Fra arkiv
På pension for at få tid til andet
29. maj 2006
3 min.
Navn: Niels Ebbe Hansen.
Alder: 68 år.
Familie: Gift med Birgitte Pii, der er tresproglig korrespondent.
Børn: Marianne, 37 år, og Christine, 35 år.
Tidligere job: Adm. overlæge´på Hæmatologisk Afd., Amtssygehuset i Herlev fra 1982-2005. Derefter et år på pension.
Nyt job: Lægelig redaktør af »Alt om kræft« / www.cancer.dk
Hvad fik dig til at søge jobbet som redaktør?
Jeg har igennem tre udgaver været redaktør af Medicinsk Kompendium, så jeg har beskæftiget mig meget med redigeringsarbejde af medicinske artikler. Og det synes jeg er spændende. Samtidig er det kun et halvtidsjob. Jeg gik jo på pension for at få tid til at lave noget andet, og det kan jeg stadigvæk gøre. Jeg rejser meget, læser historie og hører meget musik.
Hvad er spændende ved at redigere medicinske tekster?
Det at gøre nogle medicinske fakta forståeligt for andre, som ikke har noget forudgående kendskab. Tidligere var det læger, jeg skrev til, nu er det almindelige mennesker. Alligevel er der det til fælles at prøve at gøre tekster tilgængelige.
Hvad laver du egentlig i jobbet som redaktør?
Jeg tager mig af den lægelige del. Derfor skal jeg i meget høj grad skabe kontakter udadtil til alle lægelige specialer og være med til at få folk til at skrive. Jeg skriver i virkeligheden ikke så meget selv. Cancer.dk indeholder oplysninger om alle kræftsygdomme, som jeg skal sikre er opdaterede og ajourførte og skrevet i et ordentligt sprog.
Hvordan har det været at skulle kommunikere til almindelige mennesker i stedet for læger?
Lidt sværere, end man umiddelbart skulle tro. I hvert fald end jeg troede. Fordi jeg stadigvæk er tilbøjelig til at skrive i samme sprog, som jeg altid har gjort. Men så er der en masse kommunikationsfolk herinde, der læser med andre øjne.
Lad os sige, at du skulle beskrive en bestemt kræfttype, ville det være sværest at skrive til læger eller patienter?
Det sværeste er nok at skrive noget om prognosen til patienterne. Hvordan er udsigten til at blive helbredt med et godt resultat. Det bygger meget ofte på statistiske resultater. Det med at skrive, at to tredjedele lever efter fem år er meget svært at forholde sig til for en patient. Så at skrive det på en måde, så det bliver meningsfyldt for den enkelte patient, er svært.
Hvordan gør man så det?
Man må gøre opmærksom på, at mange faktorer spiller ind. Det er gennemsnitstal. Der er mange aldersgrupper og så videre. Derfor kan man kun bruge den slags tal som en vejledning; man kan ikke sige, at den enkelte patient har to tredjedels chance efter fem år. Man må hver gang prøve at forklare, at statistiske oplysninger ikke gælder for enkeltpersoner.
Du er jo ikke i kontakt med nogen patienter - hvordan er det?
Det forestillede jeg mig kunne være vanskeligt. Men det er gået uventet godt. Nok også, fordi jeg ønskede at lave noget andet. Jeg havde det fint med patienter, indtil den dag jeg gik af som administrerende overlæge.
68 år er selvfølgelig ingen alder, men hvor længe fortsætter du?
Så længe jeg selv synes er sjovt. Og andre føler, at de kan bruge mig.
Du har ingen planer om at stoppe?
Nej.
Journalist Jacob Berner Moe,