Skip to main content

På papiret er det bare et lille, uanseligt dekret, offentliggjort i det franske statstidende. Men for de franske læger og deres patienter har det vidtrækkende konsekvenser.

Med dekretet åbner regeringen for telekonsultationer, og det betyder, at Frankrigs læger fra 2011 ikke længere behøver at tilse deres patienter fysisk for at stille en diagnose. I stedet kan de kommunikere med patienterne via telefon, e-mail, Skype eller webcam og derefter sende en recept eller henvisning online.

Regeringen har primært tilladt telekonsultationer for at afhjælpe lægemanglen i de øde landdistrikter, men også læger og hospitaler i de store byer står på spring for at udnytte de nye muligheder.

»Det bliver et rigtig godt supplement til den traditionelle konsultation«, siger Frédéric Dussauze til Ugeskrift for Læger. Han er praktiserende læge i Chaville vest for Paris og derudover medstifter af internetsiden www.medecindirect.fr, hvor franskmændene de sidste to år har kunnet spørge læger til råds.

»Hidtil har vi kun kunnet rådgive folk over internettet, men fremover kan vi også diagnosticere. Og jeg er slet ikke enig med de kritikere, som siger, at det vil umenneskeliggøre forholdet mellem læger og patienter. Tværtimod vil det øge servicen og give os ekstra tid til den fysiske konsultation. Allerede i dag kommunikerer jeg en masse med mine patienter via e-mail. Jeg følger op og spørger, hvordan det går. Og dermed sparer jeg dem ofte for at skulle herhen én gang til«, siger Frédéric Dussauze.

Med på en kikker

Han peger på, at der formentlig vil gå et stykke tid, før telekonsultationer bliver almindelig udbredt. Teknologien skal udbygges først, men derefter er der principielt heller ingen grænser for, hvordan lægerne kan tilse deres patienter.

De kan diagnosticere på langdistancen, og de kan endda følge kronisk syge, som f.eks. folk i hjemmedialyse eller døende i palliativ behandling, som via elektronisk udstyr er tilkoblet et hospital eller et lægehus.

Flere forsøg med telekonsultationer har allerede vist vejen. Professor Guy Vallancien, der er urolog på Institut Mutualiste Montsouris i Paris, har i flere år brugt tekniske kommunikationsmidler til at følge patienter med prostatakræft. Han holder løbende videokonferencer med et lægehus i Jurabjergene i det østlige Frankrig, hvor der er stor mangel på speciallæger. Med til videokonferencerne er de praktiserende læger i lægehuset samt patienterne, som via skærm og kamera får mulighed for at konsultere professoren i Paris.

»Jeg tror franskmændene vil opdage, at det slet ikke er så fremmedgørende, som mange frygter. Tværtimod er det min erfaring, at nogle patienter faktisk åbner sig mere, når de skal beskrive deres symptomer på en e-mail eller foran et webkamera«, siger Guy Vallancien.

Fastfoodmedicin

I de franske lægeforeninger er der delte meninger om den nye ordning. Hos l'Ordre des Médecins er man vældig positiv, fordi man håber at kunne afhjælpe lægemanglen i visse områder. Til gengæld er der stor skepsis hos den næststørste lægeforening, Syndicat des Médecins Libéraux. Her taler generalsekretær Roger Rua ligefrem om fastfoodmedicin og low cost-læger.

»Et webkamera kan aldrig nogensinde erstatte den fysiske kontakt. Har en patient ondt i maven, hjælper det jo ikke noget at se på den. Man skal føle og mærke for at få en idé om, hvad der er galt, siger han »Vi frygter, at det her bare er endnu et sparegreb fra myndighedernes side«.

Også patienterne er skeptiske. I følge en meningsmåling er kun 19 procent af franskmændene parat til at konsultere deres læge via nettet. Formanden for det franske telemedicinselskab, Association Nationale de Télémédicine, Pierre Simon erkender da også, at der formentlig vil gå en rum tid, før patienterne bare kobler sig op på doktoren hjemme fra stuen.

»Mange patienter, især de ældre, er betænkelige ved nettet. De er bange for at miste den fortrolighed, de har med lægen. Men om tyve år, er jeg overbevist om, så er private telekonsultationer en fuldstændig almindelig ting«.