Skip to main content

Overlæge på vagt

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. okt. 2012
9 min.

###138382_mette-wors%c3%b819ny###

Fotos Alex Tran

M ette Worsøe har speciale i intern medicin/kardiologi og er i dag specialeansvarlig overlæge i den Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital (OUH). Dermed er hun med til at slå den myte ihjel, at overlæger er sådan nogle luksusmedicuser, der forkælet insisterer på at gå punktligt hver eftermiddag kl. 16.00 for at gå ud at spille golf. Med alle de andre overlæger.

Den dag, Ugeskrift for Læger er på besøg, er hun flowmaster (eller slowmaster, som FAM-folkene kalder det, fordi det er en nogenlunde rolig dag). Den vagt går fra 08.00 til 21.00 på en hverdag som denne. En lang vagt, altså, men det skyldes, at der i en FAM er travlest mellem 13 og 21, og det er derfor ikke er særlig smart, hvis en flowmaster skal gå f.eks. kl. 18.

Dertil kommer vagterne i weekender og på søgnehelligdage foruden bagvagtsfunktionerne.

»Jeg har altid gået i vagt og har den holdning, at alle bør gå i vagt. Men det, der er vigtigt, er, at man får tilpasset vagtvilkårene, så man kan holde ud at gå i vagt«, siger hun.

F.eks. har hun selv kun vagter til kl. 21.00, af hensyn til at hun også skal kunne varetage de ledelsesfunktioner, hun har som specialeansvarlig overlæge.

Men selve vagtdeltagelsen deler hun med de fleste af sine kolleger, for over halvdelen af alle overlæger har vagtforpligtelser. Det viser en ny undersøgelse af overlægers arbejdsvilkår, som Overlægeforeningen står bag.

Ja tak til mere viden

Der er andre områder, hvor Mette Worsøe symboliserer den moderne overlæge. F.eks. er hun optaget af at erhverve sig ny viden - helt specifikt om ledelse. Til sommer bliver hun efter planen færdig med en master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement, som hun tager på Syddansk Universitet.

Den betaler OUH selve gebyret for, men Mette Worsøe bidrager selv i form af, at hun bruger en del fritid på studiet.

Den type aktivitet er hun ikke ene om. Næsten alle overlæger er videbegærlige, viser undersøgelsen. Næsten alle deltager i efteruddannelse af den ene eller den anden art. De fleste bruger dog noget mindre tid på forehavendet end Mette Worsøe - gennemsnittet ligger på 3-20 dage om året. Men det er ikke noget særsyn at bidrage selv - næsten halvdelen har ulønnede efteruddannelsesdage.

Administration og it fylder

Generelt har langt de fleste overlæger det utroligt godt på jobbet. De synes, de gør en forskel, at arbejdet giver mening for dem - også vagtarbejdet - og hele 80 pct. føler sig motiverede og engagerede. De fleste føler sig endda påskønnet af ledelsen.

Overlæger er altså ikke forfaldne til goldt brokkeri. Men der er - selvfølgelig - altid ting, der kan blive bedre.

For eksempel viser undersøgelsen - ikke overraskende - at administration fylder mere og mere i mange overlægers liv, så de får mindre tid til patienterne. De får også mindre tid til forskning, undervisning og læsning af faglitteratur. Det er måske også derfor, at en kende færre bijobber i dag end ved sidste arbejdsvilkårsundersøgelse i 2008.

Mette Worsøe peger i denne forbindelse på it-problemerne. De er ikke så slemme her som i Region Hovedstaden, der er berygtet for it-bøvl, men der er plads til forbedring.

»Vi har stadigvæk længere log in-tider, men der er blevet gjort meget. Vi er f.eks. tæt på at have single sign on. Så man kan sige, at der er færre log in, men log in-tiderne er en af de ting, vi kæmper med«, siger hun.

»Vi har haft nogen fra regionens it-afdeling til at følge en kliniker. Og den projektleder, jeg havde med, var overrasket over, hvor meget tid jeg brugte foran computeren. Hans opfattelse af en overlæge i en akutafdeling var, at jeg brugte det meste af min tid med patienter«, siger hun.

Følg en kliniker-ideen har betydet, at it-folkene nu har fået en større forståelse for, hvordan læger rent faktisk bruger it-redskaberne - eller måske netop ikke bruger de redskaber, it-specialisterne møjsommeligt har udviklet - og hvor de lægelige behov ligger.

Det er da en start.

Stress er individuelt

Arbejdstiden er for en overlæge i dag er 46 timer i gennemsnit, og de kvindelige har flest timer. For specialeansvarlige overlæger ligger gennemsnittet (for begge køn) på 46,5 timer. Det tal kan Mette Worsøe udmærket genkende.

På trods af den temmelig lange arbejdsuge når lidt over en tredjedel af overlægerne sjældent alle arbejdsopgaver. Ca. hver fjerde føler et konstant tidspres på grund af arbejdsmængden. Lidt flere - 27 pct. - afbrydes og forstyrres hyppigt.

Det kan en overlæge i en FAM tale med om. Under Ugeskriftets besøg er den længste, sammenhængende interviewtid 15 minutter. Men også i denne periode er der adskillige forespørgsler, der lige skal besvares, oversigtsskærme, der skal kigges på, og papirer, der skal findes frem. Imens myldrer FAM'ens læger frem og tilbage, og et eller andet apparatur bipper, mens noget andet blinker, og pludselig er der en patient, som skal tilses. Ro er en mangelvare her.

»Det, der generer mig, er, når jeg bliver forstyrret, mens jeg er inde hos patienterne. Men det job, jeg har her (flowmaster, red.) - der er det en del af gamet. Man er så også kanontræt, når man går hjem«, siger Mette Worsøe.

Vold i vagten

Ifølge undersøgelsen har 17 pct. af overlægerne oplevet truende adfærd og lidt flere har været ude for verbale eller skriftlige trusler. Det er noget, de kender til her på stedet.

FAM på OUH var for kort tid siden rammen om en voldsom oplevelse - ca. 80 unge, vrede mænd fulgte efter en patient, der lige var blevet bragt ind og var i færd med at blive behandlet. Hoben drog råbende gennem nogle af gangene og smadrede enkelte ting undervejs.

Den slags er helt unikt, men har givet anledning til nogle justeringer af sikkerhedsprocedurerne. F.eks. hænger der nu en skærm bag ved, hvor Mette Worsøe sidder, som viser sikkerhedskameraernes optagelser ved FAM'ens indgangspartier. Der står en rød telefon ude i modtagelsen, som er en direkte linje til politiet. Det er muligt at låse yderdørene - den såkaldte skallukning - hvis der er optræk til ballade. Og der blev indført opsynsmænd - en ordning, der nu bliver droppet igen, fordi skallukningen nu er på plads.

»Mig undrer tallene ikke for en akutafdeling, når man ser på, hvad det er for nogle patienter, vi får ind, og hvad det er for nogle situationer, vi er i. Men for de andre afdelinger, så jo«, siger Mette Worsøe.

Undersøgelsen giver dog det lyspunkt, at forekomsten af vold og trusler faktisk er faldet lidt i forhold til 2008.

Kirurgerne mobber

Måske noget overraskende viser undersøgelsen også, at der er ti pct. af overlægerne, som føler sig mobbet. Endnu flere - omkring en tredjedel - har set andre blive det, og den kategori hører Mette Worsøe til.

»Jeg synes, det er mange, men jeg kan faktisk godt se det«, siger hun om omfanget.

Ifølge undersøgelsen forekommer mobning især blandt kirurger?

»Jeg har set det i flere specialer. Nogle gange kommer Tarzan frem. Jeg undrer mig f.eks. en gang imellem over den måde, yngre læger opfører sig på. Hov, hvorfor taler de sådan? Det må jo være noget, de har lært«, siger hun.

Hvad kan der gøres?

»Noget er vel at gøre, som vi gør her. At arbejde i team. Og så der skal slås hårdt ned, når ledelsen ser det«.

Til slut og helt overordnet - hvad skaber trivsel?

»Det er i hvert tilfælde vigtigt, at man bliver ved med at have indflydelse på sin egen hverdag. Det er med til at skabe arbejdsglæde«.

Fakta om overlægernes job

De arbejder i gennemsnit 46 timer om ugen, men over 60 pct. af de ledende overlæger har en arbejdsuge på 50 timer eller mere.

De fleste - 56 pct. - deltager i vagtarbejdet. 22 pct. har hyppige vagter defineret som 5-6 om måneden i gennemsnit. Og 60 pct. af medicinerne går i vagt.

24 pct. er »noget« generede af et konstant tidspres på grund af arbejdsmængden, mens 8 pct. er »meget« generede.

Omtrent hver fjerde oplever, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende - det gælder især for psykiaterne.

Hver tiende bliver mobbet.

17 pct. har oplevet patienter, der truer, og hver femte har været udsat for trusler - skriftlige eller verbale.

Under halvdelen - 44 pct. - bijobber i gennemsnit 19 timer om måneden. Antallet af bijobbende læger er faldet i forhold til sidste undersøgelse i 2008, men forskellen på to procentpoint er ikke statistisk signifikant.

86 pct. har »i høj grad« eller »i nogen grad« »effektiv adgang« til patientrelaterede it-systemer. Alligevel oplever 75 pct. »i høj grad« eller »i nogen grad« bøvl med it-systemerne.

Næsten alle - 95 pct. - har været på efteruddannelse inden for det seneste år, og 48 pct. har betalt for fornøjelsen, helt eller delvist, selv.

Hele 40 pct. siger, at de ønsker at gå på pension, inden de fylder 67, men lige så mange siger 67 år eller endnu senere.

Langt størstedelen - 84 pct. - er enten »tilfredse« eller »meget tilfredse« med deres arbejde.

Og 79 pct. mener, at de i »høj« eller »meget høj« grad oplever det, de laver, som meningsfuldt, mens næsten alle - 90 pct. - synes, at de yder en »vigtig indsats«.

Læs hele undersøgelsen på laeger.dk

Kilde: Overlægers Arbejdsvilkår, en spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011.

Set udefra

Region Syddanmark har en del læger med tysk baggrund, og en af dem er Stefan Posth. Han er overlæge på den Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense og er i en unik position til at bedømme danske overlægers arbejdsvilkår udefra.

Vidste du, at du ville få vagtforpligtelser her?

Ja, det vidste jeg. Det var en af de første ting, Michael (Hansen-Nord, FAM'ens leder, red) sagde til mig. Jeg har en nattevagt ca. hver 21. dag, men for mig er det bedre. Som overlæge i Tyskland var jeg vant til at være tilkaldevagt, men jeg gik ikke nattevagt.

Hvorfor er det bedre?

Arbejdstiden. Jeg arbejder 37 timer om ugen, hvis jeg ikke tager ekstra vagter. Det er det. Måske nogle gange 38.

Får du brugt dit speciale her i FAM'en?

Jeg er internmediciner og gastroenterolog, og så har jeg taget fagområdet akutmedicin. Jeg bruger gastroenterologien meget, meget lidt. Men det var jeg klar over, da jeg begyndte.

Er der meget administration i Danmark?

Jeg synes, der er meget mindre administrativt arbejde her end i Tyskland. Her er der kun en diagnosekode, måske to. I Tyskland får man penge afhængigt af, hvordan man koder. Så det er vigtigt at have så mange koder som muligt, og det er meget vigtigt, at man vælger de rigtige, for der er nogle, der giver flere penge end andre. Det er overlægearbejde. Så man sidder i timevis hver dag og koder.

Hvad med it?

Vi arbejder meget på computer. Det er ikke så meget administration, som det er patientarbejde på computere. Jeg bruger mere tid foran en computer end foran patienterne. I Tyskland havde vi ikke noget elektronisk patientsystem. Det var hurtigere og gav mindre arbejde på computeren, men også flere muligheder for fejl.