Skip to main content

Overlæger oplever it som benspænd

LÆGELIV: I Region Hovedstaden, hvor det ser værst ud, glæder man sig til 2017, når en ny, fælles it-platform med Region Sjælland skal være klar. Indtil da må man klare sig med ”elektrisk papir”.

Hallo? Er det it-afdelingen...??
Hallo? Er det it-afdelingen...??

Klaus Larsen kll@dadl.dk

18. dec. 2014
6 min.

Langt de fleste danske overlæger oplever besværligheder med it-systemerne i det daglige arbejde.

Værst ser det ud i Region Hovedstaden, hvor 93 pct. oplever it som et dagligt benspænd snarere end en hjælp. Men også i Nordjylland står det skidt til: Her er 89 pct. af overlægerne utilfredse med deres it.

Men selv i Region Sjælland, hvor det ser bedst ud, oplever 75 pct. besværligheder i høj grad eller i nogen grad.

Tallene fremgik af Overlægeforeningens nylige arbejdsvilkårsundersøgelse, hvor næsten halvdelen af foreningens 6.000 medlemmer deltog.

”Det er et kæmpe problem, at vi som læger får mindre tid til at tale med patienterne, fordi it-systemerne er langsomme og går ned. Adskillige undersøgelser viser jo, at netop tid til patienterne er en af de helt store mangelvarer, og det er dybt frustrerende for overlægerne at skulle sidde og slås med it-systemer i stedet for at tale med og behandle patienter,” siger Anja Mitchell, der er formand for landets 6.000 overlæger.

Overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Christian Tollund er ingen maskinstormer.

”It er jo en hjælp, for mange ting er blevet nemmere at gå til. De mange informationer, som tidligere skulle hentes mange steder fra, er samlet ét sted: røntgenbilleder, journal, sygeplejenotater, laboratoriepapirer osv. – alt det er nu samlet et sted. Man skal ikke ud og lede efter en journal, når en patient ringer og spørger til sin blodprøve”, siger Christian Tollund.

”Så glemmer man nemt fordelene”

”Men der er så mange fejl i systemet, som gør det trægt, eller som betyder, at man skal logge ind og ud mange gange. Og det er så irriterende, at man helt overser de fordele, der jo vitterligt er”.

Christian Tollund fortæller, at om morgenen, når alle skal logge på, kan det tage op mod 20 minutter, før man er inde i systemet. Irriterende at sidde og vente på, når alt bipper og ringer omkring én, og irriterende at spilde tid på at slås med it-systemer. Tid, som ville være bedre anvendt sammen med patienterne.

”Det sker også, at systemet pludselig låser, f.eks. når man er ved at hente et røntgenbillede. Så hænger man fast og er nødt til at lukke hele systemet ned for at starte forfra.

Den enkelte lille ting fylder måske ikke så meget. Men mængden af dem gør det til et irritationsmoment i det daglige”, siger Christian Tollund. ”Og så glemmer nemt man nemt de fordele, der er”.

”Det er jo ikke første gang, at vi hører om langsomme og dårlige it-systemer”, lød Anja Mitchells kommentar til undersøgelsens choktal. ”Men vi har nu i fire-fem år fået løfter om, at sygehusene er i fuld gang med at løse problemerne. På den baggrund synes jeg, at det er alarmerende, at overlægerne oplever, at problemerne med it er blevet større de seneste år”.

Anja Mitchell understreger, at overlægerne ser frem til, at der kommer nye it-systemer bl.a. i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men udviklingen af nye systemer må ikke betyde, at man ikke forsøger at få de systemer, som er vitale arbejdsredskaber i dag, ordentligt kørende, siger hun.

Super-løsning – om to-tre år

Peder Klement Jensen er overlæge på samme afdeling som Christian Tollund og har arbejdet med sundheds-it og kliniske databaser siden 1998. Han deler kollegaens frustrationer men understreger, at der er stor forskel på, hvordan sygehusenes it-systemer fungerer i de fem regioner. Således får Region Hovedstaden det ringeste skudsmål i Overlægeforeningens undersøgelse (klik på boksen).

”Til gengæld får vi snart et system, som er blandt de bedste, der findes”, siger Peder Klement Jensen. Hermed mener han den fælles Sundhedsplatform, som Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2013 besluttede at anskaffe, og som gradvist tages i brug, indtil systemet er fuldt udfoldet i slutningen af 2016 – hvis alt går efter planen.

Ud over de mange irriterende dagligproblemer som dobbelt indtastning, for ringe båndbredde og tidkrævende indlogning peger Peder Klement Jensen på, at samtlige de nuværende systemer i alle regioner er ”uintelligente” og for eksempel ikke kan standse en fejldosering. De mange patientdata, som er indtastet rundt omkring, kan ikke automatisk advare lægen om, at her er en patient, som har dårlige nyrer og derfor ikke må få nefrotoksiske lægemidler.

”Men det vil det system som vi får, være i stand til”, siger han.

Alt dette må dog vente, til det nye system er ”rullet ud”, som det hedder i it-miljøet. Og hverken Region Sjælland eller Hovedstaden vil bruge mange femører på at lappe de gamle systemer, mens man venter på det nye.

”Nu er man travlt optaget af at få det nye system fyldt op. De første elementer kommer formentlig i brug i 2016, og det sidste i slutningen af 2017. Der er meget, der skal tastes ind, før det overhovedet kan køre, og det har en hær af folk travlt med: Alle hospitaler, afdelinger og stuer skal indtastes, hvor mange patienter, der bor på hver stue – systemet skal dække alt. Det er et enormt konfigurationsarbejde”, siger Peder Klement Jensen.

Fra ”elektrisk papir” til smarte algoritmer

Til gengæld bliver hverdagen lettere, når systemet om to-tre år er helt klar og kører. Alle data vil til den tid være strukturerede og standardiserede og ikke bare fri prosa på ”elektrisk papir”. Det vil kræve en vis tilvænning fra den enkelte læge, der skal vænne sig til at skrive på en anden måde.

Til gengæld slipper man for at taste alt ind flere gange i separate databaser: Der skal kun indtastes ét sted, og alle data vil blive kanaliseret ud til de relevante kliniske databaser, Landspatientregisteret osv.

Det vil ikke alene spare tid, men også gøre det muligt at bruge data langt mere aktivt end det er tilfældet i dag. På den fælles platform vil data kunne bruges til beslutningsunderstøttelse, kvalitetskontrol, til at ”fange” patienter med særlig risiko for f.eks. osteoporose, kortlægge utilsigtede hændelser, lave automatisk udtræk til NIP, kliniske databaser og Landspatientregisteret.

Peder Klement Jensen nævner ét blandt mange mulige eksempler på, hvad den nye, fælles platform vil kunne: Kaiser Permanente har udviklet en algoritme for knogleskørhed, fortæller han. ”Hvis en patient med knoglebrud har en bestemt alder og måske har fået steroidbehandling, lægger systemet alle data sammen og fortæller, at denne patient skal screenes for osteoporose”.

”Udviklingsomkostningerne var omkring fem mio. kr. Til gengæld sparede man det dobbelte om året i behandling – for ikke at tale om undgåede knoglebrud. Der er ikke en læge, som har bladret i journalen. Systemet reagerer selv ud fra en algoritme reageret på baggrund af de data, der er lagt ind”, siger Peder Klement Jensen.