Overlægers tilstedeværelsesvagter til debat

En overlæge har en 25-timers tilstedeværelsesvagt på X-købing Sygehus, men på lønsedlen kan de 25 timer tælle til langt under det halve. Det vil f.eks. være tilfældet, såfremt man »kun« er blevet forstyrret af et enkelt opkald en sen nattetime.

Selvom man får et vagthonorar, er der imidlertid tale om et mismatch mellem den tid, man har været til rådighed og opholdt sig på hospitalets matrikel, og den tid, man honoreres for.

Det mener i hvert fald overlæge i Region Sjælland, Troels Dirch Poulsen, der sammen med Anne Poulsen, ligeledes Region Sjælland, på Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde fremsatte et forslag til de kommende overenskomstforhandlinger om, at samtlige timer for overlæger i tilstedeværelsesvagter skal tælles som effektivt arbejde og medregnes i den samlede arbejdstid.

»Overlægers tilstedeværelsesvagt kompenseres ikke én til én. Imidlertid har en EU-dom slået fast, at der kun er to former for tid, nemlig hviletid og arbejdstid, og det er på høje tid, at vi indretter os efter EU's lovgivning«, lød det fra Troels Dirch Poulsen, da han begrundede forslaget for repræsentantskabet.

EU-dommen er den 17 år gamle såkaldte Jaeger-dom, som afgjorde, at alle timer under en vagt på med krav om tilstedeværelse på tjenestestedet skal medregnes som arbejdstid, og at ingen dele af tilstedeværelsesvagten kan anses for en hvileperiode.

»Samfundet skal passe på os«

Troels Dirch Poulsen medgav, at nok er der et relativt højt vagthonorar forbundet med at være i tilstedeværelsesvagt, men:

»Med op til 60 vagter på et år påvirker disse tilstedeværelsesvagter vores psykosociale arbejdsmiljø. Derfor bør alle timer, hvor vi opholder os på hospitalet, tælle med som arbejdstid«, sagde Troels Dirch Poulsen og fremhævede, at yngre kolleger fravælger specialer med høj vagtbelastning. Specialer, »som samfundet efterspørger«:

»Vi skal passe godt på danskerne, og nu skal samfundet også passe på os«, fastslog Troels Dirch Poulsen.

Forslaget kom aldrig til egentlig afstemning, idet en vejledende håndsoprækning viste et stort flertal imod forslaget. Selvom der var positive tilkendegivelser, som f.eks. at det var et sympatisk forslag med gode intentioner, vejede indvendingerne tungere.

Flere fremhævede, at det ikke var klogt at gøre det til et ultimativt krav, og Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, anbefalede at stemme imod forslaget. Hun pegede på, at forslagsstillernes ønsker er rummet i kravet om bedre vagtvilkår, som Overlægeforeningens bestyrelse har indstillet til repræsentantskabet, og understregede desuden, at det var for smalt et krav, som let vil kunne afvises af arbejdsgiverne.

Sven Felsby, Region Midtjylland, sagde, at såfremt han sad i modpartens forhandlingsdelegation, ville han »klappe« over forslaget og »udnytte« overlæger i tilstedeværelsesvagt maksimalt.

»Vi vil komme til at lave alt forefaldende arbejde. Jeg forstår intentionen. Men det her forslag kommer til at gøre tingene værre. Og det er at liste en spændetrøje ned over dem, der skal forhandle OK«.

Også Niels Juul, Region Midtjylland, beskrev forslaget som »en rigtig dårlig idé«.

»Jeg ser hellere, at de belastende timer om natten skal kompenseres med en faktor 1,5 eller to. Jeg har f.eks. tilstedeværelsesvagter, som er belastende om aftenen, men ikke om natten. I det tilfælde vil hospitalet sende en af os hjem om natten. Det vil koste mig både kollegialitet og penge. Vagthonoraret er det, vi får for de belastende timer, og den timeløn er høj«, lød det fra Niels Juul.

Principper eller sygeplejeopgaver

Medforslagsstiller Anne Poulsen, Region Sjælland, fremhævede bl.a., at man efter et telefonopkald om natten ikke falder i søvn lige med det samme, og at det for hende ikke handler om penge.

»Det er til grin, at det betragtes som hviletid, når man opholder sig på hospitalet. Det er tid, der bliver taget fra samvær med vores familie. Vi har igennem lang tid været en overset gruppe«, lød det fra Anne Poulsen.

Carsten Huus Jensen, Region Hovedstaden, støttede forslaget og henviste til den omtalte EU-dom.

»Det er et spørgsmål om principper. Og spørgsmålet er, om vi er til stede på vores arbejdsplads eller ej? I Hillerød leverer vi tre ugers gratis arbejde på den konto«.

Klaus Peder Klausen fra bestyrelsen tilkendegav, at det var »sympatisk at tænke på arbejdsmiljøet«, men:

»Den strategi, vi har forfulgt, er, at det skal være dyrt at have overlæger på arbejde om natten. Jeg har ikke noget imod, at de, der har lav belastning i vagterne, får mere i løn. Men det må ikke ske på bekostning af dem, der knokler hele natten, og det er en reel risiko ved dette forslag«, sagde Klaus Peder Klausen, der frygtede, at konsekvenserne f.eks. vil være, at belastningen skal være maksimal om natten, hvis alle timer skal honoreres én til én.

Charlotte Wilken-Jensen, Region Hovedstaden, var inde på noget af det samme:

»Vi vil blive tilkaldt – ikke kun, når det er en læge, der er brug for. Vi vil f.eks. få tildelt sygeplejeopgaver. Bliver vi så dyre, vil der blive spekuleret i at ansatte de unge i vagten«.

Lisbeth Lintz: »Vi lytter«

Og så var det ellers tid til, at Lise Møller fra bestyrelsen måtte henvise til, hvad der står i den gældende overenskomst.

»Når der er tale om telefonopkald om natten, er det den samlede belastning, der tæller. Fra man har fulgt op på opkaldet, evt. været på toilettet, samt den tid man skal bruge på falde i søvn igen«.

Afslutningsvis, efter at have lyttet til argumenterne for og imod, sagde Lisbeth Lintz:

»Det her er svært, fordi der også blandes noget emotionelt ind i diskussionen. Det er ikke simpelt, og i bestyrelsen har vi forstået, hvad det bunder i«.

Også Lisbeth Lintz pointerede, at det er »vigtigt at holde fast i, at vi overholder vores egen overenskomst«, inden hun ridsede strategien op.

»Det, vi har behov for, er krav, der giver os de bedste muligheder for reelt at forhandle om de emner, der er væsentlige for os som overlæger. Og hvis vi kun fremstiller et meget præcist krav om arbejdsvilkår, som modparten afviser – ja, så betyder det, at vi slet ikke får chancen for at drøfte forbedringer af arbejdsvilkår ved forhandlingerne.«

Sammen med Akademikerne har Overlægeforeningen foreslået, at forhandlingerne udsættes til 2022, og at de nuværende overenskomster forlænges på uændrede vilkår.

Begrundelsen er, at den økonomiske usikkerhed er for stor til, at det giver mening at forhandle i foråret 2021.