Overflødige oplysninger?

Den grundige anamnese ved hver ny indlæggelse er overflødig. I stedet vil det være rimeligt at gennemgå den meget kort punktvis og spørge til eventuelle ændringer i situationen. Det mener den erfarne patient Lene Lauridsen . Og man må tro, hun ved, hvad hun taler om. Siden hun var halvandet år, har hendes gigtsygdom gjort hende til jævnlig kunde på sygehuset. I starten mest på medicinske, fysiurgiske og reumatologiske afdelinger. Senere også på de kirurgiske for at få synovektomi i fingerledene, osteotomi i knæene, nye knæ, nye hofter, ny skulder og en hjerteklap.

- Lægerne har allerede alle oplysninger om mig, og de spørger altid om det samme. Om der er arvelighed i familien, om jeg har allergi, og om jeg bor alene. Jeg synes, anamnesen er overflødig. Men de skal selvfølgelig bevare det, der vedrører den nuværende undersøgelse. Og tjekke mave, hjerte og lunger, siger hun.

Og det er ikke, fordi de yngre læger giver indtryk af at opfatte journalopgaven som andenrangs. Tværtimod.

- Deres arbejde bærer præg af, at de tager det meget alvorligt. De ved, journalen skal bruges, siger Lene Lauridsen .

Rationalisering

Ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus har forsøgt at korte de elektive journaler ned og desuden fordele rutinearbejdet bedre mellem lægerne, så der ikke opstår hele journaldage.

Oprindeligt skete det på grund af mangel på arbejdskraft. De kunne ikke afsætte én læge til at skrive journaler en hel dag. Derfor fandt de på at fordele journalbyrden mellem de læger, som assisterer på operationsgangen, så de på den måde kunne udnytte pauserne mellem operationerne. Men i dag vurderer administrerende overlæge, Erik Hørlyck også, det er en stor fordel for de yngre læger.

- Journalskrivningen er skrumpet meget ind. Speciallægerne tager sig af det. De yngre læger skal kun spørge, om der har været sygdom i mellemtiden og stetoskopere. I stedet har de lejlighed til at gennemgå den objektive undersøgelse, som tidligere har fundet sted - for deres uddannelses skyld, siger han.

Men selvom de formelle krav til journalerne er mindsket, kan det godt være svært for lægerne at holde igen, vurderer Erik Hørlyck.

- De skal passe på alligevel ikke at skrive en hel journal, som de er vant til fra andre steder, siger han.

Afdelingen ændrede praksis tilbage i 1994, og den nuværende erfaring siger, at det er godt, at det rutineprægede er blevet mindre. Men samtidig kan det blive en lidt rodet fornemmelse, hvis patienterne ikke lige er, hvor de burde være, når lægen har et hul til at skrive journalen.

I andre sammenhænge bestræber afdelingen sig også på, at »lægen følger patienten«. Men ved de elektive journaler er det helt tilfældigt, hvilken læge der skriver journal på de forskellige patienter.

- Det kunne være en ide at lade journalskrivningen følge vores farvekodeinddeling. Men det har vi i øjeblikket ikke ressourcer til, siger Erik Hørlyck.

Fakta om "lægers pligt til at føre ordnede optegnelser"