Skip to main content

Overlæger og sygehuslæger på Ny Løn

Jens Peter Steensen

2. nov. 2005
5 min.

- Vi er kommet pænt igennem. Undervejs var vi usikre på, hvad det ville ende med. Der var regeringsskifte, 100-dages-udvalg, 1 mia.-kroners-pulje osv., som kom ind fra siden. Men klimaet mellem os og Amtsrådsforeningen var godt, og det gjorde, at vi kunne fortsætte forhandlingerne og nå et resultat. Og jo - jeg synes, vi er kommet godt igennem inden for den begrænsede økonomi, der var at forhandle om, efter de store organisationer havde udstukket rammen for de specielle forhandlinger.

Det siger Overlægeforeningens formand, Steen Tinning, som kommentar til de netop overståede forhandlinger om de næste tre års overenskomster og aftaler for overlæger og sygehuslæger. Resultatet af forhandlingerne er nu til vurdering i de forskellige organisationer på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked. Nogle lønmodtagerorganisationer skal have urafstemninger, andre træffer afgørelse i deres repræsentantskaber. Overlægeforeningen hører til sidstnævnte kategori og afholder repræsentantskabsmøde kort tid efter påske.

Samtlige organisationer på arbejdsgiver- og lønmodtagerside skal melde tilbage til forligsinstitutionen i løbet af april.

Ny Løn

- Resultatet betyder, at Overlægeforeningens medlemmer vil komme på Ny Løn fra 1. april næste år, hvis ellers hele mæglingsskitsen bliver vedtaget, fortsætter Steen Tinning. Vi vil få overgangsvilkår, som ligner dem, andre grupper har fået - alle, der er ansat inden den 1. april næste år, får et personligt tillæg. Det var et af vores hovedkrav at komme over på Ny Løn.

Tvivlede du på, at I ville komme på Ny Løn?

- Det gjorde jeg sådan set ikke. Men problemet har været at få acceptable overgangsvilkår, og det synes jeg, vi får nu. En stadig større del af lønmidlerne i amterne vil blive kanaliseret over i Ny Løn, og så må vi naturligvis være med. Ellers vil vi jo år for år miste lønfremgang.

- Ny Løn betyder, at de lokale og individuelle forhandlinger kommer helt anderledes i fokus end hidtil. Der skal gøres et stort stykke arbejde for at få uddannet og udviklet vores lokale organisation til at kunne håndtere det system.

Vi har nu et år til at få diskuteret internt i foreningen, hvordan det skal gøres og til at få alt det praktiske på plads.

Hvad sker der med overlægepuljen?

- Overlægepuljen ophører med udgangen af marts i år. Overlægepuljen er jo en slags Ny Løn, og den indgår fremover i det system. De behov, der vil være for at kunne yde særlige tillæg i perioden frem til Ny Løn pr. 1. april næste år, må klares via decentral løn.

- Administrerende overlæger benævnes fremover ledende overlæger, og alle kommer op på løntrin 51. Det var tiden til at få det på plads, og yderligere er der nu åbnet op for, at fx cheflæger på store sygehuse eller andre ledende læger med større ledelsesmæssige beføjelser kan indplaceres på løntrin 52 efter lokal aftale.

Vagter

Vagtforhold var en central del af overenskomstoplæggene fra både amternes og Overlægeforeningens side. Amtsrådsforeningen ville have mulighed for at kunne pålægge alle overlæger vagt, og I ville have bedre betaling?

- Der indføres næste år en tredje vagtform - beredskabsvagt - som supplement til den bundne vagt og tilkaldevagten. Beredskabsvagten er en lavt belastet vagt, hvor man først og fremmest er til rådighed telefonisk, men kan give møde, når man skønner, at det er nødvendigt. Den egner sig til de situationer, hvor der er en »bag-bagvagt« eller til de særlige ekspertteam på store sygehuse, hvor beredskabet skal være der, men hvor der er langt mellem de faktiske udkald.

Der er tale om en vagtform, som meget svarer til det, der hidtil har været dækket af bestemmelserne om særligt beredskab. Særligt beredskab bortfalder nu, og det bliver synligt, at mange af de overlæger, som ikke går i vagt, jo alligevel har en vagtforpligtelse. Der er overgangsbestemmelser, som gør, at allerede ansatte kan sige fra over for den nye vagtform frem til september næste år.

Kompensationsfrihedens anden uge købes af arbejdsgiverne. Til gengæld har alle overlæger, der indgår i vagt - herunder i den nye beredskabsvagt - ret til at kunne holde fri en anden dag, hvis de har haft vagt i en weekend. Arbejdet skal altså tilrettelægges, så man får mulighed for at kunne holde fri en anden dag.

Vagter og seniorpolitik

- Vagthonoraret for weekendvagter stiger med 25 pct. Det var et klart krav for os, at der skulle ske en forbedring af honoreringen på vagtområdet - også selv om rammen, vi har haft at forhandle om, var meget snæver - og vi har så valgt at lægge forbedringen der, hvor ulempen opleves som størst. Det er et område, hvor der i mange år fremover vil være fokus på at opnå bedre honorering - vagtforpligtelsen er belastende.

Vi har fået et seniorpolitisk element ind, som jeg håber vil få lidt flere til at blive i vagten, efter de er fyldt 60-62 år. De lidt ældre overlæger, der forbliver i vagt, får ret til to ugers ekstra frihed om året. Sammen med evt. opsparede fridage fra tidligere år kan det være med til at give en arbejdsuge, som måske gør, at flere vælger at blive lidt længere, også i vagtarbejdet. Der bliver brug for det.

Peger fremad

- Samlet synes jeg, at vi - inden for den begrænsede økonomi, der har været til rådighed - har nået et resultat sammen med Amtsrådsforeningen, som peger fremad. Vi kommer på Ny Løn, og der er kommet nye elementer ind i overenskomsten. Vi opfylder også anbefalinger fra 100-dages-udvalget, som er hensigtsmæssige.

Vi var bekymrede i starten og udmeldingerne undervejs fra forskellig side - 100-dages-udvalg, 1 mia.-kroners-pulje - kunne have forplumret tingene, men forhandlingsklimaet mellem Amtsrådsforeningen og os var godt og tillidsfuldt, og det gjorde, at vi stille og roligt kunne fortsætte og nå et resultat, som begge parter kan være tilfredse med, siger Steen Tinning.

Der er sideløbende med forhandlingerne med Amtsrådsforeningen ført forhandlinger med H:S. Aftalerne med H:S er identiske med aftalerne med Amtsrådsforeningen på de fleste punkter.