Skip to main content

Overenskomstresultatet 2005 - det får vi!

Informationschef Camilla Kjærager, Yngre Læger, ck.fayl@dadl.dk

31. okt. 2005
7 min.

Efter en lang række politiske og tekniske forhandlingsmøder fik Yngre Læger og Amtsrådsforeningen tidligt mandag morgen den 14. februar løst de sidste knaster i den overenskomst, der gælder for Yngre Læger fra 1. april 2005 og 3 år frem. Desværre kunne H:S ikke umiddelbart tiltræde resultatet, så her er der muligvis brug for at mødes igen, for at det kan ske.

Kort efter at Yngre Læger afsluttede sine egne forhandlinger med Amtsrådsforeningen, faldt KTO-forhandlingerne som Yngre Læger også er omfattet af, i hak. Dermed er alle brikkerne på plads til, at man kan bedømme det samlede overenskomstresultat for de yngre læger ansat på Amtsrådsforeningens område.

For yngre læger ansat på statens område mangler AC-forliget i skrivende stund at blive færdigforhandlet. Det er forventningen, at det vil ske relativt hurtigt. Måske er det allerede sket, når du læser denne artikel, så følg også med på www.fayl.dk.

I artiklen »Ny overenskomst til Yngre Læger« i sidste nummer af Ugeskriftet blev resultatet af Yngre Lægers forhandlinger med Amtsrådsforeningen kort gennemgået. Resultatet (og selve forhandlingsprotokollatet) kan også læses på www.fayl.dk. Her kan du også læse mere om det CFU-forlig, der er indgået på statens område. Denne artikel fokuserer på de politiske kommentarer til resultatet.

Efter at have sovet på resultatet siger politikerne i Yngre Lægers forhandlingsdelegation - Mette Worsøe, Lisbeth Lintz og Klaus Klausen bl.a.:

Om løn

- Vi er meget tilfredse med, at de generelle lønstigninger i sig selv ser ud til at sikre reallønnen. Dertil kommer de stigninger i grundløn og tillæg, som vi har aftalt ved Yngre Lægers eget forhandlingsbord.

- Løn har været et hovedkrav ved disse forhandlinger, og der er grund til glæde sig over, at det også er det, vi har fået.

- Vi har bevidst valgt at lægge stigningerne på de faste løndele. Dels kommer det alle yngre læger til gode, og dels er lønsummen sikret, når/hvis vagten bliver udtyndet.

Om 1. reservelæge-problematikken

- Vi fik løst et alvorligt problem, inden det ramte nogen. Nemlig det, at fremtidens yngre læger i kølvandet på Speciallægekommissionen kunne risikere at være ansat som reservelæger, helt indtil de blev afdelingslæger eller overlæger. Det er forhindret med den nye overenskomst.

- Vi fik sikret 1. reservelægelønnen i hoveduddannelsesforløbene - det holdt hårdt at overbevise arbejdsgiverne om, at man ikke bare kan lave den slags om fra den ene dag til den anden. Fremover bliver alle yngre læger 1. reservelæger 2 år inde i hoveduddannelsesforløbet - også dem, der har været så heldige at være på barsel undervejs. Yngre læger på vej mod almen praksis bliver aflønnet som reservelæger i de 3 første år af hoveduddannelsen. Til gengæld varer introstillingen kun år. Reelt får de altså 1. reservelægeløn (som uddannelsesamanuenser) på samme tidspunkt som sygehusspecialerne.

- Det er fortsat muligt at blive konstitueret som 1. reservelæge til gavn for såvel arbejdstilrettelæggelsen og den enkelte yngre læge.

Om vagten

- De hårdt belastede vagter har været et alvorligt problem alt for længe, for alt for mange af vores medlemmer.

Vi har nu fået Amtsrådsforeningen til at anerkende problemet, og vi forventer også reel forhandlingsvilje og lyst til at medvirke til at løse problemerne hos de lokale sygehus- og afdelingsledelser.

- Den lokale forhandlingsadgang giver os mulighed for at finde lokale løsninger på belastningsproblemerne i samarbejde med dem, problemerne omfatter. Det er et skridt i den rigtige retning.

- Vi skal nu i gang med landet over at gøre op med de vagter, der skaber dårligt arbejdsmiljø for medlemmerne - også for patientsikkerhedens skyld.

Om højere varslingstillæg

- Hvis det kan lade sig gøre at forhøje varslingstillæggene væsentligt (der regnes stadig på tallene!) vil det være et længe ventet plaster på såret, når man pludselig får fritiden inddraget. Det højere tillæg i den nye overenskomst kan måske også gøre det lidt lettere at bemande ekstravagten.

- Højere tillæg for at blive mere end 3 timer ekstra på arbejde eller få inddraget en fridag kan være en del af strategien med at komme dårlig arbejdstilrettelæggelse til livs. Det skal være dyrt at gøre det dårligt!

- Det skal kunne mærkes - også positivt - når man kaldes ind til en ekstra vagt, og mor eller far igen skal sige godnat telefonisk eller slippe sportstasken på vej ud af døren.

Om lokal løndannelse

- Vi har nu fået et nyt lokallønssystem, som tager hensyn til de problemer, vi har set hos de videreuddannelsessøgende, med at få del i ny løn. Vi har sikret de videreuddannelsessøgende så mange penge som muligt via de centrale aftaler, så hvis det går skidt med lokallønsforhandlingerne, så er skaden begrænset mest muligt. Derudover får yngre læger under videreuddannelse forhandlingsadgang tre måneder inde i de enkelte elementer af deres hoveduddannelse. Det bør også kunne kaste noget af sig.

- Jeg tror, det vil være en fordel for afdelingslægerne, at de får det samme forhandlingssystem, som de andre speciallæger i sygehusvæsnet. Lokale lønforhandlinger bliver et middel til at skabe acceptable arbejds- og lønvilkår for afdelingslægerne i de kommende år, hvor der fortsat vil være speciallægemangel.

- Den nye forhandlingsprocedure kan forhåbentlig forbedre forhandlingsmulighederne for alle yngre læger. Vi har opnået flere forskellige forhandlingsadgange - både årlige forhandlinger og forhandlinger på individniveau. Dermed er der skabt gode muligheder for at forhandle om både nye og gamle midler. Desuden har vi fået lovning på de lønstatistikker, vi har brug for. Det kan forhåbentligt også være med til at trække i den rigtige retning.

Om udetjeneste

- Det er vigtigt, at vi forsøger at få samme vilkår for alle speciallæger, når det drejer sig om udetjeneste. Enten via en central aftale, som er det, vi går efter i første omgang. Hvis det ikke lykkes, så går vi efter at forhandle, hver gang der etableres en udetjeneste.

- En forhandlingsret er vigtig ikke mindst set i lyset af kommunalreformen. »Worst case scenariet« er en daglejertilværelse, hvor yngre læger er ansat »i regionen« uden fast tilhørsforhold til et egentligt hovedarbejdssted.

Hvis kommunalreformen betyder, at læger skal sendes rundt i regionerne på sygehusene, så skal det i det mindste være under rimelige forhold. P.t. har vi lokale aftaler i 8 amter. Vi skal også sikre medlemmerne i resten af landet ordentlige vilkår, hvis de har udetjeneste. Det holder ikke, hvis yngre læger ikke har en aftale, når overlægerne har.

Fakta

Løn

De samlede generelle lønstigninger i overenskomst perioden udgør 5,64%. Da prisstigningerne i samme periode anslås at blive ca. 5,6%, er reallønnen sikret via de generelle lønstigninger. Den første lønregulering sker pr. 1. april 2005 (ca. 1,52%), og herudover kommer der procentvise reguleringer af alle løndele pr. 1. januar 2006, 1. april 2006, 1. oktober 2006, 1. april 2007 og 1. oktober 2007. Ud over de generelle lønstigninger kommer der en yderligere regulering af grundløn og centrale tillæg for yngre læger pr. 1. april 2006 som resultat af Yngre Lægers særlige forhandlinger.

Fakta

KTO-forliget

Af interesse for yngre læger kan fremhæves:

  • at reallønnen sikres

  • at der etableres obligatoriske barselsfonde

  • at der gives fuld pensionsdækning under barselsorlov

  • at der kommer et øget fokus på arbejdsbetinget stress

Der er aftalt en barselsfond, der fordeler arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel.

Der er aftalt fuld pension under barsel - også den periode, hvor man er på dagpenge.

Yngre Læger havde som de eneste stillet krav om fuld løn i hele barselsperioden. Det kom vi ikke igennem med, men de aftalte forbedringer er et skridt i den rigtige retning. Hvem ved, måske er arbejdsgiverne modige nok til at tage skridtet fuldt ud næste gang!

Fakta

Staten

Yngre Læger har været i forhandlinger på statsområdet, men resultatet afhænger i høj grad af AC-forliget, der i skrivende stund ikke er afsluttet. Vi vil informere om statsresultatet på hjemmesiden og her i Ugeskriftet i næste uge.

Fakta

Hvad sker der nu

Den 9. marts tager Yngre Lægers repræsentantskab stilling til overenskomstresultatet.

Repræsentantskabet kan vælge enten selv at godkende resultatet - det kræver flertal i repræsentantskabet, eller de kan vælge at sende resultatet til urafstemning blandt medlemmerne med deres kommentarer, hvilket der er tradition for.

Hvis repræsentantskabet vælger at sende resultatet til urafstemning blandt medlemmerne, skal repræsentantskabet samtidigt tage stilling til, hvordan resultatet skal godkendes, hvis mindre end 50% af medlemmerne stemmer, og urafstemningen derfor er ugyldig. Mulige løsninger kan f.eks. være at bemyndige bestyrelsen til at tage beslutningen, en skriftlig afstemning i repræsentantskabet eller nyt møde i repræsentantskabet.

I perioden 1989-1997 blev der afholdt 5 urafstemninger, som alle var ugyldige, fordi for få medlemmer stemte. Ved urafstemningen i 1999 stemte 58% af medlemmerne og i 2002, hvor der var tale om et mæglingsforslag, stemte 51% af medlemmerne. Begge gange endte det med et lille ja til OK-resultatet.