Paracetamol eller NSAID til lindrende behandling af febrile børn

I Danmark er vi storforbrugere af lægemidler, der indeholder paracetamol. Målt på omsætningen har paracetamolholdige lægemidler været de mest eller næstmest sælgende lægemidler i de seneste fem år, og omsætningen i 2010 var ca. 325 mio. kr. Mængdeforbruget ligger også i toptre med et forbrug på svimlende 127 mio. definerede døgndoser svarende til 381 t paracetamol solgt alene i 2010 [1].

Også vores børn bidrager til dette forbrug. Salget af orale opløsninger af paracetamol androg mere end 275.000 pakker med hver 60-200 ml opløsning (24 mg/ml), som for ca. 80%'s vedkommende blev solgt som håndkøbsmedicin på apoteket, mens de resterende hen ved 20% blev købt i forskellige dagligvarebutikker, kiosker og tankstationer. Forbruget forekommer stort, om end det er vanskeligt at lave en objektiv vurdering af, om dette rent faktisk er tilfældet. Men man kan spørge sig selv, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at anvende paracetamol hos børn?

Alternativet er ikkesteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID)-holdige lægemidler. Til sammenligning blev der i 2010 solgt ca. 400 pakker Nurofen Junior, som er den eneste NSAID-holdige orale opløsning, som er godkendt og markedsført i Danmark.

Ugeskrift for Læger bringer i denne uge en statusartikel om paracetamol versus ibuprofen som febernedsættende behandling samt behandling af lette-moderate smerter hos børn [2]. Konklusionerne er klare: Paracetamol som førstevalg ved behandling af feber og smerter hos børn kan ikke retfærdiggøres på baggrund af den eksisterende viden om effekt og bivirkninger.

Skal dette få os til at ændre praksis? Umiddelbart nej, for som det fremgår af statusartiklen, synes ibuprofen ikke at være et bedre, men alene et ligeværdigt alternativ. Nok nedsætter ibuprofen feberen lidt mere end paracetamol, men om forskellen har klinisk betydning for lindring af ubehag ved feber, mangler at blive klarlagt. Det samme gælder risikoen for sjældne bivirkninger. Paracetamol er i epidemiologiske undersøgelser blevet associeret med risiko for senere udvikling af astma og astmatisk bronkitis, og ibuprofen repræsenterer en teoretisk risiko for nefrotoksicitet hos de helt små børn eller ved svær dehydrering. Så her står der også 1-1.

Der er derfor ingen tvivl om, at det store forbrug af paracetamol sammenlignet med NSAID alt overvejende er betinget af traditioner og tilgængelighed. Som anført er der i Danmark kun et godkendt og markedsført NSAID-præparat, der er egnet til mindre børn, og dette præparat er til forskel for paracetamolopløsningerne receptpligtigt. Alle, som har givet paracetamol til et febrilt barn, har ved selvsyn kunnet forvisse sig om den kliniske effekt på barnets almentilstand - det virker! Her er ikke tale om en langsom, gradvis bedring som ved behandling med f.eks. antibiotika. Og netop derfor er disse præparater blevet så populære blandt forældre og sikkert også mange læger. Det er der næppe grund til at forsøge at ændre, medmindre der findes bedre alternativer, eller forbruget er decideret skadeligt eller på anden vis uhensigtsmæssigt. Som anført ovenfor er forbruget stort, men det er vanskeligt at sige, om det er for stort. Ingen kender vel det korrekte forbrug af paracetamol til mindre børn i en population på godt 5 mio. mennesker? Og selvom vi gjorde, ville det være svært at vurdere ud fra lægemiddelstatistikken alene, hvorvidt forbruget var rationelt: Er det de mest syge, som får behandlingen, eller bliver det brugt »for en sikkerheds skyld« eller til at sende børnene feberfrie i institutionerne? Det siger lægemiddelstatistikken intet om.

Statusartiklen rummer imidlertid en række budskaber og anbefalinger, som med fordel kan formidles til en bredere kreds end læger, nemlig patienterne eller her: forældrene til febersyge børn. Febernedsættende behandling har ingen effekt på selve sygdommen. Den skal have en specifik behandling, hvis en sådan findes og i øvrigt er indiceret. Her kommer (vagt)lægens vurdering ind. Og febernedsættende behandling er kun nødvendig, hvis feberen giver gener, herunder spise- og drikkevægring. Det er altså ikke feberen, som skal behandles, men barnet. Hvad termometeret viser, er ikke det afgørende. Disse budskaber kan ikke gentages tit nok af læger og andet sundhedspersonale, der kommer i kontakt med forældrene, hvis vi ønsker at gøre det traditionsbetingede forbrug af paracetamol til børn så rationelt som muligt.

Korrespondance: Steffen Thirstrup , Lægemiddeludvikling og -evaluering, Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. E-mail: sth@dkma.dk

Interessekonflikter: ingen