Content area

|

Overgreb på børn: Det er professionelt at være i tvivl

Overgreb på børn kan være svære at tale om, for hvordan tilgår man familier som læge, hvis mistanken opstår? Praktiserende læger overser børn udsat for overgreb, siger socialpædiater.
Hans Christian Kjeldsen, praktiserende læge og kursusleder, Lise Frost, speciallæge i retsmedicin, Dorte Lydum Senning, socialpædiater og afdelingslæge på Center for Børn udsat for Overgreb og Bolette Høy, politikommissær ved Østjyllands politi. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Hvilke konkrete overvejelser har holdt dig tilbage i forhold til at handle på mistanke om overgreb, lød det indledende spørgsmål Hans Christian Kjeldsen, praktiserende læge og kursusleder, ved oplæg mandag på Lægedage om overgreb på børn.

Lægerne i salen svarede, at mange havde lavet underretninger på mistrivsel, men ikke på deciderede overgreb. Det bliver især svært, når en anden etnicitet er indover, lød det fra en læge. Det går stærkt, der er ikke nok tid, og man er hurtigere videre til næste patient.

»Nu blotter jeg mig«, sagde lægen, men mange nikkede.

»Overgreb er et svært emne at tale om, historierne er hjerteskærende. Mange af jer har overvejet, hvad I skal stille op, og det er vigtigt at få talt om,« sagde Hans Christian Kjeldsen.

En af underviserne var Dorte Lydum Senning, socialpædiater og afdelingslæge på Center for Børn udsat for Overgreb (CB) på AUH.

Hun fastslog, at den mindste mistanke skal komme barnet til gode. Læger kan ringe direkte til socialforvaltningen og få hjælp, mundtlighed går stærkere, end når det foregår skriftligt. Mere end hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet, sagde Dorte Lydum Senning.

»I har helt sikkert alle overset børn udsat for overgreb. Men I har ikke altid mulighed for at se det, og vi overser også mange på børneafdelingen.«

Rodede forklaringer

Tal viser, at der ses hudmanifestationer hos 90 % af dem, der har været udsat for vold, næsten 14 procent af brandskader hos børn skyldes overgreb. 25 procent af brud på de lange rørknogler hos børn under 2 år skyldes fysiske overgreb.

Dorte Lydum Senning forklarede, at forældrenes forklaringer ofte er rodede og usammenhængende, og udviklingsmæssigt er det slet ikke muligt at få netop det traume.

»Those who can’t cruise rarely bruise,« sagde Dorte Lydum Senning. »Barnet får ikke indre blødninger af at tabe en sutteflaske på maven eller hjerneblødning af at tabe en rangle i hovedet. Det er svært at slå sig på indersiden af over armen og få symmetriske blå mærker. Måske har en hånd haft fat i kæben? Ved ruskevold ser vi cornerfrakturer, og børnene kan ikke få type mikrofrakturer ved at falde. Børnene kan også brække ribbenene og få kileformede sammenfald i rygsøjlen, når de bliver sat hårdt ned.«

  • »Barnet får ikke hjerneblødning af at tabe en rangle i hovedet«

Dorte Lydum Senning, socialpædiater

Hvis der er blå mærker, skal lægerne desuden huske billeddiagnostik. Lægernes rolle er diagnostik og behandling, de skal ikke kriminalisere og pege fingre, understregede Dorte Lydum Senning.

»Midt i det hele står et lille barn, som lægerne skal passe på. Nogle gange skal det gå stærkt, ved seksuelle overgreb skal vi sikre spor, men det er professionelt at være i tvivl, og tid til faglig sparring er vigtig.«

Læger har nøglerolle

Bolette Høy er politikommissær ved Østjyllands politi og har 20 års erfaring hos politiet og 10 års erfaring med denne type sager. Hun forklarede i sit oplæg, at sorg og krisebearbejdelse, både ved mistanke og ved de familier, hvor der har været overgreb, fylder en del i arbejdet. Familierne er i krise i mange år, og dem møder lægerne også i praksis, sagde hun.

»Jeg ser alt det, I kan forestille jer, men også alt det, I ikke kan forestille jer. Jeres arbejde er essentielt for mig som efterforsker, for jeg kan ikke løfte sagen, hvis jeg ikke har beviserne. Det er jer, der kan undersøge barnet og tage tøjet af dem, det må jeg ikke. Hvis I endda kan skrive udsagn i journalerne, underbygger det sagen.«

Psykisk vold er sværere at bevise, sagde hun. Det kan f.eks. være, hvis forældrene ikke taler til barnet i en hel uge, hvis barnet bliver låst inde, ikke får mad eller bliver truet med børnehjem, hvis det sladrer.

Lise Frost, speciallæge i retsmedicin, fortalte som kursets sidste underviser, at hun har undersøgt 350 børn, som har været mistænkt for at have været udsat for seksuelle overgreb.

»Før jeg ser dem, har I ofte set dem. Hvad skal vække mistanken?« spurgte hun ud i rummet og kom selv med svaret: »Når sygehistorien ikke passer. Som lille barn må man ikke få blå mærker på bugen, under armene, på inderlårene.«

Hun fortalte om et barn, som elskede at gå i skole. Ikke fordi hun havde venner eller gode lærere, men fordi hun kunne få mad ved at stjæle madpakker, når de andre børn gik til frikvarter. Hun kom fra et hjem med vold og misbrug, og frikvarteret var det eneste tidspunkt, hun fik mad i løbet af dagen.

»Det kunne jeg ikke i min vilde- ste fantasi forestille mig,« sagde hun.

Ved mistanke om seksuelle overgreb skal alarmklokkerne desuden ringe, hvis børnene er for nemme at undersøge og f.eks. siger »det er jeg god til,« når de lægger sig op på briksen.

»Hvis der er kraftig mistanke, skal I sende videre, for ellers skal barnet undersøges for mange gange,« sagde hun og pegede på tre faktorer ved overgreb: Ad-færdsændringer, udsagn og kliniske symptomer.

Hellere reagere end ikke at gøre noget. I Region Midtjylland svarer knap 23 procent i en undersøgelse, at de har haft mistanke om overgreb eller omsorgssvigt, uden de har underrettet, viser tal.

»Der er altid hjælp at hente. Hvis det er svært, skal I sende dem ind. Eller ringe.«

Right side

af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer
af Preben G. Berthelsen | 21/11
1 Kommentar