En ledende overlæge kan ikke følge Venstreregeringens strammere udrednings- og behandlingsgaranti. Også andre læger er kritiske over for de ændrede garantier.
Når Venstreregeringens skærpede udrednings- og behandlingsgarantier fra efteråret vil gælde på landets hospitaler, har den ledende overlæge på en af landets største neurologiske afdelinger på forhånd opgivet at overholde loven.
»Vi kan ikke opfylde den nuværende udredningsgaranti, og den skærpede lov er et uforstandigt slag i luften. Vores primære mål er at udrede, behandle og afslutte patienterne hurtigst muligt efter den første konsultation i klinikken, men ventetiden til første besøg har vi derimod ikke megen indflydelse på«.
Ordene kommer fra Mads Ravnborg, der er ledende overlæge på Neurologisk Afdeling N på Odense Universitetshospital og samtidig formand for Dansk Neurologisk Selskab. Han finder det grundlæggende problematisk, at politikerne på Christiansborg udstikker en garanti uden fornemmelse for, om garantienkan indfries.
Faktaboks
»Vi vil meget gerne kunne ekspedere patienterne i løbet af 14 dage eller en måned, og det ville ofte give god mening. Men jeg mister respekten for politikerne, når de pålægger hospitalerne opgaver, som de på forhånd ved ikke kan gennemføres. Inden for neurologien er der mangel på speciallæger, og vi kan ikke en gang forsyne privathospitalerne med speciallæger, så derfor vil de skærpede garantier kun føre en ting med sig: Flere klager fra patienterne, fordi politikerne lover noget, som vi i sundhedsvæsnet ikke kan tilbyde«, siger Mads Ravnborg.
Lovforslaget om den skærpede udrednings- og behandlingsgaranti er netop blevet fremsat i Folketinget (læs her), bliver førstebehandlet den 15. marts og træder formentlig i kraft fra efteråret. Til den tid forventer regeringen, at tempoet skal sættes op i det offentlige sundhedsvæsen, samtidig med at aktiviteten øges på privathospitalerne, og derfor er der afsat 300 mio. kr i år og 450 mio. kr næste år til at øge kapaciteten.
Men problemet er, at det langtfra er alle dele af sundhedsvæsnet, der vil kunne sætte tempoet op, fordi der mangler speciallæger. Danske Regioner skriver eksempelvis i sit høringssvar, at »selv om der tilføres økonomiske ressourcer, vil der være en række specialer, hvor det ikke vil være muligt at øge den samlede kapacitet på kort og mellemlang sigt«.
Neurologi er et af de specialer, og afdelingen på OUH kan ifølge Mads Ravnborg ikke køre hurtigere.
»Vi er i højeste gear. Jeg har 17 speciallæger i neurologi og kunne nemt bruge fem mere, hvis jeg skulle tilfredsstille den nye garanti. Men de speciallæger findes ikke, og sådan ser billedet ud i en stor del af landet«, siger Mads Ravnborg.
Jeg erkender, at jeg ikke kan leve op til garantien under nogen omstændigheder. Mads Ravnborg, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling N på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Neurologisk Selskab
Derfor vil han hellere tilfredsstille patienterne end politikerne, og derfor vil nogle patienter opleve at vente mere end 30 dage på at blive indkaldt til forundersøgelse, men når først patienterne er inde i systemet, må der ikke være forsinkelser, understreger Mads Ravnborg.
»Mit mål er, at efter patienten har været til forundersøgelse, må der ikke gå mere end en måned, før diganosen er stillet og behandlingen startet. Det giver mere tilfredse patienter. Hvis vi bruger alle vore tider på at gøre ventetiden så kort som muligt, vil jeg fylde mit system op med patientforløb, som jeg ikke kan nå at færdiggøre. Og reelt er der ikke et privat alternativ«, siger den ledende overlæge.
Men så omgår du vel bevidst de politiske garantier?
»Nej, men jeg erkender, at jeg ikke kan leve op til garantien under nogen omstændigheder. Jeg stiller ikke patienterne dårligere med min model, men i stedet for at vente i forløbet, venter de før forløbet«, siger Mads Ravnborg.
Han kalder det desuden hul i hovedet at lave en fælles lov, der favner alle de medicinske specialer.
»Hvorfor ikke lave en differentieret garanti, som gælder specialer, hvis samlede offentlige og private kapacitet er tilstrækkelig til at håndtere de skærpede krav«, foreslår Mads Ravnborg.
Psykiatri er andet speciale, der lider af speciallægemangel, og her ser formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen, de ændrede garantier blot som et pres på et i forvejen presset system.
»For at tilfredsstille en politisk garanti vil de “nemmere” psykiatriske tilfælde blive taget først, frem for at vi som psykiatere tager os af de kroniske patienter. Men det er på lang sigt en dårlig forretning, for taberne vil være de sværeste sindlidende, der fylder godt op i statistikkerne for tvang og retspsykiatri. Så på skåltale-niveau er garantierne er god ide, men i realiteten er garantierne en forkert vej«, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Henrik Ullum er formand for LVS, der favner aller de lægevidenskabelige selskaber, og også han er skeptisk over for de skærpede garantier.
»LVS støtter naturligvis en regering, der vil have kortere ventetider og behandle patienterne hurtigt. Men fagligt giver det ingen mening at behandle alle lidelser ens. Skal banale lidelser, som man har haft i årevis, som ikke er alvorlige, og som måske går væk af sig, selv behandles på lige vilkår med alvorlige lidelser? Svaret er klart nej«, siger Henrik Ullum.
Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er enig i, at de ændrede garantier vil betyde mere aktivitet for lægerne.
»Selvfølgelig vil de nye regler betyde et ekstra pres på systemet, og nogle specialeområder er så hårdt presset, at politikerne kan overveje at sætte garantien lidt på pause indtil bl.a. manglen på speciallæger er løst«, siger Jakob Kjellberg.
Han understreger dog, at presset ikke nær bliver så voldsomt, som da den oprindelige garanti blev indført i 2002.
»Det skyldes helt simpelt færre penge til sundhedsvæsnet og kliniske retningslinjer. Vi vil altså ikke se tilfælde som med antallet af fedmeoperationer, som på kort tid steg voldsomt«, siger Jakob Kjellberg.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminster Sophie Løhde (V), der har deltaget i et erhvervsfremstød i bl.a. Saudi-Arabien, men trods den lægelige modstand tidligere har holdt fast i at rulle lovgivningen på området tilbage og afskaffe den differentierede behandlingsgaranti. I et interview med Ugeskrift for Læger i november sidste år erkendte hun dog, at der kan være udfordringer med at sikre hurtig udredning og behandling inden for visse lægespecialer, eksempelvis neurologi.
»Jeg erkender, at der på visse områder inden for f. eks. neurologi og reumatologi kan være problemer med at rekruttere nok speciallæger. Men dels må regionerne se på, hvordan de udnytter kapaciteten endnu bedre, dels skal regionerne være bedre til at henvise til hinanden. For vi skal huske på, at der er ansat historisk mange læger, så der bør være læger nok til at få patienterne udredt og behandlet til tiden. Og selv om der skulle være problemer på enkelte områder, skal det ikke være sådan, at det faktum, at ikke alle kan blive behandlet hurtigt, skal betyde, at ingen skal behandles hurtigt«, sagde Sophie Løhde.
Læs interviewet med Sophie Løhde fra november her: »Vi skal fortsat have fokus på ventetiderne«
