Parkinson på sygehusene

Sundhedssektoren er fyldt med tal, og Sundhedsstyrelsen har nu suppleret med en løn- og beskæftigelsesregistrering for det danske sundhedsvæsen. Den første udgave omfatter en registrering af beskæftigelse på de danske sygehuse i perioden 2000-2002. Det er her muligt at læse, at vi bliver flere, at vi bliver ældre, at der er sket en væsentlig forskydning af beskæftigelsen fra København mod de store sygehuse i provinsen, og endelig er det muligt at læse, at ganske vist er det gruppen af læger, der vokser mest blandt det sundhedsfaglige personale, men det bliver langt overgået af en eksplosionsagtig vækst i det administrative personale. Alle fire elementer kan anskues både negativt og positivt.

Det sundhedsfaglige personale udgjorde i 2002 næsten 80 procent af de fuldtidsbeskæftigede på sygehusene, svarende til 71.839 personer. Heraf udgjorde lægerne 12,2 procent eller 11.043 personer. Lægepopulationen på de danske sygehuse steg på to år med 587, svarende til 5,6 procent eller meget godt i lod med produktivitetsudviklingen. Interessant er det, at det administrative personale voksede med næsten lige så mange personer, nemlig 486, men procentuelt er det et ordentligt hop. Gruppen administration voksede i perioden 2000-2002 fra 3.150 til 3.636 personer, svarende til 15,4 procent. Ganske imponerende i en periode, hvor der blev færre enheder. Det kan opfattes sådan, at danske sygehuse har været underadministrerede, og at der nu i de større funktionsbærende enheder bliver strammet op og kommer mere orden i papirerne. Eller også er en ny Parkinson løs på de danske sygehuse? I øvrigt er sygehusene en af Danmarks helt store arbejdspladser med 90.494 fuldtidsbeskæftigede i 2002.

De er blevet ældre i de seneste år. Den største vækst har været i aldergruppen 55-64 år, hvor der blev næsten 2.500 flere i løbet af de to år. Vækstbidraget fra denne aldersgruppe til den samlede vækst i antallet af ansatte var over den toårige periode 2,8 procent, men alle aldersgrupper under 44 år bidrog negativt til væksten. Der blev med andre ord færre unge på sygehusene. Det kan ses som en sejr for bestræbelserne på at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet, og så er det godt. Men det kan også ses som et udtryk for, at det er blevet sværere at tiltrække de unge til sundhedsvæsenets arbejdspladser, og så kommer der et tungt rekrutteringsproblem om nogle år. Ikke overraskende er lægerne blandt de grupper, der har haft den kraftigste aldersforskydning, med den lille tilføjelse, at der her også har været en tydelig vækst i den yngste gruppe. Det er den kommende storvækst i yngre læge-gruppen, der er begyndt at blive synlig.

Det er også interessant, at mens væksten i antallet af fuldtidsbeskæftigede på sygehusene i de sidste to år totalt har været på tre procent eller 2.613 personer, så er beskæftigelsen i H:S faldet næsten tilsvarende. Der er blevet 488 ansatte eller 2,9 procent færre. Endnu mere overraskende er det, at den største vækst har været i Vestsjællands Amt (13,4%) og på Bornholm (10%). Lokale strukturmæssige faktorer kan spille ind, men det er bestemt ikke nødvendigvis der, hvor den stærkeste økonomiske og befolkningsmæssige udvikling er sket, at der er blevet flere hænder om opgaven. Måske er der her en forklaring på de smertens skrig, der høres fra H:S.