltagerne i Projektkonkurrencen. Konkurrencen er afgjort, og der er udnævnt 3 vindere, som alle er blevet inviteret til forhandling om, hvem der skal have ansvaret for at udvikle og implementere den endelige løsning.

P.L.O. finder det væsentligt med en fortsat deltagelse i Portal-styregruppen, da vi arbejder på at sikre størst mulig indflydelse på portalens indhold og funktionalitet.

Lægedage åbent for flere

Lægedage 2002 blev afholdt for 12. år i træk og endnu en gang med en ny deltagerrekord. Godt 1.300 deltog. Som noget nyt havde P.L.O. og DSAM besluttet at åbne dørene for FAPS-medlemmer og for nordiske læger.

Sekretariatets nye struktur

P.L.O.s sekretariat står over for nye udfordringer. PLA skal etableres, Internet og kommunikation fylder mere og mere, analyser og statistik bliver stadig mere vigtigt, Amanuensisfonden vokser, og mange nye faglige områder melder sig og skal sekretariatsbetjenes. Ikke mindst vil sekretariatet gerne yde en god medlemsbetjening.

Sekretariatet er derfor efter en intern debat blevet omstrukturet i 6 grupper med hver deres definerede opgaver. Servicegruppen (Sven Erik Tensing), Kerneaftalegruppen (Helle Bjørnstad),PLA og andre funktionæraftaler (Jette Stagsted Galatius), Statistik og analysegruppen (Michael Feilberg), Kommunikationsgruppen (Anne Weimar) og Interne servicefunktioner (Hanne Andersson). Hver gruppe ledes af en gruppeleder, der samtidig er konsulent. Flere medarbejdere er tilknyttet mere end en gruppe.

Målet med den nye struktur er at fokusere på de områder, der har størst værdi for P.L.O., udvikle vores medlemsservice, mere ansvar og kompetence til de enkelte medarbejdere og at styrke kvaliteten af sekretariatets arbejde.

Lægeforeningen

Der arbejdes p.t. i Lægeforeningen på at analysere, om det kan lade sig gøre at reducere antallet af medlemmer i DADL's repræsentantskab ved f.eks. at lade repræsenta-tionen følge 150 medlemmer i stedet for - som i dag - 100 medlemmer.

I den forbindelse diskuteres i de andre delforeninger, om det i givet fald skal have betydning for delforeningernes egne repræsentantskaber. P.L.O. har - med en repræ-sentant pr. 50 medlemmer - det største repræsentantskab set i relation til antallet af medlemmer. Men vores størrelse har jo sammenhæng med, at der lokalt også er brug for mange hænder til at løfte opgaverne.

Som opfølgning på sidste Lægemøde foregår der p.t. et arbejde med at se på hvordan - og i givet fald - om lægekredsforeningerne vil kunne understøtte f.eks. Ny Løn-forhandlinger. Samtidig ser man også på det regionale arbejde med videreuddannelsen. Praksisudvalgene har været involveret i dis-kussionerne, og det er indtrykket, at behovet for ændringer ikke kommer fra P.L.O.-søjlen. Vi afventer foreløbig forårets arbejde, og er spændte på, hvad man når frem til i de lokale drøftelser.

Ny redaktør af P.L.O.s spalter

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at P.L.O. den 1. november 2002, har ansat praktiserende læge Mette Bitsch-Christensen som sin nye redaktør i Ugeskrift for Læger.

Det er tanken, at den nye struktur på Ugeskriftet - som også blev debatteret på Lægemødet - træder i kraft omkring den 1. april 2003. Delforeningernes spalter integreres hermed i bladet, så Ugeskrift for Læger fremtræder mere som 1 blad for Lægeforeningens medlemmer, end som 5 blade - 1 videnskabeligt magasin og 4 medlemsblade.

Lægeforeningen.dk

Som opfølgning på Lægemødet i maj 2002 lød et af budskaberne fra Repræsentantskabet, at der skulle ses på samarbejdsmulighederne på tværs af foreningerne. Et af de områder, der lå umiddelbart for at analyseres, var kommunikationsområdet. Et af de områder, hvor både Lægeforening og delforeningerne i forvejen har samarbejdet, har været i relation til hjemmesiderne på DADLNET. Der arbejdes på at etablere en fælles portal for hjemmesiderne: Lægeforeningen.dk

Samarbejdet med DSAM

I forbindelse med både forberedelsen og forhandlingen om Landsoverenskomsten har vi haft uvurderlig glæde af at kunne trække på vores selskab. Hvis overenskomsten bliver vedtaget, vil vi også have behov for et tæt samarbejde med DSAM - ikke mindst om kvalitetsområdet. Men det skal være et samarbejde, hvor DSAM hjælper med de faglige dimensioner, og P.L.O. ser på relationen til den daglige kliniske drift.

Derfor er det også nøje beskrevet i overenskomstens afsnit om kvalitetsudvikling, at de overenskomstmæssige konsekvenser, herunder økonomidelen og forslag til udvikling af kvalitet, skal forhandles mellem SFU og P.L.O.

Influenzavaccination

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om gratis influenzavaccination for de +65-årige, uden P.L.O. som aftalepart og med et honorar, der nærmest må betegnes som uanstændigt. Hermed brød man markant med hidtidig praksis med hensyn til at sikre sig, at ydelsen også kan leveres gennem aftaler med dem, der udfører vaccinationerne. Man gjorde med andre ord »regning uden vært«. Det er simpelthen uacceptabelt, og her er P.L.O.s bestyrelse helt og aldeles enige. Det budskab er vi sikre på, er gået igennem til både regering, Dansk Folkeparti og den danske befolkning.

Reaktionerne fra bestyrelsen og medlemmerne

Men det er heller ingen hemmelighed, at i spørgsmålet om hvordan vi skulle agere på gratisordningen, og i spørgsmålet om hvilken holdning vi skulle melde ud til vore medlemmer, har bestyrelsen været splittet. For nogle har det haft størst betydning at tage konkurrencen op, for andre har det værende afgørende, at influenzavaccinationer som forretning alligevel ikke har en fremtid for sig. Endnu andre har ment, at det har været væsentligt at protestere mod honoraret og processen ved ikke at anvende ordningen overhovedet.

Den »intermediære model«

Bestyrelsen enedes derfor - noget sent vil mange mene - om at melde ud om den »intermediære model«. I den model ligger, at hvis der overhovedet skal være sammenhæng i at anvende tilbuddet fra regeringen, så skal vaccinationen foregå sammen med en konsultation, der i forvejen skulle udføres. Bestyrelsen har dog samtidig understreget, at valget er den enkelte læges. For nogle læger er det af betydning at kunne tilbyde en gratis vaccination, for andre læger er det ikke. Bestyrelsen har ment, at man måtte respektere denne forskellighed og ikke fastlægge en politik, hvor nogle læger blev lagt til last, hvis de valgte at vaccinere.

Fremtidsperspektiver

Debatten har vist, at mange har været uenige med os i denne disposition, og en del praksisudvalg har derfor meldt langt mere skarpt ud end bestyrelsen. Det har bestyrelsen naturligvis noteret sig, og tager den også til efterretning. Men det må i denne sag konstateres, at meningerne er vidt forskellige, og det må vi så forsøge at få noget fornuftigt ud af på en fremadrettet måde.

Aftalen løber i 2 år, men allerede nu er der røster fremme om, at ordningen evalueres inden næste sæson. Nogen erkendelse af, at det ikke var en god ordning, kan man læse ud af, at det netop er blevet meddel