Skip to main content

Palliation er en lægefaglig kerneydelse

Frede Olesen & Anders Bonde Jensen

17. aug. 2012
4 min.

I de senere år er der kommet langt større fokus på den palliative indsats, og vi har i samme periode set store forbedringer i form af hospicepladser og udbygning af de palliative team, der udgår fra sygehusenes palliative enheder [1].

Ved starten af et palliativt forløb ønsker ca. 80% af patienterne at dø i eget hjem, og forskning har vist, at ca. 80% af dagene i et palliativt forløb tilbringes i eget hjem. Alligevel dør kun omkring 25% i eget hjem [2, 3].

Hjemmeplejen og almen praksis er helt centrale aktører, hvis den palliative og terminale indsats i eget hjem skal lykkes. Det kræver, at der er vilje til at løse opgaven, og at den nødvendige viden er til stede. En meget væsentlig opgave for sygehusenes udadgående palliative team bliver derfor at understøtte og sikre vidensoverførsel til hjemmepleje og almen praksis, ligesom de naturligvis selv skal yde en højtspecialiseret indsats, når det er nødvendigt.

I en undersøgelse fra København, der bringes i dette nummer af Ugeskrift for Læger, understreges denne problematik [4]. I det pågældende område dør ca. 14 personer pr. praktiserende læge pr. år. Allige-vel havde kun 43% af de praktiserende læger, der besvarede undersøgelsen, følt sig primært ansvarlige for mindst ét palliativt forløb i det foregående år, og i gennemsnit havde lægerne kun ét palliativt forløb pr. år, hvor de følte sig primært ansvarlige. Hertil kommer, at undersøgelsen viste en massiv mangel på klinisk vidensoverførsel fra det specialiserede niveau til praksisniveauet med hensyn til at bruge de nyeste metoder til palliation med subkutan medicinadministration.

Det er ikke konstruktivt at diskutere, om praksis er for dårlig til at påtage sig opgaven, eller om den øgede indsats fra specialiserede enheder har betydet, at praksis er blevet skubbet væk fra opgaven, men flere vigtige spørgsmål trænger sig på. Har de palliative team uforvarende mindsket viden og erfaring om palliation i almen praksis ved at overtage en række af opgaverne [1]? Hvordan sikres samarbejdet mellem de involverede parter? Hvem har rollen som tovholder i disse forløb? Hvem har lokalt og regionalt ledelsesansvaret for at sikre en optimal indsats? Hvem tager ansvaret for, at der sker en løbende evaluering og udvikling af kvaliteten i den palliative indsats? Og vigtigst af alle spørgsmål: Dækkes patienters og pårørendes behov for en bred bio-psyko-social støtte i fornødent omfang [1], og undersøger vi løbende, om det er tilfældet?

Den omtalte undersøgelse er fra et højt urbaniseret område, og forfatterne anfører også, at dette vanskeliggør generalisering til hele landet, hvor dækningen med palliative team er mere varieret, og hvor afstanden til sygehuse i høj grad vanskeliggør fuldt døgndækkende udadgående indsatser. På den anden side viser tal fra den første årsrapport fra Dansk Palliativ Database, at færre kræftpatienter henvises til specialiseret indsats i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner [5].

Alle involverede sundhedsprofessioner må vedkende sig, at god palliation er en kernefunktion. Der er behov for et målrettet arbejde med implementering af den bedst mulige palliation, og den skal tage udgangspunkt i, at hovedparten af dagene i et palliativt forløb tilbringes i eget hjem, og at de fleste patienter gerne vil dø i eget hjem, hvor egen læge og hjemmeplejen har et væsentligt ansvar for et godt forløb.

Sundhedsvæsenets regionale ejere skal også fastholdes på, at et godt sundhedsvæsen bl.a. er karakteriseret ved, at det er behovsdækkende for alle borgere alle døgnets timer og alle ugens dage, og det gælder uanset afstand til hospital og områdets urbaniseringsgrad.

Det er derfor glædeligt, at vi i Danmark via en donation fra Kræftens Bekæmpelse i dette forår har fået det første formelle professorat i palliativ medicin. Lærestolen bør blive en af de vigtige drivkræfter i at optimere kvaliteten af både den kliniske og den organisatoriske indsats.



Korrespondance: Frede Olesen , Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. E-mail: FO@alm.au.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk


Referencer

  1. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2011. http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf.
  2. Neergaard MA, Jensen AB, Søndergaard J et al. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark. Scand J Caring Sci 2011;25:627-36.
  3. Brogaard T, Neergaard MA, Sokolowski I et al. Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients. Palliative Med 14. mar 2012 (epub ahead of print).
  4. Gorlén T, Gorlén TF, Vass M et al. Praktiserende læger er usikre på subkutan medicinering hos terminale patienter. Ugeskr Læger 2012;174:1887.
  5. Grønvold M, Rasmussen M, Hansen KH. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2010. http://dmcgpal.dk/files/%C3%A5rsrapport_dpd_2010.pdf.