Skip to main content

Overlæger: betinget ros til Dansk Kvalitetsmodel 2.0

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. jun. 2012
5 min.

Overlægeforeningen tager lidt venligere imod den nye version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse, end de tog imod version 1, der blev introduceret i 2009. Om den sagde Overlægeforenings daværende formand, at den burde »skrottes«.

Nu foreligger DDKM i version 2, som ifølge akkrediteringsinstituttet IKAS, der står bag den, er »mindre omfattende og mere brugervenlig«.

IKAS peger bl.a. på, at antallet af standarder er reduceret, og at sygehusene får større metodefrihed.

For mange standarder

Overlægeforeningens nuværende formand, Anja Mitchell, indrømmer, at man i DDKM version 2 har imødekommet et ønske fra Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber om at gøre DDKM mere åben over for feedback fra de enkelte sygehuse og afdelinger. »Så på den måde er der lyttet til kritik«, siger hun.

Anja Mitchell, mener da heller ikke, at DDKM version 2 skal skrottes. Med en vis tøven roser hun den endda for at have »lidt færre« standarder, og for at være mere gennemskuelig end den foregående takket være mere præcise indikatorer.

Så er der heller ikke flere roser:

»Jeg tror, at klinikerne fortsat vil opfatte DDKM som noget, der kommer udefra, i stedet for at kvalitetsudvikling og kvalitetsmåling bliver en del af den kliniske hverdag«, siger Anja Mitchell.

»Der er stadig for mange standarder. Man bør gå hver standard efter og spørge, hvilken gevinst og hvilken fordel den giver, og hvordan den kan implementeres«, mener hun.

»Og jeg kan stadig ikke helt få øje på, hvordan det helt præcist skal hænge sammen med de nationale databaser og de nationale kliniske vejledninger«, siger Anja Mitchell og forklarer, at man nogle gange kan have svært ved at gennemskue, hvor de vejledninger, man får fra diverse arbejdsgrupper, egentlig kommer fra, og hvilken evidens, de bygger på.

Fokusér på patientbehandling

»I øjeblikket har vi ikke nok nationale vejledninger og ikke et tilstrækkeligt klart defineret projekt for, hvor de nationale vejledninger skal implementeres i sammenhæng med kvalitetsmodellen«.

Mener Overlægeforeningen i virkeligheden, at DDKM, også i version 2, er præmatur og burde have ventet, til man havde de fornødne nationale vejledninger?

»I hvert fald er det meget vigtigt, at de to dele kommer til at spille sammen, når man igangsætter det som et nationalt projekt«.

Men du vil ikke skrotte DDKM?

»Jeg går ind for, at den skal udvikles i en retning, så der kommer mere fokus på faglige kerneområder, dvs. den patientnære virkelighed. Patientbehandlingen skal forbedres med fokus på kvalitet. Ikke omvendt, så man opfinder flere og flere kvalitetsmålinger, fordi man synes, det er smart«.

Evidens udbedes ...

Anja Mitchell efterlyser i øvrigt mere forskning i, om det meget kvalitetsarbejde er med til at forbedre patientbehandlingen. Sidste mandag bragte Ugeskriftet »først på nettet« netop en sådan forskningsartikel, som viste, at antallet af hospitalsinfektioner, som i en periode havde været svagt stigende, faktisk faldt i en efterfølgende periode, hvor der foregik akkreditering. Der var dog tale om et observationsstudie med risiko for konfounding, og i artiklen drog man ingen bastante konklusioner.

»Det er den type forskning, vi skal se mere af, og måske skal vi udvikle nogle forskningsmetoder til at afdække, om kvalitetsmålingen hjælper på resultaterne«.

Men indtil da er DDKM version 2 det, vi har. Er der et alternativ til den - eller skal man vente med at implementere den?

»Jeg mener, at den skal udvikles. Og det skal gøres i den kliniske hverdag, mens vi tænker både nationale vejledninger og forskning ind«.

Så med de forbehold...

»Er DDKM version 2 bedre end DDKM version 1«, slutter Anja Mitchell.

Foreløbig er det stadig version 1, der anvendes, og den vil være i brug, indtil det sidste danske sygehus er akkrediteret om ca. et år. Men allerede fra 1. januar 2013 - når næste akkrediteringscyklus ruller i gang - vil nogle sygehuse møde DDKM version 2.

Tilfredshed i Danske Regioner

Danske Regioner havde i høringsfasen en del kommentarer til kvalitetsmodellens 2. version. For selv om antallet af standarder var faldet fra 104 i første version til nu 82, var regionerne bekymrede over, at antallet af indikatorer samtidig steg fra 450 til 570. Hvor der før havde været 4,3 indikatorer pr. standard, var der nu pludselig 6,7.

Men regionernes bekymringer blev imødekommet - bl.a. blev der lidt færre indikatorer, og Danske Regioner bakker nu op om den endelige version, siger kontorchef Lisbeth Nielsen, Danske Regioner.

»Det vigtige for os var, at modellen ikke blev større og mere omfattende, og det vurderer vi, at den ikke er blevet. Tværtimod er der luget ud i en række uhensigtsmæssige ting i den gamle model«, siger Lisbeth Nielsen.

Såvel regionerne som de sygehuse, der har været igennem den første akkreditering, har ifølge kontorchefen været tilfredse med resultaterne. Hun erkender, at der også høres kritiske røster, som bl.a. taler om bureaukrati og en overdreven registreringsbyrde.

»Og nej - man skal selvfølgelig ikke faldscreene ti måneder gamle børn. Det har aldrig været intentionen. Der er helt sikkert en opgave i at beskrive opgaverne på en måde, så de giver god mening. Nu står der jo heller ingen steder, at man skal begynde at lave ting, som er tåbelige. Men det er en læringsproces«, siger Lisbeth Nielsen.

»Jeg hører også klinikere sige, at 'der var faktisk noget, vi ikke havde styr på'. At man f.eks. ikke havde fået opdateret vejledningerne, når man fik nyt udstyr på anæstesiafdelingen. Det kan godt være, at den slags virker som papirnusseri. Det er det bare ikke den dag, en ny, ung læge betjener udstyret forkert«, siger Lisbeth Nielsen.

»Den Danske Kvalitetsmodel højnede faktisk kvalitet«

Måske mindre overraskende er også Akkrediteringsnævnets formand, overlæge Jesper Poulsen, tilfreds med den nye version af DDKM, som han mener, vil blive enklere at håndtere. Og dertil giver de færre standarder og flere indikatorer en ekstra fordel, siger Jesper Poulsen:

»Det betyder, at man ser mere direkte på indikatorerne og dermed lægger mindre vægt på standarden«, siger han. »Det tror jeg giver et klarere billede«.

Men Jesper Poulsen forsvarer også modellens første og meget udskældte version:

»Alle erklærer sig jo enige i, at det er vigtigt, at de enkelte elementer i modellen bliver opfyldt - at der f.eks. skal finde medicinopstilling sted«, siger Jesper Poulsen, som fremdrager et eksempel, hvor DDKM faktisk har bidraget til at forbedre kvaliteten:

»Version 1 viste meget tydeligt, medicineringen var et punkt, hvor de fleste havde problemer med opfyldelsen i starten. Når man så ser på, hvordan det er gået i sidste del af version 1's levetid på sygehusene, ser man, at det nu går væsentligt bedre«.