Skip to main content

På plastikkirurgisk ophold i London

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. feb. 2013
3 min.

06.00. Jeg står op, tjekker mails, forbereder mig til dagens program og kl. 6.50 går jeg til hospitalet, kun fem minutters gang fra vores lejlighed i Lambeth. Hospitalets ansatte bærer eget tøj, ikke kitler, og vi må ikke have jeans, bomuld eller sneakers på. Jeg tager en silkebluse og et par pæne, mørke bukser på. Min mand arbejder i Citibank og kan aflevere vores søn på 18 måneder i hospitalets daginstitution kl. 9.

planocellulært karcinom på underlæben, hvor »min« overlæge forklarer, hvordan han vil rekonstruere læben med en tungelap, efter at dermatologen har fortalt om, hvordan han med Mohs' mikrografiske kirurgi vil fjerne tumoren og i samme seance undersøge præparatet mikroskopisk.

07:00 Dagen begynder med, at jeg ser »min« overlæges patienter. Hver overlæge har tilknyttet et team fire måneder ad gangen. Min overlæge arbejder på St Thomas halvanden dag om ugen - og privat resten af tiden. Vi - de yngre læger - holder morgenkonferencen uden overlæger, gennemgår patienterne og deler os op til stuegang. Før stuegangen er der en halv times case-baseret undervisning.

08:30 Vi går stuegang i små hold. Som yngste læge dokumenterer jeg og skriver alt i hånden, mens den mest seniore af os taler og undersøger patienten.

09.30 starter vores nonmelanom hudcancer-multidisciplinært møde med overlæger fra fire specialer: dermatologi, onkologi, patologi og plastikkirurgi. Først gennemgår vi patienterne, og derefter går vi ud og ser dem. Hver overlæge har to-tre yngre læger med, så vi er så mange læger, at vi ikke præsenterer os for patienterne - men bare fortæller, hvilket team vi er. Overlægerne bruger hver et par minutter på at tale med patienten.

10.30 En af patienterne er en 47-årig nyretransplanteret mand med recidiv af

11.00 Vi går videre fra patient til patient, og derefter ser vi dem først den dag, vi skal operere dem. Denne formiddag ser vi otte patienter. Derefter er der frokost med kollegerne. Der er både en Marks & Spencer og flere cafeer på hospitalet, hvor vi kan spise med udsigt over floden til Westminster.

13.30 Mit team skal operere senere, men jeg går til en anden operation først, en pectoralis major-lap til en mand med en sternumdefekt efter hjertebypass. Jeg bliver testet i a. axillaris, sidegrene og lapper derfra under operationen. Herovre har mine kollegaer fire års kirurgisk turnus, som afsluttes med en eksamen (MRCS) og herefter seks års speciallægeuddannelse, som ligeledes afsluttes med en omfattende eksamen (FRCS). Så de er vant til at teste/hjælpe hinanden med eksamensforberedelse - de er utroligt dygtige teoretiske. Det er helt uforståeligt for dem, at vi i Danmark ikke har eksaminer efter cand.med.

15.00 Nu er det vores tur. En yngre mand med rektalcancer har fået foretaget en abdominoperineal eksstirpation, og vi skal rekonstruere den perineale defekt med bilaterale IGAP-lapper (inferior gluteal arterie-perforatorlap). Vi er fire på holdet, og ved femtiden er vi færdige.

17.45 Efter lidt papirarbejde henter jeg vores søn. Vi går ned til Southbank, hvor der er et stort indendørs område i forbindelse med Royal

Festival Hall med cafeer, restauranter, barer og forskellig underholdning (musik, film, dans) men også et stort område, hvor vi kan lege med vores søn, og hvor han kan løbe rundt.

19.00 Vi går hjem og spiser takeaway fra Marks & Spencer. Det er utroligt billigt og så veltillavet, at vi hverken kan lave det bedre eller billigere selv - så vi laver stort set aldrig mad selv. Derefter ser vi Borgen på BBC med én episodes forsinkelse i forhold til Danmark.