Overlægerne klar med fremtidsvisionerne

Når det lykkes at give patienterne på de danske hospitaler den bedst mulige behandling, og når det lykkes at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse, sker det på trods af ofte umulige rammer: Et underfinansieret sundhedsvæsen og stadigt flere opgaver, der øger arbejdspresset og fjerner fokus fra kerneopgaverne og de syv lægeroller. Men det er uholdbart, og der er brug for et retningsskifte, der kan sikre balance mellem ressourcer og opgaver.

Sådan er baggrunden for det visionspapir, ’Fremtidens overlæge’, Overlægeforeningen torsdag fremlagde på sit repræsentantskabsmøde, og som nu skal bruges til debat på afdelinger og hospitaler og i overlægerådene, ligesom det er tænkt som foreningens indspark i den politiske debat om fremtidens sundhedstilbud.

»Sundhedsvæsenet er presset af hårde produktivitetskrav, samtidig med at behovet for behandling vokser hurtigere end de økonomiske rammer. Selv om overlægerne er ledere, så oplever de for ofte at skulle gå på kompromis med kvalitet og faglighed i det daglige arbejde for at få enderne til at mødes. Det er en farlig udvikling, fordi den kan føre til resignation og opgivenhed i den ledergruppe, der skulle føre udviklingen fremad. Derfor ønsker vi ønsker at sætte en ny retning med visionspapiret«, siger formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz.

Visionspapiret har været undervejs i et par år – men det vigtigste arbejde forestår, understregede Lisbeth Lintz, da hun fremlagde papiret for repræsentantskabet:

»Det er noget, vi har skabt i fællesskab, og det har krævet tålmodighed – men nu skal vi huske, at tålmodigheden skal række til, at dette bliver mere end et papir – det skal føre til, at vi kan lave de ændringer, vi gerne vil have gennemført«.

For at skabe et mere bæredygtigt grundlag for overlægerne og dermed det samlede sundhedsvæsens evne til at leve op til forventningerne om kvalitet, skal overlægens unikke ekspertise bruges klogt, påpeger hun. Og det skal bl.a. ske ved at styrke forskning, efteruddannelse og brug af eksisterende viden. Og ved at fokusere på uddannelse af nye læger og bedre arbejdsmiljø for alle ansatte på sygehusene, siger Lisbeth Lintz.

»Med ’Fremtidens overlæge’ sætter vi fagligheden i front på alle områder, og visionerne passer perfekt med vores overenskomstresultat og de reformer, det kommer til at indebære«, sagde hun med henvisning til den nye ledelses- og stillingsstruktur, den nye overenskomst kommer til at medføre.

Nu – og i fremtiden

Visionspapiret opstiller mål på otte områder - mål, der tilsammen udgør et bud på, hvad der skal til for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling, og der handler både om hvad, der skal til, for at overlægernes ekspertise og faglighed bruges bedst muligt, og om, hvilket ansvar den enkelte overlæge har.

De otte områder sætter fokus på formidling og kommunikation med patienter og samfund, på forskning, på at omsætte ny viden til daglig praksis, på løbende opdatering gennem efteruddannelse, på uddannelse af nye læger. Desuden handler det om, at overlægerne arbejder for et godt arbejdsmiljø og effektiv drift, samtidig med at de påtager sig opgaven som faglig vagthund, der siger fra over for kvalitetssvigt.

For hvert af de otte områder er der i visionspapiret to bokse, der op- og modstiller situationen, som den er for overlægerne i dag, og som den gerne skulle udvikles til at blive.

Under ’Overlægen i livslang læring’, der har fokus på efter- og videreuddannelse, står der for eksempel i boksen ’Overlægen i dag’, at 42 procent af overlægerne har ikke fået efteruddannelse i løbet af et år, selvom overenskomsten giver ret til minimum ti dage. I boksen ’Fremtidens overlæge’ står der, at overlægen deltager i den nødvendige efteruddannelse og kompetenceudvikling, og som minimum i de ti dage, overenskomsten giver ret til. Og der står, at overlægen har efteruddannelse som en integreret og prioriteret del af vagtplaner og arbejdstidstilrettelæggelse, og at overlægen har en plan for efteruddannelse, som fastlægger mål og konkrete uddannelsesaktiviteter.

Et godt fælles udgangspunkt

Efter mødedeltagerne var kommet med forslag til det videre arbejde med visionspapiret, gentog Lisbeth Lintz, at »det er et langt sejt træk, vi skal i gang med«. Og som svar på et spørgsmål fra salen bekræftede hun, at papiret også skal ud og arbejde blandt beslutningstagerne – og at det arbejde allerede er i gang fra bestyrelsens side.

Det fremgik da også af den videohilsen, som deltagerne fik fra formanden for Danske Regioner, Stephanie Loose, hvor hun kvitterede hun for visionspapiret og kaldte det »et godt fælles udgangspunkt« for de videre debatter.

»Skal vi bruge overlægen klogt, skal vi blive ved med at have fokus på, at overlægen er overlæge, netop fordi overlægen formår at anvende sin faglighed i ledelsesopgaven. Det afgørende er, at vi ikke taler om faglighed og ledelse adskilt, men at vi netop ser overlægen som en helhed. Faglig ledelse er en helt central del af ledelsesopgaven, og det er derfor godt, at vi med den nye overenskomst har gjort klart, at overlægen er en leder på sygehuset, for det er det, vi har brug for. I er bærende kræfter i forhold til god ledelse i sundhedsvæsenet«, sagde Stephanie Loose.

Hun erklærede sig enig i visionspapirets formulering om, at det skal være attraktivt at være ledende overlæge i fremtidens sundhedsvæsen:

»Selvfølgelig skal det være det, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der gør det attraktivt, og hvordan vi kan gøre det endnu mere attraktivt. Det tror jeg både har noget at gøre med udvikling af selve ledelsesrollen uden at det er en dekobling fra det kliniske arbejde. Men det har også noget at gøre med det strukturelle – for eksempel ledelsesspændet«, sagde Stephanie Loose og pegede på den nye overenskomsts aftaler på efteruddannelsesområdet.

Læs hele visionspapiret og se videopræsentationer af papiret her