Skip to main content

Overlæge om tolkegebyr: De svageste patienter vil blive væk

”For mine patienters skyld håber jeg, at der kommer rigtig mange undtagelser i loven,” siger overlæge om lovforslag om gebyr på tolkebistand. Lægeforeningen frygter, at socialt dårligt stillede vil fravælge behandling. Sundhedsministeren afviser bekymringen

"Jeg håber, at de mennesker der enten på grund af mentale eller uddannelsesmæssige problemer, har svært ved at tilegne sig et fremmedsprog, også bliver undtaget fra reglerne,” siger overlæge Kim David. Illustration: Nejstgaard
"Jeg håber, at de mennesker der enten på grund af mentale eller uddannelsesmæssige problemer, har svært ved at tilegne sig et fremmedsprog, også bliver undtaget fra reglerne,” siger overlæge Kim David. Illustration: Nejstgaard

Anne-Laura Hedegaard

7. mar. 2018
4 min.

Om et par uger fremsætter regeringen og Dansk Folkeparti et lovforslag om gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsenet.

Det er en lov, som, hvis den bliver vedtaget, vil betyde, at alle, der har boet i Danmark i mere end tre år, skal betale gebyr, hvis der er behov for tolkning. Og en lov, som fik kritiske ord med sig fra Lægeforeningen, da den var i høring i februar.

”Der er en risiko for, at brugerbetaling rammer socialt skævt, hvilket betyder, at de socialt dårligst stillede, som også statistisk set er de mest syge, vil fravælge en lægefaglig behandling,” skriver Lægeforeningen i høringssvaret.

Men er der noget om bekymringen? Ja, mener Kim David, som er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

”Det er der ikke alene frygt for. Det er der også håndfaste beviser for. Der ligger utroligt mange undersøgelser af, hvad der gør, at folk bruger eller ikke bruger sundhedssystemet rundt omkring i verden. Koster sundhedssystemet, rammer det den allersvageste gruppe – dem, der ikke har økonomisk eller mentalt overskud, bliver simpelthen væk,” siger Kim David.

Bruger dagligt tolkebistand

På Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital er der brug for tolkebistand flere gange om dagen, fordi der er en overvægt af sygdomme, som er mere udbredte i tropiske og subtropiske områder end herhjemme, fortæller Kim David. Det er alt fra smitsom leverbetændelse til HIV.

En anden årsag til tolkningsbehovet er patienternes alder.

”Som på alle medicinske afdeling, tilhører en stor del af vores patienter den ældre generation, og en høj procentdel af den ældre generation af udlændinge er analfabeter både på deres eget sprog og på dansk. Så er det børnene der står for tolkning,” siger han.

Familiehjælp ikke altid hensigtsmæssigt

Men det er ikke samtlige patienter, der har beslægtede, som kan give oversættelseshjælp. Og det er et problem.

”Så er risikoen, for at de misforstår medicinering, ordinationer, eller ikke forstår hvad vi siger, ganske overordentlig høj. Det gælder både den akutte patient, som bliver indlagt med noget behandlingskrævende, og den kroniske patient, som er i et forløb i et ambulatorium,” siger Kim David.

Og selv når der er familiemedlemmer, som kan assistere, er det ikke altid hensigtsmæssigt.

”I vores ambulatorium, som også har med seksuelt overførte sygdomme at gøre, kan man ikke altid bede familiemedlemmer om at oversætte,” siger Kim David, som opsummerer sin holdning til lovforslaget om egenbetaling for tolkebistand således:

”For mine patienters skyld håber jeg, at der kommer rigtig mange undtagelser i loven.”

Gode grunde til ringe sprogkundskaber

Ifølge lovforslaget vil der være visse undtagelser for gebyret, som skal fastsættes af sundhedsministeren. Kim David håber, at den uddannelsesmæssige baggrund bliver taget i betragtning.

”Folk, der ikke har lært sproget efter flere år i Danmark, har ofte nogle gode grunde til det. Enten har de aldrig lært at læse og skrive, eller også har de været ude for nogle traumatiserende oplevelser. Så jeg håber, at de mennesker, der enten på grund af mentale eller uddannelsesmæssige problemer har svært ved at tilegne sig et fremmedsprog, også bliver undtaget fra reglerne,” siger han.

Minister afviser kritik

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby afviser Kim Davids og Lægeforeningens bekymring for, at gebyret vil betyde, at nogle udlændinge vil afholde sig fra at søge hjælp i sundhedsvæsenet, fordi de ikke har råd.

»Jeg deler ikke den opfattelse. Man har gebyr og egenbetaling på tolke i andre europæiske lande, og der har jeg ikke hørt nogen stor diskussion om, at det skulle få udlændinge til at lade være med at søge hjælp. Derfor synes jeg, man skal arbejde for at få det her til at fungere. Det handler også om en bedre integration i Danmark,” siger hun til Berlingske.

I 2010 blev et lignende gebyr indført af VK-regeringen. Dog gældende for folk, som havde boet i Danmark i mere end syv år. Det blev siden afskaffet, da SRSF-regeringen kom til magten.

Om afskaffelsen dengang sagde daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) til P3 Nyheder, ”Alt tyder på, at tolke-gebyret virker rigtig dårligt. Sygehusene har en masse bøvl med at administrere det. Og vi risikerer, at syge patienter bliver væk fra lægen, fordi de ikke har råd til at betale.”

Læs også: Sundhedsvæsenet er ikke en symbolpolitisk legeplads