Skip to main content

Overlægeråd skruer op for volumen

Overlægeråd er pludselig blevet synlige i medierne. De har blandt andet sagt fra over for nye besparelser. Men hvad er overlægerådene for nogle? Ugeskriftet har talt med nogle overlægerådsformænd.

Fra venstre vicedirektør Else Smith, Amager og Hvidovre Hospital, overlæge Lars Krag Møller, Hvidovre Hospital, overlæge Lars Henrik Frich, Odense Universitetshospital og overlæge Vibeke Ersbak, Hospitalsenheden Vest.
Fra venstre vicedirektør Else Smith, Amager og Hvidovre Hospital, overlæge Lars Krag Møller, Hvidovre Hospital, overlæge Lars Henrik Frich, Odense Universitetshospital og overlæge Vibeke Ersbak, Hospitalsenheden Vest.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

22. dec. 2016
8 min.

I Region Syddanmark er overlægerådet gået i pressen med bekymring over et nyt epj-system. I Region Hovedstaden har overlægerådene skrevet en fællesudtalelse til pressen om bekymrende besparelser. Og i Region Midtjylland har overlægerådet sendt et bekymringsbrev til regionspolitikerne også om besparelser. Overlægeråd rundt om i landet har mod sædvanen valgt at melde ud i offentligheden.

Men hvad er overlægerådene for en størrelse? Ugeskriftet har talt med tre af dem, et fynsk, et fra hovedstaden og et jysk.

Odense Universitetshospital, formand Lars Henrik Frich:

Overlægerådet på Odense Hospital er 100 år gammelt, men har undergået adskillige forandringer på den tid.

Oprindelig – da der var ganske få overlæger – var rådet en del af hospitalets formelle lægefaglige rådgivning. Efterhånden blev det skrevet ud af vedtægterne.

»Dermed er overlægerådet ikke længere en del af det officielle OUH«, konstaterer rådets nuværende formand, Lars Henrik Frich.

Bliver I taget med på råd?

»Nej. Vi har været henvist til at give høringssvar til nogle ting, uden at det har flyttet særligt meget i den retning, som vi ønskede«, siger han og tilføjer:

»Vi har derfor opfundet en ny måde at eksistere på, og det er ved at være massivt til stede blandt vore medlemmer«.

Overlægerådet holder møde en gang om måneden. Derudover er der for samtlige kliniske afdelinger på OUH udpeget en ambassadør, som kan komme til alle overlægerådets møder. Endelig er der arrangementer for ambassadørerne og samtlige overlæger, hvortil også direktionen inviteres.

»Selv om vi ikke har en officiel plads i ledelsesstrengen, bruger ledelsen os stadig, for de ved, at det er os, der driver OUH«.

Kunne i tænke jer formaliseret indflydelse?

»Ja, det kunne vi da, men man skal også være realistisk. I den nuværende ledelsesstreng i Region Syddanmark, som er meget, meget stærk er der ikke plads til et overlægeråd – det har den navnkundige Jens Elkjær (tidl. sundhedsdirktør, red.) direkte fortalt os. Så der har vi måttet strække våben«. Lars Henrik Frich tilføjer:

»Vi har generelt et godt forhold til vores direktion, vi har samme mål: at udvikle OUH«.

Faktaboks

Fakta

Amager og Hvidovre Hospital, formand Lars Krag Møller (netop afgået):

Rådet har eksisteret siden 1977, Lars Krag Møller er efter syv år som formand netop gået af.

Hvordan vil du karakterisere rådets indflydelse?

»Den er uformel. Men der er stor rummelighed fra direktionens side til at stille op i rådet, når vi har møde hver torsdag mellem 12 og 12.45«.

Direktionen er med hver tredje torsdag eller ved behov og besvarer spørgsmål, som overlægerne har stillet, evt. anonymt. Direktionen tager også emner op.

Overlægerådet bliver ikke automatisk hørt, siger Lars Krag Møller.

»Men hvis vi hæver stemmen, lytter direktionen altså noget efter – også på torsdagsmøderne, hvor vi sidder 35-45 overlæger. Jeg synes, at vi har indflydelse. Direktionen kan selvfølgelig bare overrule os, men det er ikke mit indtryk, at de er interesserede i det«.

Får overlægerådet mere magt, er det status quo eller mindre?

»Det afhænger meget af den person, der sidder som formand. Den retorik, du bruger som formand, kan få stor indflydelse på, om man bliver lyttet til, eller om man er lidt til overs. Argumentationen skal f.eks. være velbegrundet, den skal ikke være meget egoistisk på overlægernes vegne, og den skal ikke signalere klynk og offerrolle. Den skal være konstruktiv og involverende, så det ikke bare udtrykker dine egne faggruppers interesser«.

I er på det seneste gået ud i offentligheden med budskaber – hvorfor?

»Det sker også sjældent. Vi ønsker ikke et stort drama. Men vi er nået en grænse for regeringens spareiver, som gør at opgaver undertiden løses uhensigtsmæssigt«.

Udtalelsen var fra alle – på nær et – overlægeråd i Region Hovedstaden, som har dannet et netværk.

Vil I benytte jer af det i højere grad i fremtiden?

»Ja, det er der nok ingen tvivl om. For overlægerådene har en stemme som vores forening, Overlægeforeningen, har vanskeligt ved at have. Vi taler ud fra oplevelser og erfaringer med den daglige klinik. Jeg tror, at overlægerådene i mindre grad repræsenterer en fagpolitisk holdning, hvilket er rigtig velkomment også blandt politikere«.

Forklar?

»Vi går ikke fagpolitisk ind i diskussionen. Vi repræsenterer manden på gulvet, overlægen, der har sit ambulatorium og sine patienter. Dem vil vi gerne repræsentere på et helt lavpraktisk sundhedsmæssigt fornuftigt niveau«.

Den fælles overlægeforening i Region Midtjylland, formand Vibeke Ersbak:

Landets eneste regionale overlægeråd. De cirka 20 medlemmer består af Overlægeforeningens repræsentanter, tillidsmænd og overlægerådsformændene.

Som formand for det regionale overlægeråd inviterer Vibeke Ersbak fire gange om året til møde. Og eventuelt indimellem et temamøde, det kan være om akutplanen, patientansvarlige læger eller andre aktuelle politiske emner.

»Vi har dermed et forum, hvor vi får overblik over, hvordan tingene står til i hele regionen. Nogle gange er vi på sådan et møde blevet enige om at henvende os til regionen for at få en dialog med den om emnet«, siger Vibeke Ersbak.

Bliver I hørt?

»Vi bliver da taget alvorligt, og vi får indimellem adgang til en dialog. Men som situationen er nu med stram økonomi og stramme krav, er der et meget lille råderum for regionen – der må man finde ud af, hvad man kan gøre hen ad vejen. Vi gør opmærksom på, hvor det strammer og må samtidig være med til at finde det muliges kunst«.

Skulle overlægerådene have mere indflydelse?

»I gamle dage gav de faglig sparring til hospitalsledelsen – i dag er det som regel i form af lederkredsen. Så de almindelige overlæger har mistet indflydelse, selv om det i høj grad er dem, der sidder med den faglige viden«.

Vibeke Ersbak mener, at det bedste, overlægerådene kan gøre for at få indflydelse, er at få overlæger og overlægeråd til at stå sammen og gerne med en struktur under Overlægeforeningen. Hun er med i et udvalg under Overlægeforeningen, der er i gang med udarbejde et udkast til en grundstruktur for det.

Er der ikke en risiko for, at budskaberne bliver mere politiske end faglige/lokale, hvis overlægerådene bliver tæt knyttede til Overlægeforeningen?

»Jo, det er en balancegang. Man skal tænke på, hvilken kasket man bruger. Lokalt har vi den faglige på, men som overlæger er vi altså en del af en organisation, og der skal vi lære at gebærde os, ellers får vi ikke indflydelse. Overlægeråd er en lokal dialogpartner. Overlægerne er mest optagede af det faglige og af at levere en god kvalitet for patienterne, men i organisationen organiseres hele sygehuset og ting på tværs i regionen, som har betydning for vores daglige arbejde og de resultater, der opnås. Det er vigtigt at vi får tid og melder os på banen når der f.eks. skal konfigureres it til klinikken, og når kvalitetesdagsordenen og den patientansvarlige læge rulles ud. Der skal overlægerådene være vores talerør«.

… og en direktør: lægefaglig vicedirektør Else Smith, Amager og Hvidovre Hospital:

»Det et uformelt mødeforum. For direktionen er det en god måde at møde de overlæger på, som har valgt at bruge tid på det. Vi får lejlighed til at drøfte væsentlige ting. I det lille år, jeg har været her, har det især drejet sig om besparelser og sundhedsplatformen. Det er et nyttigt forum til at vende stort og småt og forventningsafstemme i, hvis vi ikke har samme syn på tingene«.

Else Smith nævner som eksempel sundhedsplatformen, der skal implementeres den 18. marts på Amager og Hvidovre Hospital.

»I overlægerådet er direktionen f.eks. blevet spurgt, om vi har den vildfarelse, at vi tror, at hospitalet efter fire uger med sundhedsplatformen er oppe på 100% produktion? Vi har forklaret, at det er ambitionen, men også, at erfaringerne har vist, at vi ikke når dertil, før vi er et stykke hen ad vejen – hvornår det så bliver. Så det er nyttigt at kunne diskutere i dette regi. Vi fanger, hvad der rører sig. Det er godt for ledelsen og for hospitalet«.

Ser du overlægerådet som et magtfuldt organ?

»Der er mange formelle organer i form af ledelses- og medarbejderudvalg. Overlægerådet er et uformelt sted. Men overlæger er en central personalegruppe – vi var jo ilde stedt uden dem – og i disse tider, hvor der sker væsentlige ting på lægeområdet – patientansvarlig læge og sundhedsplatformen f.eks., der jo ændrer på lægers arbejdsgange – er det godt at mødes der«.

Formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell om overlægeråd:

"Overlægerådene har stor betydning for, at landets 6500 overlæger får større gennemslagskraft.

Vi har et klart ønske om, at overlægerne skal være mere synlige lokalt. Vi skal søge større indflydelse og gøre os gældende i sundhedspolitiske og faglige debatter både på hospitalerne og på regionsplan. Her kommer overlægerådene til at spille en stadig vigtigere rolle. Det har vi allerede set i sagerne om sundhedsplatformen i hovedstaden og protesterne mod spareplaner og effektiviseringskrav.

Antallet af medlemmer er steget fra 2.000 medlemmer til over 6.500 på mindre end to årtier. Det giver en risiko for, at medlemmerne oplever Overlægeforeningen som fjern, hvis vi ikke styrker vores lokale repræsentation og sørger for et tæt samarbejde mellem Overlægeforeningen og overlægerådene, som jo er selvstændige. Derfor har Overlægeforeningen sat et strukturarbejde i gang, som skal øge vores muligheder for at være en stærk lokal aktør."